Artiklen er opdateret kl. 14.37.
Russiske missiler og iranske droner har ødelagt over en tredjedel af Ukraines energisektor, siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, via et videolink på en international konference om genopbygning af Ukraine.
Det er EU-Kommissionen og det tyske G7-formandskab, der er værter i tæt samarbejde med Ukraines regering. Tysklands kansler, Olaf Scholz, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, deltager.
»Rusland ødelægger alting, så det bliver sværere for os at komme gennem vinteren«, siger Zelenskyj.
Præsidenten beder samtidig om hjælp til at dække et forventet underskud i landets budget på 38 milliarder dollar. Det svarer til omkring 286 milliarder kroner.
Et stort problem
At den ukrainske energisektor er hårdt ramt af angrebene, kan danske Peder Østermark Andreasen nikke genkendende til. Han er bestyrelsesmedlem i Ukrenergo, der er Ukraines svar på Energinet.
»Det er et ret stort problem, for det betyder, at der ikke længere er strøm nok til at kunne tilfredsstille den efterspørgsel, der er både i hjemmene, industrien og det offentlige. Og det betyder, at strømmen for nuværende er rationeret. Og det problem bliver bare større, efterhånden som det bliver koldere, og man skal bruge mere strøm til opvarmning«, siger han.
Da landets kraftvarmeværker også er ramt, betyder det, at man også kommer til at mangle varme, når det bliver vinter. Man forsøger fra Ukrenergo at hjælpe militæret med at få beskyttet energisektoren og dens komponenter mod russernes angreb. For det andet forsøger man at genopbygge de dele, der er smadret på grund af angrebene. Men det er svært, for det er nogle store komponenter i sektoren, der er ramt, fortæller Peder Østermark Andreasen.
»Det er kraftværker og store transformerstationer, der er smadret. Det er ikke bare sådan lige at få dem skiftet«, siger han.
Ifølge Peder Østermark Andreasen kan det tage flere år at få dem lavet, så de kører, som de gjorde før russernes angreb. Han regner med, at det ville tage mellem et og tre år at genopbygge sektoren, hvis der kom fred i dag.
Flere medier har tidligere skrevet, at der er et såkaldt ’blackout’ i Ukraine. Det er dog ikke situationen, fortæller han. Det er nemlig, når hele landet er uden strøm. Det tager for det meste meget lang tid at genoprette strømmen, hvis først det er sket.
I Ukraine er der ’brownouts’, hvor man afkobler op mod en million kunder mellem to til fire timer for at få systemet til at fungere. Efterfølgende afkobler man så nogle andre kunder, så de kan få strøm igen. Det er et lignende scenarie man har varslet som ’worst case scenario’ i Europa, hvis der kommer til at mangle energi til vinter. Men det er altså hverdag i Ukraine nu, fortæller Peder Østermark Andreasen.
En ny marshallplan
I en tale ved åbningen af konferencen sagde Scholz, at genopbygningen af Ukraine vil blive en opgave i generationer.
»Det, der er på spil her, er intet mindre end udformning af en ny marshallplan for det 21. århundrede – en opgave i generationer, som begynder nu«, siger Scholz.
Den oprindelige marshallplan blev søsat af USA i 1948 for at hjælpe det vestlige Europa i kølvandet på den ødelæggende Anden Verdenskrig.
EU’s Ursula von der Leyen kalder omfanget af ødelæggelserne af Ukraine »rystende«. Hun henviser til, at der ifølge Verdensbanken er skader for omkring 345 milliarder dollar. Det svarer til omkring 2.601 milliarder danske kroner.
»Det er absolut mere, end hvad et land eller en union kan klare alene. Der er brug for alle mand på dæk«, siger von der Leyen.
Ifølge Ukraine vil beløbet blive mere end dobbelt så højt.
Der har de seneste uger været angreb på ukrainske energiforsyninger i blandt andet hovedstaden Kyiv samt byer som Zjytomyr og Dnipro.
ritzau
fortsæt med at læse
