Det første år af Ruslands brutale krig mod Ukraine har forenet befolkningerne i Vesten om at hjælpe ukrainerne, men der er forskelle på, hvor dybt solidariteten stikker i de forskellige lande.
Danskerne er trådt ind i en slags alliance af ’høge’, der er parat til at gå længere for en ukrainsk sejr end flere andre landes befolkninger.
Det fremgår af en analyse fra tænketanken European Council on Foreign Relations, der er baseret på meningsmålinger i ti europæiske lande.
I Estland, Polen, Danmark og Storbritannien er der en præference for at hjælpe Ukraine til at tilbageerobre hele sit territorium, også selv om det betyder, at krigen trækker ud.
I Danmark er det 48 procent af de adspurgte, som dermed støtter Ukraines eget erklærede mål.
Halvt så mange – 24 procent – svarer omvendt, at krigen skal stoppe så hurtigt som muligt, selv om det vil kræve, at Ukraine opgiver noget af sit territorium til Rusland.
Det vil efter alt at dømme være konsekvensen af et krav om hurtig ’fred’. Intet tyder på, at den russiske præsident, Vladimir Putin, vil opgive de besatte dele af Ukraine, med mindre han bliver tvunget til det militært. Og mange regner med, at han vil vende tilbage efter mere.
De tvetydige
Forskerne bag analysen deler Europas lande op i tre hovedgrupper.
»Det tvetydige vest« består i målingen af Frankrig, Tyskland, Spanien og Portugal, hvor befolkningerne er stort set delt i spørgsmålet.
I Tyskland svarer 33 procent, at ukrainerne skal have hele deres territorium tilbage, mens 39 procent vil have fred så hurtigt som muligt.
Det dækker dog over en udvikling i den traditionelt pacifistisk prægede tyske befolkning. For et år siden, da ingen kunne forestille sig, at Ukraine havde en chance for at besejre den russiske hær, spurgte forskerne, om man foretrak fred nu med ukrainske indrømmelser, eller man ville straffe den russiske aggression. Dengang ville halvdelen af tyskerne have fred nu. Kun overgået af italienerne.
I dag udgør italienerne og rumænerne det »svage led« i syd, skriver forskerne, hvor der er klart flest, der bare vil have fred hurtigt.
Danskerne er solidt plantet i Vesten
Holdningerne går igen i synet på Rusland og USA.
I Danmark ser 72 procent Rusland som en »modstander, som vi er i konflikt med«. Det er kun overgået af Estland. Danskerne er med 52 procent også det land, hvor flest ser USA som en »allieret«, vi deler interesser og værdier med. Andre 32 procent ser »en nødvendig partner« i USA. Anti-amerikanismen er ubetydelig. Kun få procent ser USA som en »modstander«. I Tyskland er det trods alt 9 procent.
I Rumænien, Italien, Portugal, Frankrig og Spanien ser under halvdelen af befolkningerne Rusland som en »modstander«. Resten ser Rusland som en »rival«, »en nødvendig partner« eller er i tvivl. Kun ganske få ser Rusland som en »allieret«.
Den danske omfavnelse af USA sker samtidig med en positiv vurdering af EU. Flest danskerne – 45 procent – svarer, at EU er »stærk» eller »stærkere« end før. Det er den næsthøjeste andel efter Portugal. Kun 23 procent af danskerne ser EU som »svag« eller »svagere« end før.
Det yderste højre er delt
Ruslands rå aggression udfordrer Europas radikale højrefløj, hvor flere partier længe har set Vladimir Putin som allieret i en kamp mod det progressive Vesten.
Et klart flertal af tilhængerne af italienske Lega og tyske AfD kræver fred så hurtigt som muligt. Men kun få procent af dem svarer, at Rusland er en allieret, man deler værdier og interesser med. Blandt tilhængerne af franske Marine Le Pens Rassemblement National, der har tråde til Rusland, kræver flest fred, men der er næsten lige så mange, som vil hjælpe Ukraine med at smide Rusland ud. Flest – 42 procent – betegner Rusland som en modstander af Frankrig, som man er i konflikt med.
Hos de polske højrenationalister i PiS er det 77 procent.
fortsæt med at læse
