Han har kredset om det delikate spørgsmål længe med en blanding af selvironi og drillende tvetydighed.
Under den årlige middag med den amerikanske presseloge sidste forår havde Barack Obama ligefrem lavet en film om problemerne med at vende tilbage til den virkelige verden. Man så Barack Obama på kørekortkontoret med sin dåbsattest. Man så en travl Michelle Obama, der ikke havde tålmodighed med sin mands kedsomhed. Den slags ting.



























