Vesten forsøger at smide grus i den russiske krigsmaskine.
Den ene sanktion efter den anden er blevet indført med henblik på at ramme den russiske økonomi. Og dermed ressourcerne til at føre krig mod Ukraine.
Men Rusland står ikke til at løbe tør for kræfter lige foreløbig.
Ruslands nabo Litauen har fået to af dens efterretningstjenester til at kigge på, hvordan udsigterne ser ud.
De konkluderer, at høje oliepriser, undvigelse af sanktioner og investeringer gør, at Rusland har ressourcer nok til at føre krig mod Ukraine med samme intensitet som nu i mindst to år mere.
En intensitet, som Ukraine for tiden har svært ved at matche. Russerne har i disse måneder overhånden på slagmarken.
Rusland har desuden reformeret og styrket sin hær i 2023.
»Moskva er i stand til at evaluere fra lærte lektier og forbedre effektiviteten i kamp«, lyder det videre i rapporten.
Russerne er også godt på sporet i forhold til at udvide den militære indsats ved grænserne til Nato-lande. Det oplyser tjenesterne ifølge Reuters.
En vurdering, der stemmer overens med meldinger fra Rusland.
Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, sagde tirsdag, at russerne har forstærket styrkerne i både nord og vest.
Det sker, fordi Nato efter russisk opfattelse skruer op for tilstedeværelsen ved de russiske grænser.
Litauen er et af de Nato-lande, der grænser op til Rusland. Landet har den tungt bevæbnede russiske eksklave Kaliningrad liggende sydvest for sig.
Mod øst har Litauen, som engang var styret fra Moskva, grænser til den russiske allierede Belarus.
Det mærkes i Litauen. Ifølge rapporten forsøger både russiske og belarusiske efterretningstjenester i højere grad end tidligere at rekruttere litauere.
I Litauen var der sidste år en række eksempler på, at borgere blev anholdt anklaget for at dele oplysninger med Belarus.
På den led strækker krigen sig allerede ud over de russiske og ukrainske grænser. Men den kan potentielt brede sig til mere af Europa.
Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra den russiske officer Vladimir Zarudnitskij. Han er leder af den russiske hærs militærakademi og er en vægtig stemme i Rusland.
»Muligheden for en eskalering af konflikten i Ukraine - fra udvidelsen af deltagere i en stedfortræderstyrke brugt til militær konfrontation mod Rusland til en krig i fuld skala i Europa - kan ikke udelukkes«, lyder det fra officeren ifølge det russiske nyhedsbureau Ria.
»Den primære kilde til militære trusler mod vores stat er den antirussiske politik hos USA og dets allierede. De forsøger at svække Rusland på alle mulige måder«.
Vurderingen er han kommet med i en artikel i en udgivelse fra det russiske forsvarsministerium.
Han mener også, at sandsynligheden for, at Rusland bliver trukket ind i nye militære konflikter, er steget ’markant’.
Krigen i Ukraine har varet over to år. Den slider på både Rusland og Ukraine.
Men også på Vesten. Vestlige lande har sværere end tidligere under krigen med at sikre nok støtte til Ukraine.
Støtte, der er altafgørende, fordi Ukraine i øjeblikket har svært ved at stå imod russerne.
ritzau
fortsæt med at læse
