USA vil hjælpe med at genopbygge Ukraines energisektor.
Derfor vil USA sende 1,5 milliarder dollar til blandt andet genopbygning af energiinfrastruktur.
Det annoncerer USA’s vicepræsident, Kamala Harris, i en udmelding fra Det Hvide Hus, skriver Reuters.
Beløbet svarer til lidt over 10 milliarder danske kroner.
Pengene skal blandt andet gå til at reparere ødelagt energiinfrastruktur og udvide elnettet, lyder det fra Det Hvide Hus.
Yderligere vil Ukraine ifølge Reuters modtage mere end 379 millioner dollar i humanitær bistand.
ritzau




























