Når chilenerne lørdag og søndag går til stemmeboksene, skriver de verdenshistorie.
De tager nemlig samtidig første skridt til en ny forfatning, der – hvis vedtaget – bliver en af verdens mest demokratiske og repræsentative, fordi den skal skrives af lige mange kvinder og mænd med betydelig deltagelse af landets etniske minoriteter.
At Chile overhovedet skal have en ny forfatning, er en direkte konsekvens af den voldsomme sociale opstand, der fandt sted i 2019, da landets unge spontant gik på gaden i en landsomfattende protest over landets store ulighed og de unges ringe muligheder for social mobilitet. Det gik voldsomt for sig i mange uger, hvor visse dele af hovedstaden, Santiago de Chile, nærmest lå i krig mod både politi og hær. Da politikerne indså alvoren, fandt alle lejre sammen om at finde et politisk svar på demonstrationerne og endte med at tilbyde borgerne en helt ny forfatning.
Det sagde 78,3 procent af chilenerne ja tak til i en folkeafstemning i oktober sidste år. De valgte samtidig, at den nye forfatning skal skrives af en konstituerende forsamling sammensat af 155 medlemmer, som skal vælges blandt 1.373 kandidater. Den anden mulighed – at forsamlingen kunne bestå af en blanding af folkevalgte politikere og borgere – blev dermed blankt afvist og siger en hel del om befolkningens tillid til sine politikere.
