For under en måned siden var Anna Pantyukhova i færd med at planlægge årets sommerferie.
Traditionen tro skulle en af ugerne spenderes sammen med en hel flok af gamle venner og deres børn. En glad uge med en forsamling på flere end 20 mennesker, omkring halvdelen af dem børn, som elsker at mødes i den traditionsrige uge. To gange tidligere har flokken været i Tyrkiet, og diskussionen i den fælles tråd på beskedtjenesten Viber gik på, om de skulle tage til Tyrkiet igen, eller måske til Cypern, hvor de også har været før. Eller til en lækker græsk ø?
Ingen kunne forestille sig, at venneflokken nu – få uger senere – i stedet bruger Viber til at diskutere, hvordan de skal skaffe en skudsikker vest til en af mændene i flokken, som har meldt sig til militærtjeneste og om kort tid skal i væbnet kamp. Og til at tjekke ind hos hinanden for at høre, om alle er i sikkerhed, og til at planlægge flugtruter for de familier, som har været nødt til at forlade deres hjem for at komme væk fra Putins angreb.
»Det er meget underligt at tænke på. Vi havde ingen anelse om, hvad der ventede os. Selv to dage før krigen troede ingen på, at Putin kunne være så vanvittig, som han har vist sig at være«, fortæller Anna Pantyukhova over telefonen fra sin lejlighed i en boligblok i Kyiv tæt på bydelen Podil, som sent søndag aften blev udsat for bombeangreb.
