Europa må ikke bare forberede sig på en farlig sundhedsmæssig krise de kommende måneder, men også på en økonomisk recession, der kommer til at vokse markant for hver måned, samfundene er lukket ned.
I takt med, at coronavirussen har bredt sig hurtigere og mere end forventet, er de økonomiske forudsigelser blevet stadig mere dystre de seneste dage. Tirsdag i denne uge opsummerede Den Europæiske Centralbanks direktør, Christine Lagarde, den store alvor, men også den enorme uforudsigelighed på et EU-topmøde. Hun opgjorde det potentielle økonomiske tilbageslag i Europa til et sted mellem 2 og 10 procent af bruttonationalproduktet i år, erfarer Politiken fra flere kilder.
Det er ikke længe siden, at ECB forventede en lille vækst på 0,8 procent for eurozonen i 2020.
Ifølge Politikens oplysninger, har centralbanken ikke lavet nye beregninger eller prognoser, men går ud fra en tommelfingerregel om, at for hver måned, hvor de europæiske lande har skruet kraftigt ned for den økonomiske aktivitet for at mindske spredningen, ryger der 2 procent af årets vækst.
Det vil sige, at hvis Europa kører en måned på 75 procents økonomisk blus, vil bruttonationalproduktet falde 1,2 procent i 2020. De oprindelige 0,8 procents vækst minus 2 procent. Hvis Europa lukker ned i tre måneder, vil nedgangen blive omkring 5 procent af Europas bnp. Det vil være et større økonomisk tilbageslag end efter finanskrisen i 2008, hvor mange mistede deres jobs og hjem verden over. I 2009 skrumpede Europas økonomi med 4,3 procent.
Den ekstreme situation med 10 procent tilbageslag vil ifølge denne tommelfingerregel kunne opstå med 5-6 måneders nedlukning, men det er ikke en del af Christine Lagardes eller ECB’s egne forventninger, siger en kilde i banken til avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Banken ønsker ikke at kommentere sagen over for Politiken.
Europas største økonomi, Tyskland, vil blive ramt af en økonomisk tilbagegang på mellem 1,5 procent og 6 procent, vurderer det tyske økonomiske institut IFO også med både alvor og usikkerhed.
I det ’ekstremt gunstige’ scenarie vil der kun blive mindre indskrænkninger i den store tyske industri, hedder det.
I det værste scenarie vil Tyskland blive ramt af et hårdere tilbageslag end i 2009, hvor landets bnp skrumpede 5 procent.
Hvor man lander, afhænger af coronaepidemiens fortsatte hærgen, og hvad der sker i resten af verden, udtalte præsidenten for IFO, Clemens Fuest, torsdag i en pressemeddelelse.
»Så meget desto vigtigere er det, at den tyske regering, EU og Den Europæiske Centralbank går målrettet imod«, sagde han.
Håb om V-formet krise
Den store usikkerhed handler dels om, at ingen ved, hvor længe epidemien raser, men også om, at verden aldrig før har været i en situation, hvor så mange lande på samme tid sætter store dele af deres økonomier i slæbegear for at mindske smitten. Ingen ved, hvor meget af økonomien der går i gang igen, når epidemien er ovre. Hvor mange virksomheder er bukket under? Hvor mange mennesker har mistet deres jobs? Vil vi opføre os anderledes? Har vores tillid lidt et knæk?
Økonomer diskuterer, hvorvidt krisen vil følge en V-kurve eller en L-kurve eller noget et sted imellem. Håbet er, at nedgangen vil blive V-formet med en hurtig tilbagevenden til normalen efter et historisk dybt, men kortvarigt dyk – at verden i vidt omfang vil ryste krisen af sig, når alarmen bliver afblæst, og vender tilbage til det, man nu var i gang med.
Coronakrisen er et ekstremt hårdt, men udefrakommende chok, der ikke som finanskrisen bunder i store strukturelle problemer som en oppustet boligboble.
Her giver Kina noget håb.
I Kina fik de drastiske nedlukninger af en del af landet øjeblikkelige økonomiske konsekvenser. Restaurant-omsætningen faldt med 43 procent i januar og februar, skriver Deutsche Bank i en ny analyse. Salget af biler faldt med 37 procent og alt andet med 13 procent. Nu er lukkede virksomheder ved at åbne igen, og det samme er den kinesiske økonomi, skriver den tyske bank med henvisning til nøgletal for blandt andet elforbrug, stålproduktion og hussalg. I Kina voksede arbejdsløsheden kun med et procentpoint under nedturen, påpeger Deutsche Bank. Kineserne mistede deres indtægt i en periode, men beholdt deres jobs.
Deutsche Bank vurderer, at krisen vil ramme Europa benhårdt i dette års andet kvartal, men at aktiviteterne vil begynde at vende tilbage i andet halvår. Deres forventning om et V-scenarie er i høj grad baseret på »tydelige tegn på, at den økonomiske aktivitet i Kina hurtigt vender tilbage til det normale«, skriver banken.
