Mandag formiddag blev Maria Kolesnikova tilbageholdt i Minsk. Hendes tilbageholdelse kommer kort tid efter at nabolandet Litauen kræver klarere handling fra EU.

Maskerede mænd slår til mod kvindelig oppositionsleder ved højlys dag

Foto: -/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Med hænderne samlet i et hjerte, rødmalede læber og et budskab om fred og kærlighed har hun anført mange af de historisk store demonstrationer, der er fejet hen over Hviderusland, siden et omstridt præsidentvalg 9. august udløste den stadig mere dramatiske opstand mod »Europas sidste dikator«. Mens hendes kollegaer i oppositionen enten er smidt i fængsel eller flygtet ud af landet, har Maria Kolesnikova været oppositionens eneste tilbageværende stemme i Minsk.

Det fik en ende mandag, da Maria Kolesnikova blev tilbageholdt, af en gruppe civilklædte mænd. Et øjenvidne fortæller til det hviderussiske medie tut.by, at mændene bar elefanthuer, og at de var hurtige til at tage hendes mobiltelefon, da hun tabte den. Det politiske drama udspillede sig nogenlunde samtidig med, at nabolandet Litauen nu åbent kritiserer EU’s udenrigspolitiske linje for at være alt for svag.

Kolesnikova er en del af det kvindetrekløver, som siden præsidentvalget, har været ansigtet udadtil på oppositionen mod præsident Aleksandr Lukasjenko. Sammen med Veronika Tsepkalo, der i øvrigt optræder ved at debatmøde på Politiken tirsdag, og Svetlana Tikhanovskaja har hun taget kampen op mod Lukasjenko, der i 26 år har styret den tidligere sovjetrepublik med jernhånd, og som for sjette gang erklærede sig som vinder af et præsidentvalg. Noget oppositionen bestrider på det kraftigste. Ifølge den vandt Svetlana Tikhanovskaja, der stillede op i stedet for sin fængslede mand, bloggeren Sergej Tikhanovskij.

Kolesnikova er den eneste af de tre kvinder, som har valgt at blive i Hviderusland.

Tsepkalo og Tikhanovskaja befinder sig i henholdsvis Polen og Litauen, hvor de med jævne mellemrum kommer med opråb og opfordringer til fredelige demonstrationer. Kolesnikova har hidtil været den eneste af de tre, som har deltaget i demonstrationerne.

Så sent som søndag, hvor der endnu engang var store protester mod styret, kunne man se Kolesnikova føre an i demonstrationerne, der talte op mod 100.000 demonstranter.

Stærke kvinder

De tre kvinder, som har ført an i protesterne mod styret, stod i starten af valgkampen i skyggen af tre mænd, som alle havde meddelt, at de ville stille op som modkandidater til Lukasjenko. Valerij Tsepkalo, Veronika Tsepkalos ægtefælle, måtte som den første erkende, at det ikke var sikkeret at være i landet, og flygtede derfor til Moskva.

Herefter fulgte fængslinger af Svetlana Tikhanovskajas mand, Sergei Tikhanovskaja, og bankmanden Viktor Babariko, som havde Maria Kolesnikova som kampagneleder.

Det banede vejen for, at de tre kvinder kunne træde i forgrunden, og med Svetlana Tikhanovskaja i front, stillede de et reelt alternativ til Lukasjenko.

Efter en lang række trusler er både Tikhanovskaja og Tsepkalo flygtet ud af landet. Kolesnikova har derfor siden kort efter valget i starten af august været den eneste af de tre kvinder, som har befundet sig i hjemlandet.

»Jeg er den eneste af os tre, som stadig er her«, siger hun i et interview til russisk BBC i sidste måned.

»Man bliver nødt til at være her, for at kunne forstå, hvad der sker«.

Hun har hele tiden insisteret på at blive boende i sin lejlighed i Minsk, og har tidligere udtalt, at sikkerhedsvagter ikke ville gøre en forskel for hendes sikkerhed.

»Uanset hvor mange vagter jeg hyrer, så ville de ikke være til meget hjælp, hvis en bus fyldt med oprørspoliti stopper mig. Vi ved alle, hvad en politistat er i stand til at gøre«, siger hun til russisk BBC.

En udtalelse, som står som en uhyggelig præcis forudsigelse af mandagens tilbageholdelse.

Da de satte sig op mod diktatoren, gjorde han klar til at tage deres børn fra dem

EU gør ikke nok

Maria Kolesnikovas tilbageholdelse kommer dagen efter, at Litauens udenrigsminister, Linas Linkevicius, bebrejdede EU for ikke at gøre nok for at løse situationen i nabolandet Hviderusland.

»EU skal være med til at opfordre til demokrati og dermed modarbejde Ruslands indflydelse i Hviderusland«, siger Linkevicius til Financial Times søndag.

Han tilføjer, at EU bør tilbyde konkret hjælp og støtte til den hviderussiske opposition, som kæmper mod det diktatoriske styre.

»Det hviderussiske folk skal ikke føle sig overset af EU«, siger Linas Linkevicius.

EU blev i slutningen af august måned, knap en måned efter, at Lukasjenko kunne erklære sig for vinder af et meget tvivlsomt valg, enige om en række sanktioner mod højtstående embedsmænd fra Hviderusland.

Sanktionerne falder mod 20 embedsmænd, som menes at have været ansvarlige for at fuske med resultatet af det hviderussiske præsidentvalg og at have arrangeret de efterfølgende voldsomme politiaktioner, som har ført til fængslinger af op mod 8.000 hviderussere.

Allerede under de europæiske forhandlinger udtrykte Linkevicius sin bekymring.

»Det handler om EU’s troværdighed«, sagde Linas Linkevicius forud for forhandlingerne.

Han var hurtig til at fordømme EU’s plan for Hviderusland som en »useriøs og symbolpolitisk handling, der bestemt ikke er nok til at løse problemet«.

Veronika Tsepkalo er enig med den litauiske udenrigsminister og efterlyser yderligere sanktioner fra EU.

»Det er vigtigt for os, at omverdenen fordømmer Lukasjenko som præsident, samtidig med, at der indføres skrapere og flere sanktioner mod ledende figurer«, siger Veronika Tsepkalo til Politiken.

Herhjemme har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tidligere kritiseret EU for at have reageret for sent på opstanden i Hviderusland. Mandag havde han ikke tid til et interview om, hvordan Danmark stiller sig til kritikken fra hans litauiske kollega, men sendte via sin pressetalsmand en skriftlig udtalelse:

»Jeg havde både håbet og troet, at EU’s sanktioner ville være indført for længst. Det er de ikke og det er ikke godt nok. Det er jo præcis det, som både jeg og min litauiske kollega kritiserer«, skriver Kofod.

-------------------

Rettelse: I en tidligere udgave havde Sergej Tikhanovskij ved en fejl fået sin kones efternavn.

Mads Hørkilde

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her