Mandag aften udtalte den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, at der i forbindelse med krigen i Ukraine er en reel risiko for Tredje Verdenskrig.
Mens det kan anspore til nervøsitet for mange, vurderer militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen risikoen for værende usandsynlig. Han mener tværtimod, at Rusland kan være ved at forberede sig på at trække sig ud af krigen i Ukraine.
»Man kan tolke det her to veje«, lyder det fra Anders Puck Nielsen.
»På den ene side kan man tolke det som en trussel mod Vesten. En anden tolkning går på, at det her er en måde at forberede russerne på, hvorfor man ikke kan realisere de store visioner. At man bliver nødt til at være ansvarlig og måske endda trække sig for at undgå Tredje Verdenskrig«, siger han.
Anders Puck Nielsen bemærker, at udmeldingen også skal ses som et udtryk for, at den russiske regering oplever situationen i Ukraine som en reel krise for Rusland. Krigen i Ukraine har været omkostningsfuld for Rusland, og store udgifter kombineret med sanktioner fra Vesten tærer på Ruslands mulighed for at fortsætte krigen. Det kan udløse fremgang i fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine, lyder det fra Anders Puck Nielsen.
»Som det ser ud lige nu, er begge sider et sted, hvor de tror, at de kan vinde. Men når vi når et par uger længere frem, kan det være, at russerne bliver nødt til at justere opfattelsen af, at de kan vinde«, siger han.
Under krigen har Nato støttet Ukraine med våben for flere milliarder dollar. Det kommer til at fortsætte, for det er en strategi, der indtil videre har givet resultater, udtaler Anders Puck Nielsen.
Tirsdag er USA vært for 40 allierede lande, der mødes på den amerikanske luftbase Ramstein i Tyskland. Her skal landene diskutere Ukraines langsigtede forsvarsbehov. Hvad en kommende våbenpakke kommer til at indeholde vil Anders Puck Nielsen ikke spå om. Han mener dog, at krigen har nået et punkt, hvor Nato er klar til at sende stort set alle typer af våben med undtagelse af atomvåben.
»Moskva mærker nederlaget«
Også Ukraine anser russiske advarsler om en ny verdenskrig som et tegn på, at Rusland »mærker nederlaget«. På Twitter skriver den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, at de russiske udmeldinger er et tegn på, at Rusland har mistet sit »sidste håb om at skræmme verden fra at støtte Ukraine«.
»Snakken om en »ægte« fare for en tredje verdenskrig betyder bare, at Moskva mærker nederlaget i Ukraine«, skriver han på Twitter.
Rusland anklagede mandag aften Nato for at »hælde olie på ilden«, hvad angår krigen i Ukraine. For ifølge den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, er Nato reelt set involveret i krigen, selv om forsvarsalliancen hverken har bidraget med styrker eller våben, da mange Nato-lande, herunder Danmark, har sendt våben til Ukraine.
Den russiske minister kritiserer desuden Ukraines tilgang til forhandlingerne og beskylder også Ukraine for kun at lade som om, landet forhandler med Rusland.
»Han er en god skuespiller«, siger Lavrov om den ukrainske præsident.
USA og landets allierede i Nato har sagt, at man ikke ønsker direkte militær involvering i krigen i Ukraine. Baggrunden er blandt andet, at man ønsker at mindske risikoen for en tredje verdenskrig.
Lavrovs udmelding kom kort tid før et møde tirsdag på den amerikanske luftbase Ramstein Air Base i Tyskland, hvor forsvarsministre og forsvarschefer fra 40 allierede lande, der har støttet Ukraine, mødes for at drøfte hjælp til landet. Selv mødes Lavrov og Ruslands præsident, Vladimir Putin, med FN’s generalsekretær, António Guterres, i Moskva.
Lavrov siger videre, at konflikten i Ukraine vil ende med en aftale, men at dens indhold vil afhænge af den militære situation.
»Betingelserne for denne aftale vil blive defineret ud fra den militære situation i det øjeblik, hvor aftalen bliver indgået«, siger han.
Siden Rusland indledte en invasion i Ukraine 24. februar, har russiske og ukrainske forhandlere mødtes flere gange for at forhandle. Parterne har blandt andet mødtes i Hviderusland, i Antalya i Tyrkiet og på videomøder. Enkelte gange er det lykkedes dem at aftale korte, humanitære våbenhviler for at evakuere borgere. Andre gange er de gået fra møderne uden at komme overens.
ritzau
fortsæt med at læse
