4,4 millioner olympiske svømmebassiner. Det er, hvad 11 milliarder tons is, når det er smeltet, svarer til. Den mængde indlandsis flød torsdag ud i Atlanterhavet, hvilket svarer til sommerens største tab af is. Det er næsten tre gange så meget som de normale fire milliarder ton, der forsvinder om dagen i sommerperioden.
Selv om den grønlandske indlandsis normalt smelter i løbet af sommerhalvåret er torsdagens tab af is usædvanligt. Det skyldes rekordhøje temperaturer ifølge Ruth Mottram, som er klimaforsker ved DMI. Alene i juli er der forsvundet 197 milliarder tons is af indlandsisen. På det her tidspunkt af året er der normalt smeltet 60-70 milliarder tons. Der kan således være tale om det største tab af is siden 1950, hvor de første målinger af denne slags blev foretaget. Og det har stået på kontinuerligt i løbet af de sidste fire måneder.
Det kom ligeledes frem torsdag, at juli i år har været den varmeste måned nogensinde målt på verdensplan. Og de varme temperaturer i Grønland ser ud til at fortsætte i hele august, siger Ruth Mottram ifølge CNN. Fredag blev der målt 4,7 grader ved DMI’s målestation ved Summit på indlandsisen – en ny varmerekord. Dagen inden blev der målt 2,7 grader ved vejrstationen, hvilket ellers satte en midlertidig varmerekord. De høje temperaturer har ført til, at det vestlige Grønland, der ikke er dækket til af is, oplevet flere store brande.
En ekstremhændelse
Klimaforsker Sebastian Mernild, leder af Nansen Senteret i Bergen i Norge, fortæller til Ritzau, at de høje temperaturer på Grønland er resultatet af den seneste varmebølge i Europa – og at varmen nu bevæger sig nordpå. Det er tegn på, at klimaet er under forandring, ifølge klimaforskeren.
»Det er ikke så tit, vi ser afsmeltning og så høje temperaturer på indlandsisen. Når klimaet forandrer sig, er nogle af de første indikationer på, at der er ændring af klimaet, ekstremhændelser. Det her er jo en ekstremhændelse, fordi vi bliver ved med at slå rekorder«.
Middeltemperaturen for juli plejer at være på minus 12,2 grader. Men i år har temperaturen været minus 9 grader. Det skriver DR Nyheder.
Temperaturstigningerne er nok til at øge vandstandene med 0.5 millimeter på en måned, lyder det fra Martin Stendel, der også er forsker ved DMI. Det skriver The Washington Post. Hver eneste millimeter øger risikoen for storme, der kan resultere i oversvømmelser ved kystvendte byer ud mod Atlanterhavet.
fortsæt med at læse
