De gængse økonomiske lærebøger sættes i karantæne i bogreolen, mens coronaepidemien hærger økonomien verden over. Nationale regeringer påtager sig i disse dage opgaver, som for ganske kort tid siden havde syntes utænkelige, og mere er i vente.
Virksomhederne, som er sat i stå på grund af coronakrisen, får støtte til at udbetale løn til deres ansatte, som ikke længere har noget at lave. Og i Danmark gør regeringen nu klar til at give kriseramte virksomheder kompensation for faste udgifter som f.eks. husleje.
I USA afviste præsident Donald Trumps rådgivere for få dage siden ideen om kontanttilskud til de hårdest ramte familier.
»Det vil være som helikopterpenge fra himlen«, lød afvisningen ifølge Financial Times.
Nu kan helikopterpengene imidlertid være på vej til nødstedte amerikanere i form af statsudstedte checks og en hjælpepakke på i alt over 1.000 milliarder dollars.
»Det bliver stort, det bliver dristigt«, lovede Donald Trump tirsdag om den forestående hjælpepakke.
Det er langt hen ad vejen de nationale regeringer selv, der har sendt økonomien til tælling med diverse nedlukningstiltag, som er sat i værk for at beskytte borgernes helbred. Og derfor er mange regeringer også klar med statsstøttepakker i gigantklassen.
Virksomhederne holdes i live ud fra et håb om, at normaltilstanden snart vender tilbage, og om, at ellers sunde forretninger kommer på fode igen.
»Få dage inde i krisen har man allerede det fulde beredskab på plads, fordi man kan regne ud, hvad der kommer, i og med at man selv har lagt et låg ned over økonomien«, siger Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, og tilføjer:
»Det giver en forhåbning om, at selv om dette andet kvartal bliver endnu værre, end vi så under finanskrisen, så er der en sandsynlighed for, at økonomien hurtigt kan komme ud på den anden side. Netop fordi man gør så meget for at understøtte fra offentlig side«.
Dette relativt optimistiske scenario kræver i sagens natur, at coronavirussen inden for de næste måneder tillader, at man igen åbner de lukkede økonomier.
»Myndighederne leverer en ordentlig gang stimulans og understøttelse, så det ender med forhåbentlig kun at være et helt utrolig ringe kvartal«, siger Frederik Engholm.
Dette helt utrolig ringe andet kvartal vil ifølge en ny analyse fra Deutsche Bank betyde, at eurozonens bruttonationalprodukt går 24 procent tilbage, mens tilbagegangen i USA bliver på 13 procent. Man forudser en uhørt hård, men forhåbentlig hurtigt forbipasserende recession.
»Disse tal er betydeligt ud over det omfang, man i moderne historie har erfaring med«, skriver Deutsche Banks økonomer i deres analyse og påpeger, at det er en noget voldsommere tilbagegang end under finanskrisen i 2008-09.
Deutsche Bank henter nogen trøst i, at regeringer verden over tilsyneladende er villige til at tage politiske tiltag »næsten uden fortilfælde« for at stimulere økonomien, og at banksektoren og den globale økonomi som sådan havde et relativt godt udgangspunkt ved pandemiens udbrud.
Italien er i knibe
De store statslige hjælpepakker, som inkluderer mere konventionelle våben såsom statsgaranterede lån samt udskudt moms og skattebetaling, løber op i svimlende summer.
Tyskland har ladt sin bazooka, som finansminister Olaf Scholz kalder den, med statslån på mindst 550 milliarder euro – over 4.000 milliarder kroner. Storbritannien har gjort noget tilsvarende med en lånepakke på 330 milliarder pund, og i Frankrig lyder lånepakken indtil videre på 300 milliarder euro.
Mange regeringer kan låne pengene billigt, eksempelvis kan Tyskland, Frankrig og Storbritannien alle låne i 30 år til en rente på under 1 procent.
Så ser det værre ud for coronavirussens europæiske epicenter, Italien, som også har iværksat store hjælpepakker og har mobiliseret 25 milliarder euro til at stimulere den håndbremsede økonomi. Italiens 10-årige statsrente er steget med over 2 procentpoint de seneste uger. Og rentespændet mellem de tyske statsobligationer, der regnes for at være en sikker havn blandt investorer, og de italienske, er over 3 procent.
Udviklingen skyldes til dels, at markederne har reageret på, at Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, i sidste uge sagde, at det ikke var bankens opgave at »holde rentespændet nede« mellem regeringers statsgældsbeviser. Det fik med det samme de italienske statsrenter til at stige, selv om Lagarde efterfølgende undskyldte.
»ECB bør gå meget klart ud og fjerne den misforståelse, at ECB ikke vil hjælpe Italien, for det er helt afgørende, at den gør det, og ikke mindst, at markederne har en opfattelse af, at ECB står klar. Måske er det nok, at de siger det, men der er også mulighed for større opkøb af italienske statsobligationer«, siger Frederik Engholm.
Sent onsdag aften annoncerede ECB, at den lancerer en hjælpepakke på 750 milliarder euro.
»Ekstraordinære tider kræver ekstraordinære handlinger«, skriver Christine Lagarde på Twitter.
Italien skylder allerede 135 procent af bruttonationalproduktet (bnp), og der er tilsvarende høje niveauer i andre sydeuropæiske lande. Under normale omstændigheder ville EU kræve, at landenes budgetunderskud skulle holdes under 3 procent af bnp, men disse krav vil blive suspenderet under krisen, ligesom EU’s statsstøtteregler vil blive lempet midlertidigt.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har lovet, at EU vil »gøre alt, der er nødvendigt«, for at hjælpe Italien.
EU-Kommissionen har indtil videre mobiliseret 37 milliarder euro til krisehjælp, og mere er på vej.
Dansker rådgiver EU
Professor emeritus Niels Thygesen er formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, der er EU-Kommissionens uafhængige rådgivende organ. Han påpeger, at der bliver behov for særlig hjælp til Italien, som både har »den dårligste udgangsposition og er værst ramt af coronakrisen«.
»Vi har noget, der kan være nyttigt for alle, der er i vanskeligheder. Efter finanskrisen er der kommet den europæiske stabilitetsmekanisme, ESM, og den kan altså træde til. Men det kræver, at landet indgår en aftale om økonomisk politik. De betingelser kan man gøre mere eller mindre strenge, og det ville ikke være rimeligt at stille alt for strenge betingelser i den sammenhæng til Italien«, siger Niels Thygesen.
Pengetanken i ESM på over 400 milliarder euro kan gøre en stor forskel, påpeger Niels Thygesen:
»En sådan aftale med Italien vil også åbne for, at ECB vil være friere stillet til at købe specielt italienske statsobligationer. Problemet har været, at ECB kun kan købe en vis mængde italienske obligationer, hvilket i øvrigt er en fornuftig regel i almindelighed«.
Det Europæiske Finanspolitiske Råd skal rådgive EU, så unionen ikke gentager fejlene fra finanskrisen, hvor man kom ud i en langvarig recession, som måske kunne have været undgået med en bedre finanspolitik og pengepolitik.
»Efter finanskrisen benyttede landene lejligheden til at udskyde investeringer i et stort omfang, og så kom man ikke rigtig i gang med væksten, fordi de manglede i kapitalapparatet. Derfor er det vigtigt, at investeringerne, også de offentlige, kommer i gang, og man ikke klemmer dem ud som resultat af de kæmpestore anstrengelser nu og her. Vi skal beskytte investeringer, som har betydning for den fremtidige vækst, herunder klimainvesteringerne«, siger Niels Thygesen.
fortsæt med at læse
