Den afghanske hær mistede viljen til at kæmpe. Men det skyldtes den voksende følelse af at blive svigtet. For det var ikke kun en afghansk krig; det var en international krig, hvor mange landes militær var involveret, skriver højtstående general i det afghanske forsvar i dette essay.
I de seneste tre måneder har jeg kæmpet nonstop dag og nat i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan mod en eskalerende og blodig Taleban-offensiv. Vi var under hyppige angreb, men holdt Taleban stangen og påførte dem alvorlige tab. Derpå blev jeg kaldt til Kabul for at lede Afghanistans specialstyrker. Men Taleban var allerede på vej ind i byen; det var for sent.
Jeg er udmattet. Jeg er frustreret. Og jeg er vred.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuI Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
