Nervekrig.
Sådan kan man bedst beskrive forholdet mellem Danmark og Rusland forud for forhandlingerne om det nye forsvarsforlig.
Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, gør det i et interview med Politiken helt klart, at danske politikere vil sætte Danmarks sikkerhed i fare, hvis eller når Danmark beslutter at købe nye offensive Tomahawk-krydsermissiler.
Det er blevet en mulighed efter politisk aftale i marts 2022, hvor et bredt flertal i Folketinget besluttede at øge det danske forsvarsbudget kraftigt for at leve op til Nato’s mål. Derfor diskuteres det nu, hvad de ekstra milliarder præcis skal bruges til.
De amerikanske missiler vil, hvis de bliver affyret fra danske fregatter, kunne bruges til et førsteslagsangreb mod russiske baser ved Østersøen i særlig grad i Kaliningrad-enklaven, men vil også kunne nå dybt ind i Rusland.
»Tomahawk er et meget farligt og meget slagkraftigt våben. Det vil vi naturligvis tage med i vores militære overvejelser«, siger den russiske ambassadør.
»Danmark overvejer åbenbart at blive et udgangspunkt for angreb på Rusland. Det vil være en meget, meget farlig misforståelse. En af jeres politikere har endda sagt, at disse våben vil kunne nå Den Røde Plads i Moskva«.
Arktis, cyber eller Østersøen?: Gigantslagsmål venter om de mange nye forsvarsmilliarderHer hentyder Vladimir Barbin til den konservative formand for Folketingets forsvarsudvalg, Rasmus Jarlov.
Her har Rasmus Jarlov for nylig i Berlingske fremhævet Tomahawk-missiler »som et oplagt valg« og et »fremragende våben«. Det var dog Berlingske og ikke Jarlov, der fremhævede, at missilerne affyret fra en dansk fregat i Østersøen vil kunne nå Moskva.
Jarlov er ikke den eneste fortaler for køb af missilerne. De står også ifølge TV 2 højt på forsvarets egen foreløbige ønskeliste til det nye forsvarsforlig.
I det seneste forlig var der desuden overvejelser om at købe de omdiskuterede missiler, men det blev ikke til noget. Ifølge Politikens oplysninger primært fordi man frygtede den russiske reaktion.
Hvilke militære modtræk vil Rusland tage mod danske krydsermissiler?
»Jeg er ikke militærekspert, men vi vil foretage en samlet vurdering af, hvordan vi kan neutralisere disse våben, så de ikke vil kunne skade Rusland, vores sikkerhed, vort folk og vores infrastruktur«, siger Vladimir Barbin.
Er situationen, set fra Danmark, nu helt anderledes efter det russiske overfald på Ukraine og den aggressive militære fremfærd?
»Der har aldrig været konkrete eksempler på, at Rusland militært har truet Danmarks sikkerhed. Danske politikere tænker i ekstrem grad på militære midler. Måske er det en overdrivelse, men jeg ser en militarisering af dansk udenrigspolitik«.
Din reaktion må opfattes som en trussel mod Danmark ...
»Den vurdering er op til Danmark. Jeg siger, hvad jeg siger«.
Ellemann: Vigtigt at opruste
På et pressemøde efter regeringsseminaret på konferencehotellet KolleKolle i Værløse kommenterede forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) den russiske ambassadørs reaktion.
»Jeg har hørt meldingen fra den russiske ambassadør. For mit vedkommende sætter den en stor streg under vigtigheden af at opruste og at gøre det klogt og at stå sammen med vores allierede«, sagde han.
»Det her er jo endnu et billede på et Rusland, som mener, at den stærkes ret er den naturlov, der skal gælde fremover. Vi taler om et land, der har invaderet en fredelig nabo. De har invaderet Ukraine uden grund, uden provokation, fordi de mener, at den stærkeste har ret. Nu vil de så til at vurdere, hvordan vi skal indrette vores forsvar«, lød det fra forsvarsministeren, der tilføjede:
»Og jeg kan sige, at russerne kommer til at være afgørende for, hvordan vi indretter vores forsvar. Men ikke på den måde«.
Rasmus Jarlov afviser også ambassadørens advarsel som russisk »bøllelogik«, der »intet som helst indtryk« gør på ham.
