Egentlig skulle der lørdag igen strømme gas fra Rusland til Europa via rørledningen Nord Stream 1. Men efter at have foretaget vedligeholdelse på den kompressorstation i Portovaya nær grænsen til Finland, der sender gassen vestpå, har det statsejede energiselskab Gazprom fundet en olielæk, som angiveligt bremser genåbningen af gasledningen. Derfor vil der – indtil lækken er udbedret – ikke blive sendt gas fra Rusland til Tyskland.
Det forstår man ikke hos Siemens Energy, der tidligere har stået for vedligehold af turbinerne på kompressorstationen.
»En sådan læk påvirker normalt ikke driften af en turbine, og den kan forsegles på stedet. Det er en rutineopgave i forbindelse med vedligehold«, hedder det fra Siemens ifølge Reuters.
»Der har tidligere været flere tilfælde af denne type læk, uden at man har stoppet driften. Vi har flere gange pointeret, at der er rigeligt med andre turbiner til rådighed ved Portovaya, så man kan benytte Nord Stream 1«, lyder det fra selskabet.
Siemens Energy har ikke været involveret i det vedligeholdelsesarbejde, der begyndte onsdag og efter planen skulle have været afsluttet fredag. Vedligeholdelsesarbejderne blev sat i gang onsdag morgen med kort varsel, og det er ikke første gang, at forbindelsen har været lukket på grund af reparationer. Det blev den også i juli, efter at de russiske myndigheder havde advaret om, at man på grund af sanktionerne mod Rusland ikke kunne få de nødvendige reservedele. Siden da har Nord Stream 1 ikke været oppe på fuld kapacitet, og en overgang var den nede på kun at levere 20 procent af det maksimale output.
Det kan komme til at puste til de i forvejen tårnhøje energipriser, at gasrørledningen nu er lukket på ubestemt tid. Det vurderer John Brottemsmo, der er energianalytiker i Kinect Energy, der er et energiselskab.
»Det er relativt dramatisk. Hvis ikke der i løbet af weekenden kommer klarhed over, hvornår gasrørledningen vil åbne igen, vil markederne reagere ved at sende priserne i vejret«, siger han til det norske medie E24.
Energistyrelsen i Danmark ville fredag aften ikke kommentere situationen.
EU-Kommissionen beskylder Gazprom for at lukke for rørledningen »under falsk påskud«, skriver Eric Mamer, der er talsperson for kommissionen, på Twitter.
»Gazproms udmelding her til eftermiddag om, at det igen lukker Nord Stream 1 under falsk påskud, bekræfter endnu en gang dets upålidelighed som leverandør. Det er også et bevis på Ruslands kynisme, da det foretrækker at brænde gas af i stedet for at opfylde kontrakterne«, skriver han med henvisning til det russiske gasanlæg, der også ligger i Portovaya tæt på kompressorstationen, og dagligt brænder naturgas af for adskillige millioner.
Russisk gas for millioner går op i flammer: »Jeg har aldrig set et naturgasanlæg brænde så meget«Ekspert: På tide at frigøre os helt fra russisk energi
Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, opfordrer på baggrund af Gazproms udmleding, at Danmark og det øvrige EU endegyldigt bør droppe al energiimport fra Rusland.
»Det er jo den situation, vi har forberedt os på hele tiden. Men det giver usikkerhed og intern splid i Europa, når der bliver ved med at blive skabt tvivl om, hvor længe vi kan få gas fra Rusland. Derfor bør det være en fælleseuropæisk beslutning, at vi ikke længere skal importere energi fra Rusland«, siger han.
Han erkender, at det er nemmere sagt end gjort, fordi der er stor forskel på, hvor afhængige de enkelte EU-lande er af naturgas. Men det er trods alt lykkedes at blive enige om at skære 15 procent af gasforbruget, og den aftale ser vi resultatet af nu.
»De energibesparelsesinitiativer, der er sat i værk, virker rent faktisk. Gaslagrene er fyldt hurtigere op, end vi regnede med, og de langsigtede gaspriser er faldende. Men der skal endnu mere til, og for mig at se bør vi følge tyskernes eksempel og sigte efter at spare 20 procent af gasforbruget«.
Putin har fået et problem: Europas gaslagre har nået en magisk grænse før tidDanmark har allerede opfyldt sin sparekvote på 15 procent, men det skal ikke forhindre os i at være endnu mere ambitiøse, mener Brian Vad Mathiesen.
»På den måde kan vi få inflationen endnu længere ned, samtidig med, at der er penge at spare på energiregningen. Det vil stille alle bedre«, siger han.
Nord Stream 1 blev indviet i 2011 og er en 1224 kilometer lang gasrørledning, som løber fra Rusland til Tyskland under Østersøen. Fra Tyskland bliver gassen leveret videre til øvrige dele af Europa.
Ritzau
fortsæt med at læse
