Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, tager bladet fra munden i deres kritik af bombardementerne i den syriske storby Aleppo, hvor Rusland støtter Syriens hær med luftangreb.
»Hvad der sker i Aleppo, er en krigsforbrydelse. Et af vores første krav er, at bombardementerne fra regimet og dets russiske støtter skal stoppe«, siger Hollande ifølge Reuters.


























