Guvernør Jay Nixons beslutning om at indsætte Nationalgarden i byen Ferguson risikerer at forværre den i forvejen spændte situation i byen.
Det vurderer flere amerikanske medier, mens hele landet holder vejret. Endnu et dødsfald i Ferguson kan udløse en veritabel eksplosion i sorte kvarterer over hele landet.
Guvernøren frygter en gentagelse af urolighederne søndag aften, da politiet skred ind mod en demonstration og mod plyndring af butikker i byens centrum. Politiet hævder, at der blev skudt mod dem, hvilket demonstranterne dog afviser, men der blev kastet flere brandbomber mod politiet.
»Vi blev nødt til at skride til handling for at forsvare menneskeliv og ejendom«, sagde Ronald Johnson fra det lokale politi. Han blev – som en af de få sorte politifolk i byen – i sidste uge udnævnt som ansvarlig for sikkerheden i byen, i erkendelse af at den hidtidige politiledelse havde mistet enhver troværdighed.
Hjemmeværnet sættes ind i urohærget byRonald Johnson har fået en vanskelig opgave. Begivenhederne i Ferguson minder ældre amerikanere om de dramatiske raceoptøjer i Sydstaterne i 1967-68, da guvernører i Alabama og Mississippi indsatte nationalgardister mod sorte demonstranter samt de hvide og sorte ’freedom riders’, som støttede dem.
Flere sorte ledere peger på, at de sorte amerikanere stadig er udsat for diskrimination og voldelig adfærd flere steder i landet, og den kendte borgerretsforkæmper pastor Al Sharpton advarer mod udviklingen.
»Vi har kæmpet alt for længe og alt for hårdt for at fjerne sårene fra fordomme og racisme til blot at se tingene gå i den forkerte retning«.
Han kritiserer ligesom en række kommentatorer ’militariseringen’ af politiet.
Flere juridiske eksperter sætter spørgsmålstegn ved lovgrundlaget for guvernørens beslutning om at indføre undtagelsestilstand i byen. Udgangsforbuddet bliver dog ophævet for mandag atten, meddeler Nixon ifølge amerikanske medier.
Obduktion modsiger betjent
Imens venter indbyggerne og den amerikanske offentlighed på en ny obduktion af den ubevæbnede sorte teenager Michael Brown, der ifølge obduktion nummer 2 – udført af den pensionerede retsmediciner Michael Baden for Browns familie – blev ramt af seks skud affyret af den hvide betjent Darren Wilson, da betjenten standsede Michael Brown og en ven på gaden i Ferguson.
Den første obduktion viste, at Michael Brown døde af skudsår, men det kom ikke frem, hvor mange skud Darren Wilson havde affyret, eller hvor de havde ramt.
Ifølge Michal Baden blev Brown ramt af seks skud. Det sidste, der ramte ham i hovedet, var dræbende.
Myndighederne håber, at den nye og tredje obduktion, som er bestilt af justitsministeriet, kan skabe klarhed over begivenhedsforløbet.
Andenklassesborgere
En uklar melding eller en konstatering af, at betjenten handlede overilet, kan få den i forvejen ophidsede stemning i byen til at koge helt over, som et byrådsmedlem udtrykker det. For det er årtiers frustrationer, som nu får frit løb i byen, hvor over 60 procent af de omkring 21.000 indbyggere er sorte, men hvor det store flertal af politifolkene er hvide.
»De behandler os helt og holdent som andenklassesborgere«, siger en kvinde til en lokal tv-station.
De barske kendsgerninger giver hende ret, som magasinet Mother Jones konstaterer.
St. Louis-området i Missouri, som Ferguson er en del af, er blandt de ti mest raceopdelte områder i USA. Kun 1 byrådsmedlem er sort, og kun 3 af de 53 ledende politifolk er sorte. I 2013 blev 483 sorte arresteret mod 36 hvide. 86 procent af de biler, politiet standsede, havde sorte førere.
Men vreden bunder også i den sociale virkelighed i byen, der er en forstad til storbyen St. Louis. 28 procent af den sorte befolkning lever under fattigdomsgrænsen ifølge officielle statistikker.
Siden 2000 er indkomsten for lønmodtagere faldet med en tredjedel, hvilket er mere end i resten af landet, og antallet af fattige blev fordoblet i perioden 2010-12.
Farligt at være sort
Kynikere vil sige, at fattigdom og diskrimination er ’business as usual’ for flertallet af sorte amerikanere, og det kan være farligt at være sort. Inden for den seneste måned er fire sorte amerikanere blevet skudt af politiet, og i sidste uge skød politiet i Los Angeles en ubevæbnet sort mand på åben gade, og politiets forklaring var den samme som i Ferguson: Hans adfærd var ’mistænkelig’.
»Det at skyde sorte mennesker er ved at udvikle sig til en epidemi«, lød det fra flere hundrede demonstranter foran politihovedkvarteret i Los Angeles.
Fordomme gør, at sorte er de første mistænkte. »Race får i bogstaveligste forstand folk til at se ting, som ikke er der, hvad enten det er et skydevåben eller en, som griber ud efter et skydevåben«, konstaterer magasinet Mother Jones med henvisning til en række videnskabelige undersøgelser.
Amnesty vil undersøge Ferguson-urolighederI flere af dem mistænkte en gruppe hvide mennesker en sort person for en mistænkelig adfærd, mens den samme gruppe intet bemærkede, da en hvid forsøgsperson optrådte på nøjagtigt samme måde som den sorte.
Det har også vakt opsigt, at politiet i en lille by optræder i kampuniformer med automatiske skydevåben, og at de råder over pansrede køretøjer.
Det er ikke noget tilfælde. Siden midten af 1990’erne har forsvarsministeriet gratis stillet militært udstyr fra overskudslagrene til rådighed for politiet, lige fra det føderale politi til mindre enheder som i Ferguson og i indianernes reservater.
En ældre mand udtrykte i går sin vrede i lokale medier. »Politiet optræder, som om vi er terrorister. Men vi er fredelige amerikanere«.
fortsæt med at læse
