65.000 danskere har skrevet under på borgerforslaget, der kræver en ny ambitiøs klimalov. Den 1. februar mødtes 2.000 skole- og gymnasieelever mødtes foran Christiansborg for at strejke for klimaet.
Foto: Finn Frandsen

65.000 danskere har skrevet under på borgerforslaget, der kræver en ny ambitiøs klimalov. Den 1. februar mødtes 2.000 skole- og gymnasieelever mødtes foran Christiansborg for at strejke for klimaet.

Klima

NGO efter Lars Løkkes udskydelse af borgerforslag: »Jeg er i chok og utrolig skuffet«

Vi kan ikke spilde mere tid, mener de 11 organisationer, der står bag populært borgerforslag om en ny klimalov.

Klima

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vælger at udskyde en ny klimalov til efter folketingsvalget, er det endnu et bevis på, at regeringen fører en uambitiøs klimapolitik.

Det mener flere af de 11 danske NGO’er, der er initiativtagerne bag det ekstremt populære borgerforslag, der har sat en ny lov på dagsordenen.

»Jeg er i chok og utrolig skuffet. Regeringen har sagt, at klimaloven er at sparke en åben dør ind, men det er åbenbart en meget svær dør at komme igennem. Der har aldrig været så stor opbakning, og nu skal vi så vente. Jeg frygter, at det handler om, at regeringen gerne vil blæse og have mel i munden samtidig. De vil gerne have danskerne til at tro, at de er meget klimavenlige. Men alt stikker i den modsatte retning lige nu«, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden i Danmark.

De grønne organisationer kalder udskydelsen for en »syltekrukke«.

»Det er for sent og for uambitiøst efter valget. Det lugter af, at de vil have lov at virke grønne udadtil, men at det bliver udvandet senerehen. Borgerforslaget er jo en fantastisk mulighed for at gribe den grønne dagsorden. Jeg kunne godt være bange for, at regeringen bliver genvalgt på deres løfter, men at de ikke har til hensigt at følge dem til dørs efterfølgende«, siger Nikolaj Lang, der er konstitueret sekretariatsleder i Verdens Skove.

Regeringen har sagt, at klimaloven er at sparke en åben dør ind, men det er åbenbart en meget svær dør at komme igennem

Borgerforslaget, der blev fremsat 16. januar, nåede på under to uger at høste de afgørende 50.000 underskrifter, der betyder, at det skal behandles i Folketinget som et beslutningsforslag, der i sidste ende kan munde ud i en ny lov.

Overordnet har borgerforslaget ét formål: at Danmark skal indføre en ny og markant skrappere klimalov end den nuværende fra 2014 for at leve op til forpligtelserne i Paris-aftalen fra 2015.

Under debatten i Folketinget tirsdag roste statsministeren borgerforslagets mange ideer, men han bebudede, at han ikke vil reagere, før der er lavet en større høringsrunde i hele befolkningen.

»Der er immervæk 5,5 millioner andre danskere derude. Dem vil vi også gerne i dialog med«, sagde han tirsdag i Folketingssalen.

Det argument giver organisationerne ikke meget for.

»Når de siger, de gerne vil have en bred offentlig debat, er det jo det, man har i en valgkamp, så jeg forstår slet ikke, at de vil udskyde det. Jeg tror, at de vil opdage, der er opbakning til klimalovens elementer«, siger Claus Krog Ekman, direktør i Det Økologiske Råd, der er en af de 11 NGO’er bag forslaget.

Regeringspartiet Venstre afviser, at udskydelsen af en ny lov er varm luft.

»Jeg forstår ikke deres frygt. Den er ubegrundet. På den her måde kommer diskussionen om, hvad en ny klimalov skal indeholde, til at indgå i en valgkamp, og vi ved allerede nu, at klima kommer til at stjæle dagsordenen, så partierne kommer kun til at skrue op for ambitionerne. Det er kun en positiv ting«, siger Thomas Danielsen, der er energi- og klimaordfører for partiet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Grøn kamp

Det er da også regeringens ambition at leve op til målene i Paris-aftalen og blive CO2-neutrale i 2050, men initiativtagerne bag borgerforslaget mener, at regeringen umuligt kan nå målet med den nuværende klimapolitik.

I begyndelsen af året viste et folketingssvar fra Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet, at regeringens energiaftale og klimaudspillet tilsammen kun vil reducere landets CO2-udledning med seks millioner ton over de næste ti år. Det betyder, at regeringen har 20 år til at fjerne de resterende 39 millioner ton, hvis den skal nå sit erklærede mål om at gå i nul med CO2-udledningen i 2050.

Selv om statsministeren med gårsdagens debat har sendt klimalov 2.0 til hjørne et ukendt antal måneder, vil de 11 NGO’er bevare presset på de politiske partier.

»Vi bliver ved med at tale om klimaændringer og bliver ved med at presse på, så den her samtale ikke ophører, og det gør de mennesker, der har skrevet under, også. For os er det her en begyndelse, ikke en afslutning«, siger Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, en af de 11 NGO’er bag forslaget.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden