Rusk. Hammerfest ligger ud til Barentshavet, og nogle gange stormer det så meget, at de 300 meter lange gasskibe ikke kan lægge til ved Statoils gasanlæg på Melkøya. Men havet er isfrit på grund af Golfstrømmens varme, og det betyder, at det er meget enklere at udvinde og producere olie og gas end i andre arktiske områder.
Foto: Helge Hansen/Statoil/Helge Hansen

Rusk. Hammerfest ligger ud til Barentshavet, og nogle gange stormer det så meget, at de 300 meter lange gasskibe ikke kan lægge til ved Statoils gasanlæg på Melkøya. Men havet er isfrit på grund af Golfstrømmens varme, og det betyder, at det er meget enklere at udvinde og producere olie og gas end i andre arktiske områder.

Energi

Gaseventyr betyder flere opvarmede fortove i Hammerfest

Der er fuldt blus på investeringerne i Norges nordligste by, der ekspanderer voldsomt.

Energi

Roman Fredriksen er prototypen på en norsk iværksætter. Ung, sprængfyldt med ideer og med en entusiasme, der smitter af som en oliearbejders håndtryk.

»Jeg tror, at boomet kun lige er begyndt«, siger den 30-årige erhvervsmand begejstret over et glas vin i en af Hammerfests gourmetrestauranter.

Udenfor skinner solen under en blå himmel, selv om klokken nærmer sig midnat. Det er tidlig sommer med temperaturer på 15-20 grader, og lige nu behøver bystyret ikke at tænde for kontakten til de opvarmede fortove, der sikrer, at indbyggere også om vinteren kan holde fødderne varme. Som en kontant påmindelse i jordhøjde om, at det er olie og gas, der er byens fundament – ganske som det er det for hele Norges økonomi.

Vi har brugt en sindssygt masse penge

»Gassen er for alvor begyndt at flyde, og der er sikre fund af over 1 milliard tønder olie i havet mod nord. Barentshavet bliver det næste store olieområde«, siger Roman Fredriksen med overbevisning.

Hans melding er til dels forudsigelig. Til daglig er han konsulent i erhvervsnetværket Pro Barents, der arbejder med at lokke flere virksomheder til Europas allernordligste punkt. Men han tror også på et vækstboom, når han forlader kontoret.

Han er medinvestor i to natklubber og spisesteder i kommunen, der har 10.400 indbyggere. Hans seneste idé er at få kommunens indbyggere til at spise sushi. I en by, der er vokset op med fisk, kan det lyde som den gamle klassiker om at sælge sand i Sahara, men det går godt, siger han.

»Der er en masse energi i byen«, forklarer han med noget, der ligner et bevidst ordspil.

Fra tørrede fisk til flydende gas

For det er energi, der har sat Hammerfest på landkortet som andet end en kandidat til at være verdens nordligste by. Det, der i 1700-tallet var et handelscentrum for den såkaldte pomorhandel med Rusland – tørrede norske fisk blev byttet med korn fra de russiske marker – er i dag et vækstcentrum for olie- og gasindustriens indtog i Arktis.

Godt 100 kilometer nordvest for byen ligger det enorme gasfelt Snøhvit, som Statoil hver dag pumper omkring 30.000 kubikmeter gas op af. Med så lave omkostninger, at Statoil tjener penge selv med de nuværende lave priser.

LÆS ARTIKEL

Endnu tættere på ligger olie- og gasfeltet Goliat, som italienske Eni og Statoil forventer at sætte i produktion her til sommer. Og længere væk ligger endnu større fund som feltet Johan Castberg, hvor der menes at ligge mellem 400 og 600 millioner tønder olie.

Ingen byer ligger bedre placeret til de felter end Hammerfest, der ligger på øen Kvaløy klemt inde mellem fastlandet og Barentshavet. Skønt man her befinder sig 700 kilometer længere mod nord end Nuuk, er der isfrit året rundt, takket være Golfstrømmen.

Her har det norske energiselskab Statoil anlagt sit første og hidtil eneste gasanlæg på den lille ø Melkøya bag en pynt 4 kilometer fra bymidten. Engang et yndet mål for familieskovture for Hammerfests beboere. I dag base for et futuristisk industrianlæg, der virker som taget ud af en dystopisk Terry Gilliam-film.

Fra dets havneanlæg anløber der godt hver femte dag et af de 300 meter lange gastankskibe, der fragter lasten til EU’s markeder, hvor Norge det seneste halve år har overtaget Ruslands rolle som største eksportør.

