Flere af familierne til nogle af de gidsler, som Hamas har løsladt, udtrykker skuffelse over Israels regering efter tirsdagens møde med premierminister Benjamin Netanyahu.
»Jeg vil ikke gå ind i detaljerne af det, der blev diskuteret på mødet, men hele denne optræden var grim, fornærmende og rodet«, siger Dani Miran, hvis søn blev taget som gidsel 7. oktober sammen med omkring 240 andre.
Mødet faldt, efter at kamphandlingerne i Gazastriben blev genoptaget fredag.
Det skete efter en syv dage lang våbenhvile, hvor den militante palæstinensiske bevægelse løsladte over 100 gidsler i bytte for palæstinensiske fanger i israelske fængsler. 138 gidslers skæbne er stadig ukendt.
»Jeg hørte historier, der knuste mit hjerte. Jeg hørte om tørst og sult, om fysisk og mental mishandling, siger Netanyahu selv.
»Jeg hørte, og det gjorde I også, om seksuelle overgreb og tilfælde af brutal voldtægt ulig noget andet.
Ifølge Miran har regeringens håndtering dog været en farce.
»De siger, ’vi har gjort dit, vi har gjort dat’. Sinwar er den, der har tilbageleveret vores folk, ikke dem«, siger han med henvisning til Yahya Sinwar, Hamas’ leder i Gaza.
»Det gør mig vred, at de siger, at de har dikteret tingene. De har ikke dikteret én eneste ting«.
ritzau


























