Fredsbevarende soldater fra FN har i dag været i ildkamp med bevæbnede demonstranter i Den Centralafrikanske Republiks hovedstad, Bangui.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters resulterede det i tre dræbte demonstranter og seks sårede. Skudsvekslingen skete i forbindelse med en demonstration, hvor flere hundrede mennesker viste deres utilfredshed med FN's mission i landet.



























