Det var ulovligt, da Donald Trump indførte straftold mod en lang række lande ved brug af en særlig lov, der er tilegnet nationale nødsituationer.
Det fastslog USA’s højesteret fredag i en kendelse, som er opsigtsvækkende, fordi højesteret ellers i vid udstrækning tidligere har dømt til fordel for Trump-administrationen.
Kendelsen fra højesteret kan få vidtrækkende konsekvenser. Trump-administrationen har selv tidligere sagt, at det kan få uoverskuelige konsekvenser, hvis højesteret går dem imod – herunder at der skal betales enorme summer tilbage for ulovligt pålagt ekstra told.
»Uden toldsatser ville det her land være i store problemer nu«, sagde præsident Trump så sent som torsdag, da han forholdt sig til muligheden for, at USA’s højeste retsinstans ville hælde straftolden ned ad brættet.
Højesteretskendelsen er et markant nederlag for præsidenten, der siden genindsættelsen for godt et år siden har haft toldsatser som en helt central del af sin økonomiske og udenrigspolitiske politik.
Donald Trump har selv beskrevet tariffs – altså toldsatser – som sit favoritord i det engelske sprog, og han har hævdet sin ret til som præsident at pålægge straftold til alle lande, til enhver tid, uden at det kræver godkendelse fra Kongressen.
Men det har han ikke ret til, fastslår den amerikanske højesteret. Donald Trump er tværtimod gået ud over sine beføjelser med toldsatserne, står der i afgørelsen, som har opbakning fra 6 ud af 9 dommere.
Trump har indført straftold ved brug af en lov fra 1977 – International Emergency Economic Powers (IEEPA) – som giver præsidenten ret til at regulere den internationale samhandel i tilfælde af betydelige trusler mod den nationale sikkerhed. Betingelserne for at indføre straftold mod en lang række lande over hele kloden ved brug af loven har ikke været opfyldt, konkluderer højesteret.
Det er dog ikke alle tilfælde, hvor Trump har indført ekstra told, der er omfattet af afgørelsen fra højesteret.
Afgørelsen handler specifikt om de toldsatser, Trump præsenterede på den såkaldte Liberation Day 2. april sidste år, da han på et historisk pressemøde fremviste plancher med forskellige toldsatser rettet mod en lang række lande, og det gælder told rettet mod Canada, Kina og Mexico som straf for, at landene ifølge Trump-administrationen ikke gjorde nok for at forhindre illegale indvandrere og stoffer i at komme ind i USA.
Ann Harrison, økonomiprofessor ved University of California i Berkeley, vurderer, at afgørelsen omfatter omkring halvdelen af de toldsatser, Trump har indført.
»En stor del af Trumps mest vidtgående told blev indført med henvisning til IEEPA – selv om loven slet ikke nævner told. Når retten underkender den hjemmel, rammer det formentlig omkring halvdelen af de toldsatser, han har pålagt. Det er et markant tilbageslag for præsidenten«, siger hun.
Drik ikke al champagnen endnu
Afgørelsen i den amerikanske højesteret var ventet med spænding over hele verden, og nyheden om nederlaget til Donald Trump fik fredag aften de danske aktier til at stige.
Dansk Industris medarbejder i Washington, seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, mener godt, at danske virksomhedsejere kan åbne en flaske champagne for at fejre, at »det amerikanske retsvæsen er uafhængigt og fungerer«.
»Men man skal nok kun drikke halvdelen af champagneflasken, for der er stadig ret mange ubekendte, og hvis man drikker den hele, risikerer man altså at stå med nogle tømmermænd bagefter«, siger han.
Peter Bay Kirkegaard siger, at det for det første ikke er al amerikansk straftold, som er blevet underkendt.
»Og vi ved jo reelt ikke, hvad der kommer til at træde i stedet for den straftold, som er blevet underkendt«, siger han med henvisning til, at Trump-administrationen tidligere har varslet, at den har andre juridiske muligheder for at indføre toldsatser, hvis højesteret skulle gå administrationen imod.
Trumps andre veje
I USA havde mange eksperter forventet, at højesteret ville underkende Trumps straftold. Men at det nu er sket, er ikke ensbetydende med, at resten af verden nu skal regne med, at risikoen for at blive ramt af Trumps toldhammer er forsvundet.
