Lyt til artiklen
Pludselig var hun der igen.
Med et corona-fist-bump til den venlige Spiegel-journalist, der netop havde introduceret hende med ordene: »Min kansler vil hun altid være«. Iklædt en blå jakke. Den gamle arbejdsuniform. Hun samlede hænderne foran kroppen i en løs variant af den berømte rudeformation, mens hun – efter alle de år stadig med en lille iboende forlegenhed – tog imod klapsalverne fra de heldige, der havde fået billetter.
