Ikke mindre end 47,4 millioner franske vælgere har mulighed for at stemme ved kommunalvalget søndag og anden valgomgang 22. marts, på trods af at præsident Emmanuel Macron i en tv-tale torsdag opfordrede befolkningen til at undgå sammenstimlen og tæt kontakt.
Men sygdommen må ikke slå demokratiet ud, og regeringen indfører nye forholdsregler, som skal sikre gennemførelsen af det første valg midt under en verdensomspændende epidemi.
»Intet skal hindre franskmændene, selv de mest sårbare, i at stemme«, sagde Emmanuel Macron. »Det er vigtigt at sikre den demokratiske proces i vores institutioner«.
Det store spørgsmål er, hvordan regeringen vil regere, hvis epidemien har nået ukontrollable højder i næste uge, når vælgerne skal stemme igen? Foreløbig koncentrerer myndighederne sig om første omgang, hvor stramme krav til hygiejnen og adfærden på valgstederne skal hindre smitten i at sprede sig.
Hvis instrukserne bliver fulgt, står intet i vejen for at gennemføre valget, understreger en af præsidentens lægevidenskabelige rådgivere, professor Jean-François Delfraissy, over for avisen Le Figaro.
Forsamlingsforbud er trådt i kraft
Men krisen udvikler sig løbende, hvilket fik regeringen til fredag at forbyde forsamlinger på over 100 personer.
Det betyder i praksis, at biografer, svømmehaller, forlystelsesparker samt alle sportsarrangementer lukker eller bliver udsat.
Men valget er fredet, og pariserne støtter præsidentens beslutning.
»Vi kan sagtens undvære en restaurant, biografen eller en fodboldkamp. Men vi skal for enhver pris holde fast i det, der holder vores samfund oppe, og demokratiet er basis for det hele«, siger pensionisten Françoise G., som skal stemme i det 13. arrondissement i Paris.
Der lyder lignende toner fra flere unge, selv om de yngre stemmer mindre end deres forældre og ældre medborgere.
»Jeg havde ikke tænkt mig at stemme. Men denne gang gør jeg det for at vise coronaen, at jeg ikke er bange for den«, lyder det fra den studerende Bella R.
Skrappe regler
Indenrigsministeriet har udsendt detaljerede retningslinjer for forberedelsen af valglokalerne og for afviklingen af valghandlingen med henblik på at »beskytte de tilforordnede, stemmetællerne og vælgerne«, som det hedder i cirkulæret.
Fredag var personale og frivillige i de omkring 35.000 kommuner, hvoraf enkelte kun har 60-70 indbyggere, i gang med at rengøre lokalerne.
»Det hele får en ekstra omgang i forhold til det normale«, siger en kommunalt ansat, som bærer desinficerende midler ind i en gymnastiksal i en skole i Paris.
Han skal på den igen søndag 22. marts. For de steder, hvor en liste ikke får mindst 50 procent af stemmerne, skal vælgerne foretage den endelige afgørelse i en ny valgrunde, som det bliver tilfældet i Paris og hovedparten af de store byer.
Vælgerne skal have mulighed for adgang til en håndvask med sæbe ved indgangen og udgangen af valglokalet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal håndsprit være tilgængeligt.
Vælgere på plejehjem bliver ikke glemt. Nye regler sikrer, at de lettere end tidligere kan give for eksempel personale prokura til at stemme for dem.
Borde, stemmebokse og valgkabiner skal aftørres med jævne mellemrum, og valgkabinerne skal indrettes, så det er muligt at stemme i al hemmelighed uden at skulle røre ved et forhæng. Og man må meget gerne medbringe sin egen kuglepen.
Alle tilstedeværende i lokalet skal holde en nøje fastsat afstand til hinanden, og det er de tilforordnedes opgave at sikre, at denne instruks bliver fulgt.
De kan ikke hindre en person, som nægter at rengøre sine hænder inden stemmeafgivningen, i at stemme. Men en tilforordnet kan bortvise en vælger med tydelige symptomer på sygdommen, hvis han eller hun ikke bærer maske.
»Der kan opstå komplicerede situationer, for stemningen er anspændt, og mange er nervøse. Vi kan kun håbe på, at alle er indstillet på at valget foregår uden unødvendigt stress eller konflikter«, siger en tilforordnet i kvarteret omkring Place d’Italie i Paris.
Macrons parti står til dårligt valg
Præsident Macron virkede meget beslutsom, da han i sin tale gav meddelelsen om afholdelsen af valget.
Men indtil kort tid før talen kl. 20 havde han vaklet mellem afvikling og aflysning. Ifølge flere medier med avisen Le Figaro i spidsen gjorde det indtryk på ham, at hans videnskabelige rådgivere gav grønt lys. Dertil kom de politiske overvejelser. Da rygterne om aflysning tog fart, var reaktionerne meget voldsomme.
»Det ligner et kup«, lød det fra den borgerlige leder Christian Jacob, og Marine Le Pen fra det indvandrerfjendtlige parti Rassemblement National anklagede præsidenten for at frygte vælgerne.
Valget tegner nemlig dårligt for præsidentens parti La République en Marche. Det eksisterede ikke ved kommunalvalget for seks år siden, og det håber på et lokalt gennembrud i år.
Det bliver næppe tilfældet, og det er højst sandsynligt, at Emmanuel Macrons kandidat kommer ind på en tredjeplads i Paris efter den socialistiske borgmester Anne Hidalgo og den tidligere justitsminister, den konservative Rachida Dati.