»En sindssygt masse penge«

Det er en udsigt, der betyder penge, understreger borgmester Alf Einar Jakobsen fra det norske socialdemokrati, Arbeiderpartiet. Alene i ejendomsskatter lægger Statoil lidt over 190 millioner kroner om året i kommunekassen. Det svarer til omtrent 18.000 kroner per indbygger. Dertil kommer personskatter og indtægter fra de mange afledte virksomheder, der leverer udstyr og knowhow til olie- og gasindustrien.

»Vi har i mange år været en meget fattig kommune, og det er utroligt, hvad der er sket de seneste år. Skiftet fra fiskeri til olie og gas har været godt for samfundet«, siger borgmesteren.

Udenfor på gaden er det tydeligt, hvad han mener. Nye kontorbyggerier skyder op flere steder. Områder i byens udkant er ved at blive til luksusbyggerier. Der er planer om 1.800 nye boliger i løbet af de næste få år. Det er nødvendigt, forklarer borgmesteren. Boligpriserne var for et par år siden oppe på mellem 40.000 og 50.000 kroner per kvadratmeter. Det er næsten lige så meget som i Oslo og mere end i storbyer som Bergen og Stavanger.

Varme i fortovene

Sideløbende bliver der investeret massivt i andre projekter såsom de opvarmede fortove, som Hammerfest begyndte at installere i 2011, og som ikke kun er ren luksus: De sparer snerydning og hjælper med at forhindre faldskader. Snart kommer der flere af de karakteristiske skiferfliser, der markerer, hvor fortovene er opvarmede.

Barentshavet bliver det næste store olieområde

Men fortove er kun en dråbe i pengehavet. På få år har Hammerfest investeret 3 milliarder kroner i skoler, børnehaver, ældrepleje, vejanlæg og meget andet. Det nye kulturhus alene kostede 300 millioner kroner.

»Vi har brugt en sindssygt masse penge«, siger erhvervschef Odd-Børge Pedersen med et stort grin.

Men indtægterne fortsætter også med at løbe ind. Der er gas nok i Snøhvit-feltet til at holde det nuværende tempo frem til år 2040, selv uden de udvidelser, som Statoil overvejer.

»Men når vi ser udsigterne for Barentshavet, tror vi, at det varer meget længere. Vi tror på, at det fortsætter 60-70 år endnu«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sydnorge vil have penge tilbage

Bagsiden er, at Hammerfest står til at miste en god bid af de kommunale udligningsordninger og støtte fra hovedstaden mere end 1.300 kilometer mod syd (afstanden fra Oslo til Hammerfest svarer til afstanden fra København til Middelhavet). Den konservative regering mener ikke, at Hammerfest har helt samme behov som før i tiden.

LÆS ARTIKEL

Er det ikke rimeligt nok, hvis I skal sende penge mod syd efter at have modtaget direkte og indirekte støtte i så mange år?

Borgmesteren vrider sig lidt i stolen.

Lige nu er vi faktisk en af de mest forgældede kommuner i Norge målt per indbygger

»Nej, det synes vi ikke – vi har været meget fattige. Og lige nu er vi faktisk en af de mest forgældede kommuner i Norge målt per indbygger«, siger Alf Einar Jakobsen.

Men det er jo, fordi I har brugt så mange penge ...

»Jah, det er rigtigt. Men det gælder jo om at slå til nu, hvor væksten er her«.

Lufthavn med klimasikring

Byens lufthavn, hvis landingsbane på 800 meter kun kan bruges af små Dash-fly med knap 40 passagerer, er også for lille. Derfor skal der nu bygges en ny til 1,5 milliarder kroner.

Og her kommer en sjælden indrømmelse til, hvad de moderne tider kan få af slagside. Landingsbanen bliver hævet med 5-6 meter, »så den kan klare worst case-scenarierne for havstigning«, siger Alf Einar Jakobsen.

For menneskeskabt global opvarmning – i høj grad skabt af afbrænding af fossile brændstoffer – er en bekymring, indrømmer borgmesteren. »Men hvad er alternativet? Vi tror, der er brug for energi, og at gas er en del af løsningen, fordi det forurener mindre end kul«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frygten for olieudslip

En anden bekymring er et stort olieudslip. Det kan få store konsekvenser i det sårbare arktiske miljø og er den anden hovedgrund til, at miljøorganisationer også i Norge kæmper indædt mod nye olielicenser i Barentshavet. Borgmesteren og erhvervschefen siger, at de lokale fiskere nu har en biindtægt som beredskab for et olieudslip.

»Lad os håbe, at det aldrig sker, men vi er mere forberedt nu, end vi nogensinde har været før«, siger Odd-Børge Pedersen. At de gyldne tider en dag kan få en ende, tror han ikke på.

»Når vi en dag er færdige med olie og gas, er fiskene der stadig«, siger han.

Politikens tur til Nordnorge blev betalt af den norske regering

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce