»I dag er det besluttet at tilføje både Putin selv og udenrigsminister Lavrov til sanktionslisten«, sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde fredag aften i forlængelse af Ruslands invasion i Ukraine.
Det betyder at indrejseforbud i EU og indefrysning af alle europæiske midler og aktiver bliver den nye virkelighed for Ruslands præsident, Vladimir Putin, og landets udenrigsminister, Sergej Lavrov.
Sanktionerne skal ramme Putin på »pengepungen«, lyder den kontante udmelding fra Mette Frederiksen.
Det er en yderst eksklusiv klub, Putin og Lavrov bliver medlem af.
»Lad mig understrege, at de eneste ledere i verden, der er underlagt sanktioner fra EU er Assad fra Syrien, Lukasjenko fra Belarus og nu Putin fra Rusland, sagde EU’s udenrigschef, Josep Borell, ved et pressemøde, ifølge Reuters.
Det er EU-sanktioner, som en række russere i forvejen er pålagt, men Putin vil altså være den højest rangerede på denne sanktionsliste.
Der er klare regler for diplomatiske sanktioner, og intet står i vejen for at udelukke præsidenter og ministre, fortæller Frederik Harhoff.
Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet med speciale i international ret.
»Det står enhver frit at bestemme, hvem der skal komme ind på deres territorium«, siger han og fortsætter:
»Det, der står i Wienerkonventionen (Diplomatkonventionen fra 1961 red.), er, at hvis man tillader en statsrepræsentant at komme ind i officielt embede eller ærinde, så skal man til gengæld give dem en række privilegier og immuniteter, men der er intet der forhindrer os i at nægte Putin og Lavrov adgang til EU«.
EU’s sanktionspakke består af fem søjler. Den vil ramme Ruslands finansielle sektor, energisektor og transportsektor, samt Ruslands adgang til teknologi og russiske diplomater og forretningsfolks adgang til EU.
Flere sanktioner på vej
Torsdag drøftede EU-landene sanktioner mod Rusland, efter at russernes invasion af Ukraine.
Her var det mest omtalte emne, om EU skal udelukke Ruslands banker fra Swift-systemet, så de ikke kan overføre betalinger.
Det ville Tyskland - og enkelte andre EU-lande - ikke være med til, hvilket udløste voldsom skuffelse i Ukraine.
»Jeg vil ikke være diplomatisk på dette område. Alle, som nu tvivler på, om Rusland skal udelukkes fra Swift, bliver nødt til at forstå, at blodet fra uskyldige ukrainske mænd, kvinder og børn også vil være på deres hænder«, skrev Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, på Twitter.
Inden EU-mødet fredag i Bruxelles sagde Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, at Swift stadig var på bordet.
Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod ville Danmark på mødet arbejde for de hårdest mulige sanktioner.
»Vi er nødt til at sætte hårdt mod hårdt over for en aggressor. En person som Putin, som har angrebet og er ved at udføre en forfærdelig krig over for et europæisk land. Der står vi last og brast med Ukraine«, sagde Kofod til TV2 News.
Udenrigsministeren siger, at der kommer flere sanktioner. Men man kommer også til at se »mange andre initiativer for at konfrontere den form for kynisme og aggression«, der kommer fra Rusland.
»Vi kommer til at se sanktioner, og vi kommer til at se mange andre initiativer for at konfrontere den form for kynisme og aggression«, siger Kofod.
Mette Frederiksen påpeger, at man skal sanktionerne som en »dynamisk størrelse«.
»Nu har vi vedtaget de to første (Sanktionspakker red.), og er allerede i gang med den tredje pakke«.
Her er Swift-systemet et »naturligt sted« at udvide sanktionerne, siger statsministeren.
Ritzau og Politiken
