Finansmarkederne er rystede, aktiekurserne drøner op og ned, og vi er allerede begyndt at se virksomheder fyre medarbejdere som følge af coronapandemien. Vi har bedt Poul Fritz Kjær, som er professor i politisk økonomi og globalisering ved Copenhagen Business School, og som forsker i, hvordan økonomiske effekter forplanter sig over landegrænser og verdensdele, give et bud på, hvor den globale økonomi er på vej hen:
Er vi på vej mod en ny finanskrise?
»Det er for tidligt at sige noget sikkert om. Det helt afgørende bliver, hvor længe det kommer til at stå på. To uger, som vi ser nedlukningen i Danmark nu, skal vi nok klare. To måneder, så gør det ondt, men vi skal nok klare den. Usikkerheden ligger i, hvad der sker, hvis vi kommer ud over de to måneder«.
»Men grundlæggende bliver det ikke coronakrisen i sig selv, der udvikler sig til en finanskrise. Men den kan skubbe til et vognlæs, som potentielt kan udløse en ny finanskrise, som vi så det i 2008«.
»Vi kan komme til at se nogle lande med meget svage banker, hvor mange af kunderne begynder ikke at kunne betale af på deres lån. Så begynder bankerne at holde op med at låne penge ud, fordi de ikke har nogen, og så kan vi få en bankkrise. Hvis først de får problemer og begynder at lukke, har vi et finanskriselignende scenario«.
»Det er et scenario, man måske vil komme til at se i Italien, hvor bankerne allerede var meget svage, før det her begyndte. De kan måske holde til en måned mere af det, de oplever nu, før det bliver en systemisk krise«.
Lige nu ser vi aktiemarkeder, der hopper op og ned – er det bare hysteri?
»Selskaber og investorer er usikre på, hvad udbruddet kommer til at betyde, og hvordan de langsigtede konsekvenser kommer til at se ud. Usikkerheden er det helt afgørende nu, men det kan godt hoppe over i noget mere reelt«.
»Det andet er så, at aktiemarkederne generelt i verden er steget meget kraftigt i de seneste ti år. I den forbindelse har mange virksomheder gældsat sig meget kraftigt i perioden – renterne har været lave, det har været billigt at låne penge, og før alt det her skete, var der mange, der talte om, at den næste finanskrise, såfremt den kommer, vil være en gældskrise for de store virksomheder, der har lånt for meget«.
»I det øjeblik, der så kommer en uventet krise som for eksempel corona, og de har spændt buen kraftigt, så kommer der en uventet effekt, der gør, at det regnestykke ikke kommer til at holde stik. Det betyder, at der er en masse virksomheder, der potentielt kommer i problemer«.
Hvordan kan Danmark blive påvirket?
»Danmark kan sagtens overleve to måneder med det her. Det vil koste os nogle penge, men vi skal nok klare os. Men efter et par måneder er der en masse specielt mindre virksomheder, som vil få det rigtig, rigtig svært. Restaurant- og barejere og andre selvstændigt erhvervsdrivende vil have meget svært ved at overleve«.
»Det vil ramme i hjertet af økonomien, hvis de begynder at gå fallit og ikke kan betale deres regninger, og arbejdsløsheden vil stige«.
»Staten har allerede meldt ud, at man vil hjælpe med forskellige tiltag såsom udskydelse af momsbetaling. Det vil også hjælpe noget, men det er ikke nok. For de store virksomheder er det også den globale økonomi, der rammer, og hvis man ikke kan eksportere til Kina og Japan osv., så gør det for alvor ondt. Det kan blive en meget omkostningsfuld affære. Men om det fører til en finanskrise, afhænger i høj grad af, hvad der ellers sker ude i verden«.
Kan vi overhovedet tale om en ’dansk’ økonomi?
»I snævre økonomiske termer kan man måske tale om en dansk økonomi, men de facto giver det ikke mening, nej. Grundlæggende er vores økonomi, og det har den i øvrigt altid været, så tæt bundet sammen med resten af verden, at når man har sådanne store økonomiske effekter et eller andet sted på kloden, som er strategisk vigtig for verdensøkonomien, så rammer det også os. Det så vi også i 1929, oliekrisen i 1973 og 1979 og 2008; hvis det sker ude i verden, så rammer det også os, uanset om vi vil det eller ej«.
»Hvis coronakrisen strækker sig over mere end et par måneder, så taler vi måske, og det er selvfølgelig ren spekulation og uden brug af en lommeregner, på et fald på 20 procent af bruttonationalproduktet, dobbelt så meget som under finanskrisen«.
Vi har råd til mere gæld
»Men man skal huske, at Danmark har en meget lille statsgæld relativt set i sammenligning med andre vestlige lande og ville have mulighed for at låne en masse penge, hvis det skulle blive nødvendigt. Det ville i hvert fald tage nogle år, før vi ville komme op på gennemsnittet i de fleste andre vestlige lande med hensyn til gældsætning. Det vil sige, at der ville være råd til at gøre det«.
Hvad bliver det afgørende?
»Tid og synkronisering. Hvor længe det tager, og hvordan vi formår at koordinere de forskellige tiltag. Det er ikke nok at gøre det samme, det skal også ske samtidig, for at det virker. Vi kan gøre alt muligt fornuftigt herhjemme, men hvis andre lande, vi er økonomisk forbundet med, ikke gør det samme og nogenlunde på samme tid, så kan det være det samme«.
»Specielt er det afgørende, at vores nabolande, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, men også Storbritannien, Polen osv., er koordinerede med os. Hvis man i Skåne eksempelvis gør alt det modsatte af, hvad vi gør herhjemme, så er effekterne større for København, end hvis det var i Jylland, man gjorde tingene på en anden måde. I den forstand er det afgørende at koordinere«.
fortsæt med at læse
