Udenfor er det jul, indenfor er det arbejdstid. Den polske by Katowice er centrum for klimatopmødet. Her et sporvognsstop ved topmødets hovedbygning, den ufo-formede konferencehal Spodek.
Foto: Czarek Sokolowski/AP

Udenfor er det jul, indenfor er det arbejdstid. Den polske by Katowice er centrum for klimatopmødet. Her et sporvognsstop ved topmødets hovedbygning, den ufo-formede konferencehal Spodek.

Klima

Aftale med CO2-synderen Kina tegner sig på klimatopmøde

Kina har tilsyneladende bøjet sig for nogle krav fra EU, men det endelige resultat bliver næppe ambitiøst, siger iagttagere.

Klima

Den gode nyhed er, at det tilsyneladende ikke er forgæves, at over 30.000 mennesker er rejst til den polske by Katowice for at holde klimatopmøde. For der tegner sig nu et kompromis om en ny stor klimaaftale, der kan lægge sig oven i Parisaftalen fra 2015.

Den dårlige nyhed er, at resultatet er langt mindre ambitiøst, end der blev lagt op til i Paris, siger en række iagttagere.

Sent torsdag præsenterede det polske formandskab et 144 siders langt udkast til en aftale efter intense drøftelser med landene. Natten igennem er udkastet - og dets hundredvis af bilagssider med tekniske detaljer - blevet nærlæst af regeringsforhandlerne, og hele papirbjerget vil blive gennemskrevet mindst en gang, før topmødet endelig kan lukkes. Enten sent fredag eller, mere sandsynligt, først på lørdagen.

Især vil der blive kigget på de enorme mængder bilag, for ved klimaspørgsmål ligger djævelen ofte i detaljen.

Ens regler for rige og fattige?

En af de vigtige historier er, at det tilsyneladende er lykkedes EU at få Kina til at gå med til et forsigtigt kompromis om et af hovedspørgsmålene: Skal kravene til de riges landes og udviklingslandes rapportering om deres udslip af klimagasser være ens?

Det har Kina og en række andre store lande, herunder Saudi-Arabien, længe modsat sig. De mente, at der skal gælde et sæt regler for de rige lande og et andet for de fattige - noget, der egentlig er i modstrid med Parisaftalen. Men Kina synes parat til at give sig, så længe der kan finjusteres med lidt ’fleksibilitet’, siger flere iagttagere.


Det blev forsigtigt bekræftet torsdag af Kinas chefforhandler, Xie Zhenhua, da han talte med en lille gruppe journalister. Han bekræftede ikke direkte, at Kina var o.k. med at opgive kravet om det, forhandlerne kalder bifurcation, todeling. Men han var langt mere åben for at klare sagen med små justeringer fra land til land.

»Udviklingslande har forskellige grader af evner«, sagde han ifølge Climate Home News. »Nogle har nok brug for større fleksibilitet, mens andre frivilligt kan gøre noget og acceptere enslydende standarder«.

Ifølge The Guardian understregede han dog, at forhandlingerne stadig var »i hårdknude«. Intet er altså helt sikkert.

Det er en åben hemmelighed ved topmødet, at uden Kina bliver der ingen meningsfyldt aftale. Landet er verdens største udleder af drivhusgasser - omtrent dobbelt så stor som nummer to, USA.

Mens bl.a. EU’s CO2-udslip toppede for adskillige år siden, har Kina endnu ikke meldt ud, hvornår landet regner med at ramme toppen, og landet bygger stadig adskillige nye kulkraftværker. Men på den anden side anerkender Kina problemet med global opvarmning og melder sig klar til ambitiøse mål.

Willkommen, bienvenu, welcome

Et andet stridspunkt har handlet om den seneste store klimarapport, som FN’s klimapanel udsendte i oktober. Rapporten var bestilt på Paris-topmødet i 2015, og den konkluderede, at det stadig er muligt at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, men det kræver øjeblikkelig og massiv handling.

De fleste lande på topmødet ville gerne »byde rapporten velkommen«, som Politiken skrev mandag. Men USA, Rusland, Saudi-Arabien og Kuwait ønskede ikke at blive bundet moralsk og (næsten) juridisk til rapporten og dens konklusioner, der bl.a. betød, at verdens energisystemer skal ændres markant for at undgå en klimakatastrofe. Derfor ville de kun »notere sig« rapporten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det lille skænderi har store implikationer, fordi det handler om de fremtidige ambitioner, og det er et af de andre store brydningspunkter på topmødet. Derfor har ordvalget vakt uventet stor debat, og det polske formandskab er nu kommet med sit forslag til et kompromis.

Tilsyneladende er polakkerne helt på flertallets side, for i teksten hedder det, at topmødet »udtrykker sin påskønnelse og taknemlighed« til FN’s klimapanel.

Umiddelbart en lige så stærk formulering som ’byde velkommen’. Nu skal især USA vurdere, om man kan gå med til den ordlyd.

Finansiering stadig et problem

Der er tre store brydningspunkter på topmødet, og alt er langtfra løst.

Ambitioner: Et kompromis om FN-rapporten hjælper, men er ifølge kritikerne langtfra nok. Håbet var et fælles løfte om at gå hjem og skærpe nationale klimamål, og det ser i bedste fald ud til at blive en meget udvandet opfordring, siger flere ngo’er og eksperter.

Regelsæt: Spørgsmålet om ’todeling’ mellem i- og u-lande er vigtigt, men slet ikke det eneste. Man skal også finde ud af, hvordan man holder de enkelte lande op på deres klimaløfter, og mange lande - herunder USA - modsætter sig skrappe og gennemsigtige revisionssystemer. Også mange udviklingslande har været vant til, at der i praksis har været masser af undtagelsesordninger om rapporteringen.

Finansiering: Topmødet er stadig ikke i nærheden af at fastsætte klare regler for, hvordan man skal finde penge til at betale for klimasikring og klimaskader i de fattigste lande, siger flere iagttagere. Det havde de rige lande ellers lovet lige siden topmødet i København i 2009. Ifølge Bloomberg er især Kina stadig utilfreds med de rige landes opfyldelse af løfterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce