Ruslands angreb mod et børnehospital i Ukraines hovedstad, Kyiv, 8. juli demonstrerer ikke blot landets brutalitet.
Det demonstrerer også, hvordan den russiske forsvarsindustri formår at omgå vestlige sanktioner rettet mod vigtige elektroniske komponenter.
Således vurderer flere eksperter.
Alt fra amerikanskproducerede hukommelseskort og elektroniske kredsløb samt hollandske bufferchips er blevet fundet i resterne af krydsermissiler som dem af typen Kh-101, der slog ned mod det ukrainske børnehospital.
Det melder den officielle ukrainske hjemmeside war-sanctions.gur.gov.ua, der holder øje med, om sanktionerne virker.
»Ikke alle de elektroniske komponenter i de russiske missiler er lavet til militæret«, siger Pavel Luzin, der er forsker ved Foreign Policy Research Institute i USA.
»Mange af dem, måske endda de fleste af dem, er lavet til forbrugere eller industrien og er stadig tilgængelige for Rusland på det globale marked«.
Først angriber de et civilt mål, venter 20 minutter på redningsfolkene, og så skyder de igenRuslands angreb mod børnehospitalet i Kyiv 8. juli var en del af en større bølge af angreb, der den dag kostede 40 personer livet på tværs af Ukraine. En stor del af nabobygningerne til hospitalet blev også ramt. Angrebet vakte international fordømmelse.
En anonym kilde hævder over for nyhedsbureauet AFP, at Rusland med hjælp fra en række venligsindede lande har oprettet skuffeselskaber for at omgå sanktionerne.
»Kineserne leverer mange af de her produkter til den russiske militærindustri«, siger den russiske økonom Vladislav Inozemtsev, der lever i eksil.
På den baggrund har den russiske forsvarsindustri været i stand til at opretholde den produktion, som vestlige lande ellers tidligere mente på et eller andet tidspunkt ville være tvunget til at sænke farten.
Avisen The Financial Times skrev for nylig, at Rusland i dag fremstiller otte gange så mange Kh-101-missiler som før invasionen af Ukraine i februar 2022.
»Det faktiske tal kan være langt højere«, siger Inozemtsev.
Han vurderer, at Rusland kan fremstille mellem 700 og 750 Kh-101 i år og op mod 1000 i 2025.
Den anonyme kilde hævder over for AFP, at de udenlandske komponenter, man finder i resterne af Kh-101-krydsermissilerne, primært stammer fra USA og Taiwan.
Rusland formår ifølge den anonyme kilde blandt andet at anskaffe sig komponenterne via udenlandske handelskontorer, ambassader eller skuffeselskaber. Det har ikke været muligt at bekræfte.
»Det er stort set umuligt at begrænse den her varestrøm«, siger Inozemtsev.
»Det mest effektive ville være at overveje sanktioner mod vestlige producenter af halvledere for at få dem til at granske deres kunder bedre. Men det ville være for smertefuldt for vestlige selskaber«.
ritzau
fortsæt med at læse
