Med blot et par måneder til midtvejsvalget i USA, hvor demokraterne risikerer at miste flertallet i Kongressen, var søndag måske Joe Bidens sidste chance for at få sat det større varige aftryk på amerikansk politik, han hidtil ikke har været i stand til som præsident.
Efter flere måneders forhandlinger var det amerikanske Senat hele weekenden – inklusive natten fra lørdag til søndag – forsamlet i et næsten desperat demokratisk forsøg på at få presset en vidtrækkende klima- og socialplan igennem med blot et enkelt mandats flertal.
Søndag aften dansk tid lykkedes det så endelig at få aftalen gennem senatet.
Aftalen, der ved at lukke skattehuller, øge selskabsskatten og genforhandle statens udgifter til medicin skaffer omkring 3.200 milliarder kroner til investeringer i grøn omstilling og bedre og billigere medicin og sundhedssikring til amerikanerne, har været mange måneder undervejs og kan blive historiens største enkeltstående amerikanske bidrag til klimakampen.
»Denne lov vil stå tilbage som en af de mest afgørende i dette århundrede. Den reducerer inflationen, sænker udgifter, skaber millioner af velbetalte jobs og er den modigste klimapakke i amerikansk historie«, lød det på Twitter fra demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, få minutter efter forslaget var blevet vedtaget søndag aften dansk tid.
Blandt de mest opsigtsvækkende tiltag i pakken er betragtelige skatterabatter til amerikanere, der køber elbiler og energivenlige hvidevarer, og tilsvarende til virksomheder, der investerer i eksempelvis vindmøller og solenergi. Store dele af klimapakken er således økonomiske gulerødder, men der vil også være nye økonomiske sanktioner til virksomheder, der fra 2024 overskrider særlige grænser for metanudslip.
På socialområdet bliver den største forandring for amerikanerne markant sænkede priser på receptpligtig medicin og et loft over, hvor store årlige udgifter en amerikaner samlet set må have til receptpligtig medicin. Derudover sænker aftalen priser på offentlige sundhedsforsikringer for nogle af de svagest stillede amerikanere.
Fra kæmpe til stor reform
Sammenlignet med Joe Bidens oprindelige udspil i efteråret 2021 er pakken reduceret betragteligt på særligt socialområdet. Væk er Joe Bidens forslag om et gratis børnehavetilbud til alle 3-4-årige amerikanske børn og et loft over prisen på børnepasning i det hele taget. Væk er ideen om at gøre to års videregående uddannelse gratis ved de såkaldte community colleges og særlig studiestøtte til unge amerikanere fra lavindkomstfamilier. Væk er et markant forslag om at indføre 12 ugers orlov med to tredjedele af lønnen betalt i forbindelse med fødsler eller sygdom i familien.
På finansieringssiden var de progressive demokrater desuden nødt til droppe en række af de mest vidtgående forslag såsom en højere marginalskat for alle højtlønnede og en højere arveskat.
Men selv om den lille velfærdsrevolution, Joe Biden havde drømt om, nu synes aflyst, er aftalen stadig en big deal,mener mange eksperter.
»Økonomisk set er planen ikke så gevaldig stor. Så vidt jeg kan regne ud, øger planen de offentlige investeringer med 0,2 procentpoint om året de kommende 10 år. Det er mindre end Cares Act, som Trump fik bred opbakning til under covid-19-krisen, og mindre end Bidens Rescue Plan, der skulle få USA tilbage på fode efter pandemien. Men den skiller sig til gengæld ud ved at have et længere sigte og ved at kunne sætte mere varige aftryk«, mener professor emeritus i økonomisk historie ved University of California Peter H. Lindert, der har skrevet en række bøger om de største amerikanske socialreformer og selv hører til landets mere venstreorienterede økonomskoler.
Selv om demokraterne i sidste ende har udeladt en stor del af beskatningen af de rige, der skulle have mindsket budgetunderskuddet og finansieret velfærdsreformer, kalder Lindert det for et stort skridt, at man vil begynde at kontrollere medicinpriserne. Han mener, at amerikanerne i mange år har betalt overpris, hvis man sammenligner med andre dele af den vestlige verden. Og også på det grønne område vil virkningen af reformen være mærkbar, mener han.
»På det grønne område vil jeg give demokraterne ret så langt, at det er det mest vidtgående stykke amerikansk lovgivning, vi endnu har set. Det siger desværre ikke så meget, og der er brug for meget mere, hvis vi skal nå vores mål, og USA halter stadig langt efter især det vestlige Europa, når det gælder den grønne omstilling. Men det er et stort skridt, og det er jo det muliges kunst«.
