De syv dages våbenhvile var et kort afbræk i konflikten mellem Israel og Hamas. Og det viste sig blot at være stilhed før endnu en stor storm.
Israels militær (IDF) meldte søndag ud, at de udvider deres landoffensiv mod Hamas-bevægelsen, så offensiven omfatter »alle dele« af Gazastriben, og tirsdag meddelte IDF, at man var »i hjertet« af flere byer i det sydlige Gaza, der inden våbenhvilen ellers var et tilflugtssted fra de hårde kampe i nord.


























