Artiklen er blevet opdateret kl. 11.42.
Det kan godt være, at det står stille ved fronterne mellem de russiske besættelsessoldater og Ukraines forsvar. Men det hindrer ikke russerne i at sende alt, de kan, mod civile mål i hovedstaden Kyiv. Den blev i nat ramt for 17. gang denne måned, da en byge af droner blev sendt ind mod byen.
Det lykkedes det ukrainske luftforsvar at få skudt over 20 af de iransk-fremstillede Shahed-droner ned, men vragdele fra en af dem ramte et højhus og dræbte en person, oplyser byens borgmester, Vitalij Klytjko, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Flere andre huse og bygninger blev ramt af vragdele, men der var ingen personskade, fremgår det af Kyiv Independent. Der blev tilsyneladende også anvendt Iskander-krydsermissiler til angrebene, men de blev alle uskadeliggjort af et Patriot-luftforsvarssystem.
Russerne har til gengæld selv oplevet, hvad der sker, når man angribes med droner.
To af slagsen har tirsdag morgen ramt boligblokke i Moskva, hvor den ene af dem tilsyneladende fejlede, så sprængstofferne i maskinen ikke detonerede. De har ikke ført til alvorlig personskade, understreger borgmester Sergej Sobjanin via et opslag på det sociale medie Telegram.
Andrej Vorobjov, der er guvernør for den russiske hovedstadsregion, oplyser, at der kunne høres eksplosioner i dele af Moskva-regionen. Det var, skriver han, droner på vej mod byen, som luftforsvaret skød ned.
Russerne var klar over, at dronerne var på vej, men havde ikke formået at standse dem inden de nåede Moskva. Det indikerer optagelser fra Krasnogorsk-distriktet vest for den russiske hovedstad, hvor en lokal filmede en drone på vej mod sit mål.
Det russiske forsvarsministerium hævder tirsdag, at Ukraine står bag dronerne, skriver de russiske nyhedsbureauer Ria og Interfax ifølge Ritzau. Der skal være blevet sendt otte afsted, og alle blev angiveligt skudt ned.
»Tre af dem blev stoppet med elektroniske krigsværktøjer. De mistede kontrollen og forlod kursen mod deres oprindelige mål. Yderligere fem droner blev skudt ned af et missilsystem i Moskva«, lyder det.
Ukraine afviser at stå bag
Ukraine ser med glæde på, at Ruslands også udsættes for angreb, men afviser dog at stå bag. Samtidig forudser den ukrainske præsidentrådgiver Mykhajlo Podoljak, at antallet af angreb vil stige, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
»Med hensyn til angrebene: Selvfølgelig er vi glade for at se det her, og vi forudser en stigning i antallet af angreb. Men selvfølgelig har vi ikke direkte noget med det her at gøre«, siger Podoljak i et program på YouTube.
Droneangrebet i Moskva har ramt, på et tidspunkt hvor Ukraine har været udsat for omfattende angreb. Natten til tirsdag blev Ukraine udsat for det tredje større droneangreb inden for 24 timer.
Det ukrainske luftvåben oplyser tirsdag formiddag, at det i nattens løb nedskød 29 ud af 31 droner over hovedstaden Kyiv og Kyiv-regionen.
»Mellem klokken 23.30 og 04.30 angreb russiske besættelsesstyrker Ukraine«, skriver det ukrainske luftvåben på sociale medier.
Zelenskyj oplyser, at han har mødtes med Ukraines militære ledelse for at diskutere de næste skridt i den store offensiv mod den russiske invasion.
For knap en måned siden – 3. maj – eksploderede en drone over Kreml, den opmurede fæstning i midten af Moskva, hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sit kontor. Også her mener Rusland, at Ukraine stod bag.
Den amerikanske avis The New York Times skrev i sidste uge, at angrebet sandsynligvis var orkestreret af en af Ukraines særlige militær- og efterretningsenheder. Det er dog ikke officielt bekræftet. Det er også uklart, om præsident Zelenskyj skulle have haft kendskab til planerne.
Selv et ødelagt missil kan gøre skade
Højhusbranden i Kyiv viser, at selv om der er forsvarssystemer, der rammer angribernes droner og missiler, så er det ikke det samme som at de uskadeliggøres.
Vragstumperne fra de russiske våben kan stadig gøre skade. Det ukrainske medie The New Voice of Ukraine har offentliggjort optagelser af dele fra et nedskudt missil, der styrter ned på en vej i Obolon-kvarteret i Kyiv. Den slår ned lige bag en minibus og ryger hen ad gaden, men forårsager ingen skade på de mange forbipasserende.
Viceforsvarsminister Hanna Maljar erklærer, at russerne ikke får held til at knække ukrainerne:
»At affyre raketter mod civile mål er et våben, der har et psykologisk formål. Det skal først og fremmest skræmme. Men for ukrainerne er Kyiv ikke blot en hovedstad, men et symbol på ukuelighed og modstand. For fjenden viser det at ramme Kyiv vor sårbarhed. De vil give indtryk af, at hovedstaden er forsvarsløs. Men krigen har vist et interessant træk ved den ukrainske kollektive bevidsthed. Ja, vi føler smerte, fortvivlelse, sorg. Men samtidig er vi uden frygt«.
fortsæt med at læse
