Den amerikanske tv-station CNN vil ikke længere samarbejde med den demokratiske profil Donna Brazile, der længe har været en af mediets politiske kommentatorer.
Det sker, efter at hackede e-mails offentliggjort af WikiLeaks afslører, at hun sendte beskeder til Hillary Clintons stab og forberedte den demokratiske præsidentkandidat på spørgsmål forud for en tv-debat mod Bernie Sanders under primærvalget.



























