Cement, der er lavet af ler i stedet for kridt. Betontyper, der suger jordvarme til opvarmning eller CO2 ud af luften. Oprydning i byggereglerne.
Det er blot nogle af en stribe forslag i en klimaplan, der på kun ti år skal halvere udledningen af drivhusgasser fra cement- og betonbyggeri. Planen, der fremlægges mandag, er lavet af Teknologisk Institut sammen med et netværk af cement- og betonproducenter, bygherrer, organisationer, rådgivere og forskere, der arbejder med byggeri.
»Betonbranchen anerkender, at den har et relativt stort klimaaftryk. Den har længe arbejdet på at se på det, men der har ikke været efterspørgsel efter det«, siger Dorthe Mathiesen, der er ankerperson på netværket Bæredygtig Beton Initiativ.
Som branchedirektør for Dansk Beton under organisationen Dansk Byggeri sidder hun i princippet med en af Danmarks dårligste klimasager. Beton er verdens mest brugte byggemateriale, men i klimasammenhæng er det også en af de værste syndere: Mere end 3 procent af alle danske drivhusgasser kommer fra cement- og betonbyggeri. Og da der også vil være brug for nye boliger, kontorhuse og veje i al fremtid, kommer det nye fokus på klima som lidt af en udfordring.
Men politisk pres har sat gang i kreativiteten. I stedet for at stritte imod regeringens klimamål – et fald på 70 procent i de danske drivhusgasser fra 1990 til 2030 – har branchen givet sig selv spørgsmålet: O.k., hvis det er sådan, det skal være, hvordan kunne vi så gøre det?
Resultatet foreligger nu: et idékatalog med 35 konkrete forslag, der tilsammen kan halvere betonbranchens samlede CO2-udledning i løbet af de næste 10 år og dermed lige præcis leve op til regeringens målsætning.
Dansk byggeri vil rykke fra politikerne på klimaet»Der er ingen tvivl om, at regeringens målsætning har skubbet markant til branchen. Der er sket ekstraordinært meget det seneste halve år – der sker næsten noget time for time. Det er jo også et krav, der kommer fra befolkningen«, siger Dorthe Mathiesen.
Ny cement bygger på ler
Beton er et byggemateriale, der især består af cement. Hvert år bygges der med mere end fire millioner kubikmeter beton og cement i Danmark.
Når cement produceres, frigiver det drivhusgasser af to omtrent lige store grunde. Den ene er, at produktionen kræver kridt, og når det varmes op, frigives der CO2. Den anden er, at der bruges masser af energi til at producere cement. Og dertil kommer energiforbruget ved selve byggeriet.
Branchen har derfor store forhåbninger til især en ny cementtype, Futurecem, der er udviklet af branchens altdominerende selskab, Aalborg Portland. Den erstatter kridt med kaolin, også kaldet porcelænsler, der frigiver langt mindre CO2. Desuden skal kaolin kun opvarmes til 800 grader i stedet for de 1.400 grader ved klassisk cement.
Futurecem kan alene stå for en besparelse på omtrent 250.000 tons CO2, vurderer rapporten. En tredjedel af alle de besparelser, der er brug for.
Cement er en større klimasynder end flytrafik: Mere klimavenlig cement er på vej fra Aalborg PortlandDertil kommer en vifte af andre forslag, der går dybt ned i detaljen. Nogle af dem har været kendt længe – der har bare ikke været interesse for dem, siger Dorthe Mathiesen og giver et eksempel: højhuse.
»Når man laver et højt betonbyggeri, falder belastningen, jo højere man kommer op. Derfor kan man bruge forskellige betontyper alt efter højde, og de vil ofte være både billigere og bedre for klimaet. Men en entreprenør vil ofte foretrække kun at skulle have én betontype, fordi det er lettere at administrere. Og så længe den samlede pris er dyrere, har der ikke været efterspørgsel efter det«, siger branchedirektøren.
Man kan også udvikle nye byggemodeller – for eksempel med færre bærende vægge – så bygningerne lettere kan ombygges i stedet for at blive revet ned, påpeger rapporten.
Mange af ændringerne kræver hjælp fra myndighederne. For eksempel skal der ændres på mindstekravene til blandt andet fundamenter. Man kan bruge enklere betontyper som dem, der kræves i dag. Men det er ikke en uovervejet ønskeliste. Med i netværket er forskningsinstitutioner som DTU, SDU og Teknologisk Institut – som i øvrigt var Dorthe Mathiesens arbejdsplads indtil i år – og offentlige myndigheder som Vejdirektoratet.
Branchen skeler dog lidt misundeligt til Norge, der på flere områder er foran Danmark. For eksempel har nabolandet i flere år opbygget klimadata for byggeriet. Det er noget, politikerne også bør kræve i Danmark, mener Dorthe Mathiesen.
»Vi har brug for data, der dækker hele byggeriet. Det er vigtigt at få dokumenteret, hvordan alle elementer virker klima- og miljømæssigt«, siger hun.
fortsæt med at læse
