Den 18-årige mand, der tirsdag dræbte 19 børn og to lærere på en grundskole i Texas, bliver taget i forsvar af sin mor.
I et interview med amerikanske ABC News siger Adriana Reyes, at hendes afdøde søn ikke var et monster’, men hun erkender samtidig, at han kunne »være aggressiv«.
»Nogle gange blev jeg ængstelig og kunne tænke, hvad er han ude på?«, siger Reyes i interviewet, inden hun sætter nogle flere ord på sin søn.
»Han kunne være aggressiv. Især hvis han blev rigtig sur«.
Nyt om skoleskyderiet
- Gerningsmanden gik uhindret ind på skolen. Det oplyste texanske myndigheder torsdag. Det strider mod politiets oprindelige forklaring.
- Politiet er i forvejen under skarp kritik for ikke at have grebet hurtigt nok ind.
- Skuddrab har overhalet trafikdrab som den hyppigste dødsårsag blandt amerikanere under 20 år.
- Texas guvernør, Greg Abbott, har meldt afbud til våbenlobby-organisationen NRA’s årsmøde, der begynder i dag i netop Texas.
- USA’s præsident, Joe Biden, rejser til Uvalde søndag.
Det er første gang, at Adriana Reyes udtaler sig om tragedien, der tirsdag udspillede sig i byen Uvalde på Robb Elementary School.
Hendes søn Salvador Ramos er mistænkt for at have købt to halvautomatiske rifler kort efter sin 18 års fødselsdag, som han siden brugte til at udføre det næstmest dødelige skoleskyderi i USA’s historie.
Politiet har oplyst, at 19 børn fra tredje- og fjerdeklasse samt to lærere blev dræbt under skyderiet. Yderligere 17 blev såret - heriblandt tre betjente.
18-årige Ramos blev efter knap en time på skolen selv dræbt af politiet.
Gerningsmand gik uhindret ind ved skoleskyderi i TexasInden Ramos nåede hen til skolen, skød han også sin bedstemor. Hun er ifølge politiet i stabil tilstand på hospitalet.
»Vi har alle en vrede i os, og nogle mennesker har det mere end andre«, siger Adriana Reyes om sin søns handlinger.
Hun tilføjer, at hun ikke var bekendt med, at hendes søn havde købt våben, mens hun også gentagne gange udtrykker sin sympati til de dræbte og deres familier.
»De stakkels børn. Jeg er uden ord. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige om de stakkels børn«, siger en grådkvalt Reyes til ABC News.
Forældre og øjenvidner kritiserer politiets ageren under skoleskyderiritzau
fortsæt med at læse




























