Wenche Brudeli Dyrneshar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Wenche Brudeli Dyrneshar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

3 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Ulighed, fordomme og en brutal politistyrke domineret af hvide mænd har siden 1960'erne jævnligt sat de amerikanske storbyer i brand.

Oprøret i Watts, sommeren 1967, mordet på Martin Luther King, Los Angeles 1992 og nu 'I can't breathe': Raceuroligheder trækker tunge spor gennem USA's nyere historie

En soldat fra Michigans nationalgarde står vagt i Detroit under raceurolighederne i 1967. Foto: /Ritzau Scanpix
En soldat fra Michigans nationalgarde står vagt i Detroit under raceurolighederne i 1967. Foto: /Ritzau Scanpix

Afroamerikaneren George Floyds døde 25. maj under et ubarmhjertigt pres fra den hvide politibetjent Derek Chauvins knæ på en gade i storbyen Minneapolis.

Det var langtfra første gang en sort borger omkom i politiets varetægt, og det bliver næppe sidste gang. De seneste år er bevægelsen Black Lives Matter opstået på ruinerne af endnu et troværdighedssammenbrud mellem racerne i USA. Med vekslende intensitet har spontane uroligheder sat deres præg i storbyernes gader de seneste år.

Wenche Brudeli Dyrneshar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her