I Gazastriben indrammer en bestemt betegnelse situationen for mange børn:
»Såret barn, ingen overlevende familiemedlemmer«.
Det er den betegnelse, som sundhedspersonale i Gazastriben bruger om de sårede børn, som er helt alene, fordi deres familiemedlemmer er døde som følge af israelske angreb, skriver BBC.
Tanya Haj-Hassan, der er læge og arbejder for Læger Uden Grænser (MSF) fortæller, at sundhedspersonalet forkorter den type offer ’WCNSF’, som står for wounded child, no surviving family.
En palæstinensisk dreng på fire år er blevet ramt af to forskellige israelske angreb. Han har mistet flere kropsdele, begge sine forældre og sin ældre bror. Hans onkel lever endnu. Da BBC besøger et hospital i det nordlige Gaza, græder den fireårige dreng.
En 11-årig pige fortæller fra et hospital i Khan Younis, at hun så sin far begravet i blod og sten. Da hun kiggede ned, så pigen, at hun selv havde mistet sit ben.
Ifølge Unicef er det svært at angive et præcist antal af forældreløse børn i Gaza på grund af situationen, der hele tiden udvikler sig. Samtidig er det besværligt for organisationen, der er FN’s børneorgan, at identificere og registrere børnene.
At sikre trygge og midlertidige plejeordninger er »næsten umuligt« grundet »kaotiske og overfyldte« hospitaler, udtaler Ricardo Pires, der er kommunikationsmedarbejder i Unicef ifølge BBC.
FN advarer om scenarie uden levering af nødhjælp til Gaza
Situationen i Gaza er i det hele taget så slem, at FN mandag advarede om et scenarie, hvor nødhjælp til befolkningen i Gaza simpelthen går helt i stå.
»De betingelser, der kræves for at levere hjælp til befolkningen i Gaza, eksisterer ikke«, siger Lynn Hastings, FN’s humanitære koordinator for de palæstinensiske områder, i en udtalelse.
»Hvis muligt, er et endnu mere helvedesagtigt scenarie ved at udfolde sig, et hvor humanitære operationer måske ikke er i stand til at reagere«, lyder det videre.
Ifølge Hastings er den mængde af nødhjælp og brændstof, som tillades at komme ind i Gaza, »fuldstændig utilstrækkelig«.
»Det, vi ser i dag, er tilflugtssteder uden kapacitet, et sundhedssystem i knæ, mangel på rent drikkevand, ingen ordentlige sanitære forhold og dårlig ernæring til mennesker, som allerede er mentalt og fysisk udmattede: et skoleeksempel på, hvad der kan føre til epidemier og en folkesundhedskatastrofe«, siger hun.
Ingen sikre steder i Gaza
Hastings understreger, at der ifølge hende ikke findes sikre steder i Gaza. Det israelske militær har gentagne gange bedt civile i Gaza om at flytte sig mod syd til såkaldte »sikre zoner«, hvor de kan modtage humanitær hjælp. Ifølge Hastings er der dog ikke tale om hverken sikre eller humanitære zoner, når de kun er udpeget af den ene part.
I en pressebriefing mandag skriver Stéphane Dujarric, talsperson for generalsekretær i FN, António Guterres, at FN’s medarbejdere ikke kan imødekomme befolkningens behov. Gazas midterområde er stort set blevet afskåret fra den sydlige del, fordi israelske styrker forhindrer bevægelse – herunder humanitære forsyninger – skriver hun.
»Samtidig er der alvorlige bekymringer om vandbårne sygdomme på grund af vandforbrug fra usikre kilder, især i den nordlige del, hvor et afsaltningsanlæg og rørledningen fra Israel er blevet lukket«, skriver Stéphane Dujarric.
Ifølge Lynn Hastings er FN blevet afskåret fra at bruge to af de vigtigste veje til at transportere nødhjælp i Gaza. Det drejer sig om kystvejen og den hovedvej, som strejker sig fra nord til syd i Gazastriben.
ritzau
fortsæt med at læse