Med til historien hører også, at Joe Bidens klima- og socialplan for ganske få uger siden var så godt om død og begravet, da han i månedsvis end ikke havde været i stand til at samle sine egne 50 demokratiske senatorer bag planen. Særligt de såkaldt moderate – eller midtersøgende – demokratiske senatorer Joe Manchin (West Virginia) og Kyrsten Sinema (Arizona) var fra begyndelsen modstandere af både indholdet og demokraternes plan om at snige en aftale igennem Senatet uden om den såkaldte filibuster-regel, der normalt kræver 60 stemmer for et lovforslag i Senatet.
60 stemmer, som demokraterne ikke kan mønstre, eftersom ikke én eneste af Senatets 50 republikanske politikere på noget tidspunkt har haft i sinde at stemme for de grøn-røde reformer.
Først for et par uger siden opnåede demokraterne et gennembrud, da Chuck Schumer sammen med Joe Manchin ganske overraskende præsenterede et forslag til en stærkt reduceret plan, hvor mange af velfærdselementerne var pillet ud. Manchin havde desuden sikret sig, at planen nu indebar et overskud på de offentlige finanser på cirka 2.200 milliarder kroner, der skal adressere mange amerikanske vælgeres bekymring for økonomien og inflationen. For få dage siden nikkede også Kyrsten Sinema til planen efter at have pillet yderligere et par elementer ud.
Pakken er således langtfra så stor, som den har været, men det ændrer bare ikke ved, at det er lidt af en uventet triumf for Joe Biden med få måneder til det meget afgørende midtvejsvalg, hvor amerikanerne skal stemme nye medlemmer ind i Repræsentanternes Hus og udskifte en tredjedel af Senatets medlemmer.
Det pludselige gennembrud har da også skabt vrede og frustration blandt republikanerne.
»Sidste gang demokraterne ensidigt forsøgte at reformere økonomien, skubbede de amerikanske familier ud i den værste inflation i 40 år. Demokraterne har fået et tagselvbord af liberale udskrivninger, mens arbejdende familier efterlades med regningen«, udtalte republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, da det stod klart, at aftalen var gået igennem.
Den mere markedsorienterede og liberale økonomiprofessor Price Fishback, der er forfatter til en række bøger om sociale reformer, ulighed og velfærd i USA, er heller ikke vildt imponeret over demokraternes plan.
»Det er faktisk falsk reklame, at de har kaldt pakken The Inflation Reduction Act, for de har endnu ikke underbygget, at planen hverken mindsker USA’s finansielle underskud betragteligt eller gør noget ved inflationen. Men omvendt vil jeg sige, at man – rent økonomisk, i mine øjne – har skabt en bedre pakke ved at trække en række dårlige elementer ud, der var i den oprindelige plan«, siger han.
Ligesom Peter H. Lindert mener Price Fishback, at planen hverken kan sammenlignes med New Deal eller andre store socialreformer.
»Pakken er langtfra i samme størrelsesorden som det oprindelige udspil, og der er snarere tale om løsrevne dele. Som pakke måler den sig end ikke med nogle af de socialreformer, som Bidens forgængere præsenterede. Det eneste sted, hvor planen virkelig kan siges at være ambitiøs, er, når det gælder incitamenterne til at lave grønne investeringer. Den del forventer jeg vil få en mærkbar effekt«, siger han.
Nyt momentum før valg
Hvis midtvejsvalget går, som meningsmålingerne spår, og demokraterne mister flertallet i et eller begge kamre i Kongressen, kan klima- og socialplanen uanset hvad meget vel blive Joe Bidens suverænt største politiske aftale som præsident, vurderer mange politiske analytikere i USA.
Og blandt de mere optimistiske demokrater er der endda et håb om, at det overraskende gennembrud i 11. time rent faktisk kan komme til at påvirke selve midtvejsvalget, hvor demokraterne ikke har opgivet håbet om at genvinde Kongressen, selv om Joe Biden hidtil har været en upopulær præsident.
I forvejen ser den amerikanske højesterets nylige beslutning om at overlade lovgivning om abort til de enkelte delstater ud til at skabe problemer for republikanerne og mobilisere demokratiske vælgere – som man så det ved en afstemning i Kansas i sidste uge – ligesom den seneste status på den amerikanske økonomi og arbejdsløshed var en stærkt positiv overraskelse.
Med søndagens aftale får Joe Biden altså dertil gjort en meget mærkbar forskel for rigtig mange amerikanere, der kæmper med økonomien i dagligdagen, og sendt et kraftigt signal til særligt de mest progressive demokrater, der hidtil har været mildt sagt skuffede over Bidens indsats i Det Hvide Hus.
Biden selv jublede på Twitter over resultatet, der for få uger siden syntes utopisk. Præsidenten slog en tone an, han med garanti vil tage med sig ind i valgkampen.
»The Inflation Reduction Act stiller sig på de amerikanske familiers side over for særinteresser ... og den sikrer, at de rigeste selskaber betaler en fair andel«.
fortsæt med at læse
