I et forslag onsdag lægger EU-Kommissionen op til at prioritere flere milliarder til initiativer, der skal hjælpe unge med at skaffe et job, en læreplads eller videre uddannelse.
Det er ifølge ledende næstformand i EU-Kommissionen Valdis Dombrovskis nødvendigt, da coronakrisen allerede har sendt ledigheden i vejret, og de unge er de mest sårbare i krisetid.
»Pandemien har gjort det endnu sværere at nå ud på jobmarkedet. Det er derfor, at vi nu fremlægger disse meget nødvendige initiativer«, siger Valdis Dombrovskis.
Et af de initiativer, der skal styrkes, er ungdomsgarantien, der blev præsenteret første gang i 2013, men dengang med betydeligt færre midler.
Ungdomsgarantien går ud på, at man senest fire måneder efter endt uddannelse kan få tilbudt et job, en uddannelse, en praktikplads eller en læreplads.
Mindst 22 milliarder euro (164 milliarder kroner) skal afsættes til initiativerne, og det er op til medlemslandene, hvordan de skal bruges.
Det er et forslag til prioritering af penge, der allerede er præsenteret som del af større EU-programmer.
EU-Kommissionen har tidligere fremhævet ungdomsgarantien som en vigtig årsag til, at ungdomsarbejdsløsheden efter 2013 faldt markant i de følgende år. Faktisk er den faldet, indtil pandemien satte ind tidligere i år.
EU's revisionsret (ECA) har dog tidligere kritiseret EU-Kommissionens initiativ for at være alt for underfinansieret til at gøre en betydelig forskel særligt i de hårdt ramte lande i Sydeuropa.
De unge kan blive krisens ofre
EU-Kommissionen fik også kritik for at overdrive ordningens virkning i ECA-rapporten fra 2017.
»Kritikken omhandler de første år af ungdomsgarantien. Derfor bør vi have et nyt syn på, hvordan den fungerer. Vi var enige i mange af de anbefalinger, som ECA kom med, og derfor har vi ændret og styrket mange dele«, siger EU's jobkommissær, Nicolas Schmit.
Finanskrisen for ti år siden skabt en voldsom stigning i ungdomsarbejdsløsheden i de følgende år. I nogle EU-lande var den over 50 procent. I gennemsnit toppede den på omkring 25 procent.
»Vi er ikke deroppe endnu. Men der er en risiko for, at de unge igen bliver de store ofre for krisen«, siger Nicolas Schmit.
Han fremhæver, at lønkompensationsordninger i alle EU-lande efter coronakrisen har sikret, at mange har beholdt deres job trods nedlukningen i EU-landene.
Men de unge, som endnu ikke har et job, eller som er på en midlertidig kontrakt, er ikke på samme måde sikret.
Det er i den kontekst, understreger Schmit, at EU-Kommissionen fremsætter sit forslag, der nu skal drøftes af EU-landene.
ritzau
fortsæt med at læse
