Regeringen har for anden gang udskudt et klimaudspil for landbruget, der er blandt de allerstørste CO2-udledere. Det udløser vantro blandt organisationer og støttepartier, men ros fra landbruget.

Klimabombe fra regeringen udløser vantro i Folketinget

De såkaldte lavbundsjorder, der er fugtige og udleder meget CO2, er et af de vigtigste klimaemner i landbruget; her er det en mark ved Tølløse. Nu er et udspil, der kunne sænke udslippet, blevet udskudt. Foto: Martin Lehmann
De såkaldte lavbundsjorder, der er fugtige og udleder meget CO2, er et af de vigtigste klimaemner i landbruget; her er det en mark ved Tølløse. Nu er et udspil, der kunne sænke udslippet, blevet udskudt. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

En af de største og tungeste aftaler om dansk klima, der skulle have været færdig sidste år og var forventet i februar, er igen blevet forsinket.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) meddeler mandag, at han ikke som planlagt vil fremlægge regeringens plan for at sænke landbrugets klimaaftryk, men i stedet vil give sig god tid og først spørge både landbruget og Folketingets partier om deres ideer.

»Vi skal have en grøn omstilling af landbruget, og det bliver vanskeligt. For vi skal favne både landmanden, slagterimedarbejderen og den unge klimabevidste. Men jeg er pragmatisk anlagt. Og som ny minister – og efter sagen om mink – er det tydeligt, at vi er nødt til at have alle med på råd«, siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.

Meddelelsen kom som en bombe for både de grønne organisationer og ikke mindst regeringens egne støttepartier.

»Jeg er målløs. Regeringen har haft halvandet år til at forberede en grøn omstilling i landbruget, og det er en pligtopgave. Det er manglende lederskab«, siger SF’s klimaordfører, Signe Munk.

Også Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, undrer sig over, at der er gået halvandet år uden et udspil om en sektor, der står for tæt på en tredjedel af det danske drivhusgasudslip – en andel, der ventes at stige frem mod 2030, netop fordi der ikke er kommet en klimaaftale.

»Hvis det her er en øvelse i ikke at ville træde nogen over tæerne, så kommer vi dybest set ingen vegne. Vi har brug for mod, ambition og lederskab og en regering, der tør at ranke ryggen og stå på mål for, at landbruget også skal reagere. Som minimum må de sætte et mål for, hvor vi skal hen med landbruget«, siger Maria Reumert Gjerding til Ritzau.

Udskudt for anden gang

Forventningerne til regeringen har været store, fordi landbruget er så stor en sektor. Uden en klar aftale om begrænsninger i landbruget er det urealistisk at nå det danske klimamål om at sænke CO2-udledningen 70 procent fra 1990, der er FN’s basisår, til 2030. Og jo senere, et udspil kommer, jo sværere bliver det.

Det erkender landbruget også selv. Det såkaldte klimapartnerskab afleverede for næsten et år siden en 119 sider lang rapport med anbefalinger, herunder en hurtig udfasning af den allermest klimaskadelige jord, der ligger lavt og vådt og har masser af kulstof, der let kan blive til CO2.

Jorden er kulsort på landbrugets største klimasynder

Samme forslag havde SF, da partiet som det første i Folketinget fremlagde et stort klimaudspil for landbruget i Politiken fredag. På det tidspunkt troede alle parter, at regeringens forslag ville komme denne uge.

Det var nemlig allerede blevet udskudt en gang. Oprindelig var det planen, at udspillet skulle fremlægges i november, men det blev pludselig udskudt til starten af i år. Det skete i forbindelse med minksagen, der endte med at koste fødevareminister Mogens Jensen (S) jobbet. Han blev erstattet af den hidtidige udviklingsminister Rasmus Prehn.

Regeringen udskyder en af Danmarks største klimahovedpiner til næste år

I stedet for selv at fremlægge et udspil vil regeringen nu have en onlinekonference med de andre partier, erhvervsliv og organisationer onsdag. Og Rasmus Prehn gør det klart, at han både her og i den kommende tid vil lytte meget til landbrugets interesser.

»Vi skal være forsigtige, for der skal tages højde for både ambitiøse klimamålsætninger og en sårbar økonomi hos landmændene. Ellers risikerer vi at spænde ben for landbruget i kampen for at gøre det grønnere«, siger han.

Den melding er Søren Søndergaard, der er formand for landbrugets organisation, Landbrug & Fødevarer, glad for. Branchen har været bekymret for ikke at blive hørt grundigt, siger han i en kommentar.

»Reguleringen af landbruget har desværre ofte været en kampplads, hvor man er gået ensidigt til værks. Mit største ønske er, at vi denne gang kan få en bred aftale, som sikrer ro og klarhed for vores erhverv. En aftale, der tager hensyn til de mange forskellige interesser her. Vi går selvfølgelig konstruktivt ind i den dialog, der nu er inviteret til«, siger han.

Dansk landbrug udleder langt mere CO2 end hidtil opgjort

Derimod udløser meldingen en vred reaktion fra Signe Munk (SF).

»Ministeren siger jo klart og tydeligt, at de ikke vil lægge deres egen politik frem, men hellere vil invitere til dialogkaffe. Det skaber ærlig talt en bekymring hos os for, at regeringen ikke tager den grønne omstilling alvorligt. Det er da lidt barokt, at man lægger ansvaret for politiske udspil over på de andre partier«, siger hun.



Adam Hannestad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her