Professor emeritus Niels Thygesen, der er formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, EU-Kommissionens uafhængige rådgivende organ, siger, at erfaringerne fra Kina giver håb om, at økonomien kan komme i gang igen i andet halvår, selv om den måske ikke når helt tilbage.
»Man vil indhente en del af tilbagegangen, men det er et tilfælde, vi ikke rigtig har set før. Der vil også være nogle virksomheder, som lukker, og nogle folk, der træder ud af arbejdsstyrken, så det kan få permanente følger. Men der er ingen tvivl om, at man er mere parat nu end efter oliekrisen for eksempel«, siger Niels Thygesen.
Frygt for L-formet krise
Frygten er, at Europa ikke rejser sig efter det dybe dyk. Europa kan måske ikke inddæmme epidemien så godt son Kina, måske bukker mange virksomheder under, eller arbejdsløsheden vokser og sætter en negativ spiral i gang.
Det økonomiske institut DIW i Berlin frygter et L-scenarie for Tyskland. Et V-scenarie med en hurtig genrejsning, som man oplevede det efter de tidligere virusepidemier sars og svineinfluenza, kan begrænse den økonomiske tilbagegang til 0,1 procent for 2020, siger DIW’s konjunkturchef, Claus Michelsen, til nyhedsmagasinet Der Spiegel. Men han anser et L-scenarie, hvor »forbrug og produktion forbliver på et tydeligt lavere niveau«, og recessionen bliver markant tungere, som mere sandsynligt.
Beskæftigelsesministeriet oplyste torsdag, at tallene for onsdag viser, at 3.720 meldte sig ledige i Danmark. Det er 2.748 flere end på en normal onsdag, som i de senere år har haft et gennemsnit på 972.
I hele verden lover regeringerne hjælpepakker for at holde de udsatte virksomheder i live og holde folk i arbejde, i håb om at kurven bliver mere et V end et L. Alene i Danmark har man ifølge Erhvervsministeriet vedtaget hjælpepakker til 287 milliarder kroner, og i USA går administrationen med planer om at pumpe over 1.000 milliarder dollars i den amerikanske økonomi.
I Danmark præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) torsdag en aftale om mere akut krisehjælp, forhandlet på plads med alle partier i Folketinget. Selvstændige erhvervsdrivende med nedgang i omsætningen på mindst 30 procent kan få kompensation af staten på op til 23.000 kroner om måneden. Dagpengemodtagere får midlertidige lempelser, så de undgår at falde ud af dagpengesystemet.
Mange økonomer mener, at der også kan blive brug for en særlig finanspolitisk offensiv, når den akutte krise er slut, for at undgå, at den bliver langvarig.
»Den her slags krise udløser nogle bekymringer, der har det med at få husholdningerne til at bruge færre penge, hvilket igen påvirker virksomhedernes lyst til at investere. Dermed kan den umiddelbare krise sætte sig i efterspørgslen«, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard fra Det Økonomiske Råd.
Tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen deler analysen.
»Den akutte krise handler ikke om efterspørgsel. Det er alene et spørgsmål om restriktioner, der gør, at folk ikke kan få lov at gå på arbejde og forsamle sig. Men på sigt kan der komme en fase, hvor der simpelthen mangler efterspørgsel, fordi folk ikke tør investere og forbruge«, siger han.
Niels Thygesen mener, at det er afgørende, at myndighederne ikke gentager fejltagelsen fra under finanskrisen, hvor en række offentlige og private investeringer blev udskudt af misforståede sparehensyn.
Når økonomierne åbner op igen efter pandemi-lukningerne, er det afgørende, at de planlagte investeringer, ikke mindst i den grønne omstilling, bliver gennemført, mener Niels Thygesen.
Efter finanskrisen i 2008 førte EU en stram budgetpolitik og kom først endeligt ud af recession i 2013, mens USA med store økonomiske indsprøjtninger fik vækst tilbage allerede i 2009.
EU-Kommissionen har indtil videre mobiliseret en hjælpepakke på 37 milliarder euro, ligesom den har lempet på sædvanlige strikse budgetkrav og statsstøtteregler for at give medlemslandene mulighed for at understøtte de kriseramte økonomier.
Sent onsdag aften vedtog ECB, at den vil foretage støtteopkøb i markederne af værdipapirer udstedt af både offentlige og private institutioner for 750 milliarder euro – mere end 5.600 milliarder kroner.
»Ekstraordinære tider kræver ekstraordinære handlinger«, skrev Christine Lagarde på Twitter og tilføjede, at der »ikke er grænser« for, hvad banken vil gøre for at holde hånden under euroen.
Tiltaget fik med det samme en positiv effekt på de italienske statsrenter, der er steget bekymrende de seneste uger. De europæiske aktiemarkeder reagerede torsdag positivt på meldingen fra ECB og lukkede i mere optimistiske, grønne farver.
----------------
Rettelse: I en tidligere version stod der, at væksten vil kunne aftage med 2-10 procent, men der er procentpoint.
fortsæt med at læse