Det siger Eswar Prasad, professor i handelspolitik og økonomi ved Cornell University.
Højesterets afgørelse vil i nogen grad svække Trump-administrationens position i handelsforhandlinger med andre lande, men den vil næppe grundlæggende ændre Trumps tilgang.
»Afgørelsen sætter markante begrænsninger for Trump-administrationens aggressive brug af told uden Kongressens godkendelse. Det er dog usandsynligt, at den vil afholde administrationen fra at forfølge andre veje til at indføre told«, siger Eswar Prasad, som understreger, at Trump har gjort det klart, at han er parat til at genindføre tilsvarende toldniveauer ved hjælp af andre metoder.
»Beslutningen vil skabe proceduremæssige forsinkelser og gøre processen med at pålægge told mere kompliceret, men den vil næppe få afgørende betydning for Trumps vilje til at bruge told som et redskab til at fremme en bred vifte af økonomiske og geopolitiske mål«, siger han.
Kimberly Clausing, professor i skattelovgivning ved University of California i Los Angeles (UCLA) har den samme analyse af højesterets afgørelse: Præsident Trumps toldvåben er blevet svækket, og regeringer i udlandet og virksomheder i USA kan forvente mindre uforudsigelige amerikanske toldprocesser. Men Trump vil ikke droppe tanken om at bruge told som våben i sin udenrigspolitik.
»Amerikanske forbrugere og virksomheder vil fortsat stå over for usikkerhed, da administrationen allerede har tilkendegivet, at den vil skifte til en plan B, hvor andre lovhjemler bruges til at indføre lignende toldsatser. Det betyder, at Trumps toldpolitik fortsat vil belaste den amerikanske økonomi, selv hvis de alternative redskaber ikke er lige så fleksible eller vidtgående som tolden indført under IEEPA«, siger hun.
Mark Graber, juraprofessor ved University of Maryland, fokuserer også på, at afgørelsen fra højesteret specifikt siger, at man ikke kan pålægge told med hjemmel i IEEPA-loven.
»Men Trump har sagt: Fint, så har jeg nogle andre love, jeg vil prøve at bruge i stedet«, siger han.
»Bare for at være klar på pointen over for dine læsere: Afgørelsen sagde ikke, at Trump ikke kunne pålægge en told under nogen eksisterende lov. Den sagde blot, at han ikke kunne pålægge en told under denne lov«.
Sejr for retsstaten
Mark Graber hæfter sig derudover ved, at det er første gang, at den ellers republikansk dominerede højesteret for alvor har sat foden ned over for Donald Trump.
»Højesteret har været uvillig til i væsentlig grad at sætte grænser for Donald Trumps ensidige udøvende handlinger bortset fra i denne sag. Jeg mener, at dette er en sag, hvor Wall Street besejrede MAGA-bevægelsen. Det vil sige, at toldsatserne var ret upopulære blandt Trumps velhavende støtter. Og det er ikke overraskende, at når der er en splittelse mellem en koalitions mere velhavende og mindre velhavende støtter, så tager højesteret parti for de velhavende«, siger han.
Juraprofessor Richard H. Pildes ser fredagens afgørelse som en sejr for den uafhængige domstolskontrol i USA.
»Afgørelsen er af stor betydning, fordi den fastslår, at domstolene vil håndhæve loven – også når det betyder at begrænse præsidentens beføjelser på områder, han selv anser for centrale for sin politiske dagsorden«, siger Richard H. Pildes, som er en af USA’s førende eksperter i forfatningsret.
Han mener, at signalet fra højesteretsdommerne til Trump er klart og tydeligt:
»Præsidenten har ingen enevældig beføjelse til at indføre told. Hans eneste hjemmel stammer fra love, hvor Kongressen udtrykkeligt har givet ham myndighed til det. Rettens afgørelse gør det klart, at præsidenten kun har den magt, som Kongressen har delegeret til ham, og at retten ikke vil tillade, at præsidenten anlægger en alt for vidtgående fortolkning af de beføjelser, Kongressen har givet ham«.
Donald Trump indkaldte fredag aften dansk tid til et pressemøde, hvor han kaldte højesterets afgørelse for »dybt skuffende« og sagde, at han skammer sig over, at »visse medlemmer af domstolen ikke har modet til at gøre, hvad der er det rette for vores økonomi«.
fortsæt med at læse
