Centrale økonomiske og politiske interesser blev ofret for at udvide klubben med fem diktaturer og et enkelt demokrati, der vil stå samlet om at udfordre Vestens økonomiske og politiske magt.

Briks-lande slugte store kameler for at udfordre Vesten

Ruslands præsident, Vladimir Putin, deltog virtuelt i Briks-topmødet i Johannesburg. Foto: Marco Longari/Ritzau Scanpix
Ruslands præsident, Vladimir Putin, deltog virtuelt i Briks-topmødet i Johannesburg. Foto: Marco Longari/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

De fem Briks-landes beslutning om at udvide klubben og invitere seks nye lande med er en åben udfordring af den vestligt dominerede verdensorden. Og truslen skal efter topmødet i Sydafrika tages meget alvorligt, vurderer Henning Melber, professor i statskundskab på universitetet i Pretoria og forsker på Det Nordiske Afrikainstitut, der har fulgt topmødet tæt.

Briks – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – står allerede for 40 procent af verdens befolkning og en fjerdedel af verdens økonomi. Men de seneste 13 år, hvor Briks har eksisteret som klub, er der ikke sket det store. Og de færreste havde forventet, at de fem meget forskellige lande kunne blive enige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her