»Når russerne ikke vil have, at vi får dem, er der så meget desto mere grund til at anskaffe dem. Det bekræfter jo, at det er et potent våben, som Rusland er bange for. Og det er også meningen, at vi skal have noget, vi kan slå tilbage med, hvis vi bliver angrebet af Rusland. Og det er ikke meningen, at russerne skal være glade for det«, siger Rasmus Jarlov og tilføjer:
»Rusland har i Kaliningrad stående en masse kapaciteter (våben, red.), som kan ramme Danmark. Herunder potentielt også atomvåben. Og derfor er det både ulogisk og urimeligt, at vi ikke skal have noget at kunne slå tilbage med«.
Radikales forsvarsordfører, Sofie Carsten Nielsen, understreger, at partiet ikke »lader sig skræmme« af Barbin.
»Det bliver i al fald ikke hans udtalelser, der afgør vores holdninger. Men derimod de faglige anbefalinger fra både forsvaret selv og eksperter«.
Ekspert advarer om oprustningsspiral
Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet er en af de eksperter, som politikerne typisk rådfører sig med, når der skal træffes vidtrækkende beslutninger om dansk forsvar. I magasinet Ræson har han før invasionen i Ukraine advaret imod, at afgørende strategiske beslutninger som anskaffelse af langtrækkende missiler til skibe og fly kan føre til en oprustningsspiral, der ikke er i dansk interesse.
»Der er ingen tvivl om, at danske fregatter og F-35-kampfly udrustet med langtrækkende præcisionsmissiler, der kan angribe mål på jorden, vil virke mest truende på Beijing og Moskva og sætte dem under størst pres for at skyde først i en krise. Ønsker danske politikere at medvirke til at lægge dette pres på Rusland og Kina i fremtidige kriser? Det spørgsmål skal de stille sig selv i forhandlingerne om det næste forsvarsforlig«, skrev Peter Viggo Jakobsen.
Og selv med baggrund i Ruslands aggressive fremfærd og overfaldet på Ukraine peger Peter Viggo Jakobsen i dag på, at der er endda flere gode grunde til, at Danmark ikke nødvendigvis skal anskaffe såkaldt first strike-kapacitet.
»Et så potent våben (som Tomahawk, red.) har mange muligheder for at kunne etablere et overraskelsesangreb – ikke mindst i samspil med de nye F-35-kampfly. Det vil kunne udløse en slags oprustningsspiral i blandt andet Østersøen. Det er logik, at russerne må finde et modsvar«.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen er det ikke sikkert, at det er en god idé, »eller om vi som småstat skal lade den slags være op til stormagterne«.
Men det handler ikke kun om, hvordan Rusland og andre lande vil reagere på, at Danmark bevæger sig en vægtklasse op i international sikkerhedspolitik. Og det er der, Danmark havner ved at anskaffe det, der i fagsproget kaldes »ikke-nukleare strategiske kapaciteter«.
Siden starten på den aktivistiske danske udenrigspolitik på Balkan i 90’erne har danske styrker deltaget i stribevis af internationale missioner. Bedst kendte er de to egentlige krige i Irak og Afghanistan. De danske beslutninger er altid truffet efter nøje koordination med USA.
Ved intense forhandlinger langt væk fra offentlighedens søgelys afstemmer parterne forventninger, før der kommer en officiel henvendelse fra enten København til Washington eller omvendt. Men det afgørende er, at Danmark har den kapacitet og de våben, som USA eller andre allierede efterspørger i en konkret konflikt.
Og her sker der en markant ændring, hvis Danmark rent faktisk råder over Tomahawk-missiler og andre deciderede strategiske angrebsvåben.
»De danske fregatter kan som et eksempel sejle derhen, hvor USA gerne vil have dem. Og hvis USA i fremtiden vil engagere sig i måske Syrien, Iran eller det Sydkinesiske Hav og derfor ringer til København for at få danske fregatter med Tomahawk med, bliver det meget svært at sige nej«, forklarer Peter Viggo Jakobsen og tilføjer:
»Hvis jeg var statsminister, så ville jeg ikke bringe mig selv i den situation at skulle sige nej til et amerikansk ønske, hvis Washington ringer. Og de ringer ikke, hvis vi ikke har de missiler«.
fortsæt med at læse
