Artiklen er senest opdateret mandag kl. 10.35.
De tyrkiske myndigheder har anholdt en syrisk kvinde for at stå bag en bombeeksplosion i Istanbul søndag. Ifølge det tyrkiske politi arbejdede hun for det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK), siger en tyrkisk embedsmand til nyhedsbureauet Reuters. PKK er terrorstemplet af både USA, EU og Tyrkiet.
Indenrigsminister Suleyman Soylu sagde natten til mandag, at man mistænkte PKK for at stå bag angrebet. Det skal ifølge ministeren være sket i samarbejde med den militante kurdiske gruppe YPG, som tyrkerne mener er forbundet med PKK. Soylu siger, at ordren blev givet i byen Kobane, og at gerningspersonen kom til Tyrkiet gennem byen Afrin. Det er to byer i Syrien, hvor tyrkiske soldater i de seneste år har kæmpet mod YPG.
I alt er 46 personer anholdt i forbindelse med eksplosionen, skriver Reuters. Blandt dem er altså den syriske kvinde, som mistænkes for at have anbragt bomben.
6 personer mistede livet, og 81 personer blev såret, da bomben detonerede på den travle gågade Istiklal i det centrale Istanbul. Tidligere lød det fra regeringen, at 53 var kvæstet. Istiklal munder ud i Taksimpladsen i hjertet af Istanbul. Det er et populært område for turister og folk på shopping, og søndag eftermiddag var der mange mennesker i området.
Efter angrebet har Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, sagt, at angrebet »lugter af terrorisme«. Præsidenten svor på et pressemøde at, at det vil slå fejl for dem, som forsøger at udøve terrorisme mod Tyrkiet.
Både præsidenten og vicepræsident Fuat Oktay har sagt, at det kan være en kvinde, der står bag angrebet. Hvorvidt den anholdte er en kvinde, siger indenrigsministeren ikke umiddelbart noget om natten til mandag. Indenrigsministeren beskylder dog ifølge nyhedsbureauet AFP det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK) for at stå bag angrebet. PKK er terrorstemplet af USA, EU og Tyrkiet.
»Ifølge vores fund er det terrororganisationen PKK, der er ansvarlig«, siger Soylu.
PKK har siden 1980’erne ført en væbnet kamp for kurdisk selvstyre i Tyrkiet. Organisationen har udgjort kernen i et slagsmål mellem Sverige og Tyrkiet. Sidstnævnte har siden maj blokeret svenskernes forsøg på at blive en del af forsvarsalliancen Nato.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har mistænkt især Sverige for at være blevet et helle for PKK-medlemmer og andre samarbejdsgrupper. Men tidligere på året indgik Sverige og Finland en aftale med Tyrkiet. De to nordeuropæiske lande gav en række indrømmelser i deres politik om kurdiske bevægelser for at få Tyrkiets velsignelse til at blive medlem af Nato.
Udenrigsministeriet følger sagen tæt
Der blev meldt om panikagtige scener, da braget fra eksplosionen lød.
»Jeg var 50 til 55 meter derfra, da der pludselig lød larm fra en eksplosion. Jeg så tre til fire mennesker liggende på jorden«, fortæller 57-årige Cemal Denizsi.
Eksplosionen skete klokken 16.20 lokal tid, hvilket er klokken 14.20 dansk tid. Mange mennesker løb væk fra området, da der var frygt for yderligere eksplosioner, lød det fra tyrkiske medier. Statsligt tv har vist optagelser af mange ambulancer og betjente i området.
Eksplosionen fandt sted nær Taksimpladsen, der har været skueplads for en række vigtige hændelser i løbet af den tyrkiske republiks snart 100 år lange historie. I 2013 var pladsen centrum for massedemonstrationer mod regeringen i Ankara. Ifølge nyhedsbureauet dpa sprængte en selvmordsbomber sig selv i luften på indkøbsgaden i 2016. Her blev fire dræbt og 39 såret. Tyrkiet har de seneste årtier været udsat for blodige angreb fra rabiate islamister.
Søndag aften oplyste Udenrigsministeriets Borgerservice, at ministeriet følger sagen tæt.
»Der er foreløbig ingen meldinger om danskere blandt de dræbte og sårede«, skriver ministeriet i en skriftlig kommentar.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) udtaler i et tweet fra Statsministeriet, at hun er dybt berørt og chokeret over nyheden om bombeeksplosionen.
»Vores tanker er med ofrene og deres elskede. Vi står sammen med det tyrkiske folk«.
Ritzau
fortsæt med at læse
