Miljø-forkæmper. Novozymes' topmand Peder Holk Nielsen lader bæredygtighed være grundlaget for hele virksomhedens udvikling.
Foto: Mads Nissen

Miljø-forkæmper. Novozymes' topmand Peder Holk Nielsen lader bæredygtighed være grundlaget for hele virksomhedens udvikling.

Grøn omstilling

Topchef: Vi bliver rigere af klimakrav til erhvervslivet

Novozymes' topchef tror fuldt og fast på, at fremtidens vinderne er dem, der i dag tager bæredygtighed ind som strategisk målsætning.

Grøn omstilling

Han er vestjyde. Opvokset på en gård, hvor han kørte traktor, skovlede møg og fodrede dyr, til han flyttede hjemmefra som 20-årig. Så blev han civilingeniør og tog en ph.d. I dag får han sin hyre for at styre en butik, der beskæftiger 6.500 mennesker, omsætter for over 12 milliarder kroner og leverer en overskudsgrad på 27 procent.

Og så taler han om bæredygtighed med en iver, så man tror, han er beboervalgt talsmand for en økolandsby.

»Vi tror helt konkret på bæredygtighed som en drivkraft for forretningerne på den lange bane. Vores nye strategi tager simpelthen udgangspunkt i FN’s 17 bæredygtighedsmål«, siger Peder Holk Nielsen.

LÆS OGSÅ

Han er administrerende direktør i Novozymes, en blomstrende dansk bioteknologisk virksomhed, der sidder på halvdelen af verdensmarkedet for industrielle enzymer, som bruges i alt fra vaskepulver til dyrefoder.

»Et af de FN-mål, vi er mest optaget af, er at få produceret flere fødevarer på en bæredygtig måde. FN siger, at vi skal producere 70 procent flere fødevarer i 2050 i forhold til 2013 – og det skal landbruget jo finde ud af. Nu er jeg jo gammel landmand, og hele udfordringen er at gøre det på en bæredygtig måde, så jorden ikke bliver slidt ned. Og her kan vi noget i Novozymes«, siger han.

Vaskepulver og biobrændstof

»Det andet mål er hele energiforsyningen, som vi gerne vil gøre mere bæredygtig. Et af vores største bidrag er at sælge enzymer, som sænker vasketemperaturen markant«, siger Peder Holk Nielsen.

Og så er han stærkt optaget af at bruge enzymer til at fremstille biobrændstof på basis af halm og anden biomasse, som ikke er fødevarer.

»Vi har forsket i det i 15 år og i dag kan 7 anlæg rundt om på kloden omdanne biomasse til bæredygtig bioethanol. Og der ville vi jo forfærdelig gerne have, at Danmark var lidt mere med også internationalt«, siger han.

De her nye brændstoffer kommer ikke ind i energimikset, medmindre der er et politisk krav om, at det sker. Heller ikke selv om de er konkurrencedygtige

Han så gerne, at danske politikere stillede konkrete krav om, at der skal iblandes en vis mængde bæredygtig bioethanol i benzinen.

»De her nye brændstoffer kommer ikke ind i energimikset, medmindre der er et politisk krav om, at det sker. Heller ikke selv om de er konkurrencedygtige. Og det er, fordi dem, der ejer interfacet med kunden, hellere vil sælge noget andet«, siger Peder Holk Nielsen.

»I USA har man, siden ruder konge var knægt, haft et krav om iblanding af bioethanol, der er vokset hvert år, og dermed er olieselskaberne blevet tvunget til at blande det i«.

Peder Holk Nielsen ved godt, at det kan lyde, som om han blot prøver at fremme sin egen forretning ved at foreslå et iblandingskrav. Men det drejer sig for ham om at få de teknologier, vi ved virker, ud på markedet i en fart – af hensyn til klimaet.

»Hvis man kigger på verdens klimaudfordring og studerer McKinseys rapporter om, hvad det er, der skal til for at holde temperaturstigningen under 2 grader celsius, er den første tredjedel af løsningerne en god forretning at gennemføre, den næste tredjedel er omkostningsneutral, og så skal der arbejdes med den sidste tredjedel. Så de to tredjedele kan man jo bare tage fat på«, siger Peder Holk Nielsen.

Politikerne er jo hunderædde for at pålægge industri eller forbrugere at bruge bestemte teknologier, fordi de tror, det gør dem ukonkurrencedygtige. Jeg siger det modsatte: Vi må drive os selv frem ved at stille krav til hinanden

Hvorfor sker det ikke?

»Det indebærer nogle forandringer af vores samfund, og derfor er det vanskeligt at få igennem. I de to tredjedele indgår for eksempel at skifte fossilt brændsel ud med biobrændsel. Men politikerne er jo hunderædde for at pålægge industri eller forbrugere at bruge bestemte teknologier, fordi de tror, det gør dem ukonkurrencedygtige. Jeg siger det modsatte: Vi må drive os selv frem ved at stille krav til hinanden«.

Tog sin egen medicin

Han fortæller, at man i Novozymes indførte krav om energieffektivisering for over 10 år siden – og at det var en kæmpesucces.

»Vi sagde, at vi ville bruge investeringskroner på at blive mere energieffektive. Vores egne folk sagde, nå, er det nu ikke længere bundlinjen, der tæller? Vi sagde jo, men vi tror på, at energi bliver dyrere på den lange bane, og derfor er det en god forretning at investere i energieffektivisering. Så helt konkret sagde vi, at hvis det handler om energieffektivisering, må I bruge op til 5 år på at tilbagebetale investeringen, hvor vi normalt siger 3 år«, siger han.

»Det tog ikke mere end 1 år, så havde vi en hel palet fuld af energieffektiviseringsprogrammer – og de kunne alle sammen betale sig. De havde næsten alle sammen en tilbagebetalingstid på under 1 år«.

Hvorfor var det ikke sket før?

»Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg tror, det handlede om vores mindset. Det virkede umiddelbart som en omkostning. Så vi havde bare ikke gjort det. Og nu skal jeg passe på ikke at drille Danish Crown alt for meget – men jeg tror, det er lidt det samme, når man stirrer sig fuldstændig blind på en PSO-afgift (en tarif på elregningen, red.). Ja, det er en ekstra omkostning, og ja, det er da irriterende for os alle sammen – men hvorfor tager man ikke og vender det om og siger: Hvad kan vi gøre ved det? Vi er i hvert fald et godt eksempel på, at man kan spare rigtig mange penge ved at nedbringe energiforbruget«.

Men det kræver et spark bagi?

»Nu går vi ikke og sparker folk bagi her i virksomheden – og jeg tror faktisk også, at jeg selv dengang personligt var ret skeptisk – men da først vi kom i gang, viste det sig, at alle løsningerne jo var der. Og vi kunne spare meget mere, end vi troede, vi kunne. Og jeg tror, det handler om det, vi siger i vores slogan: ’Rethink tomorrow’ – i stedet for at tænke marginalt, så tænk mere fundamentalt«.

Er taget til Paris

Peder Holk Nielsen drog mandag til Paris for at være til stede ved klimatopmødet.

Hvorfor er du til COP21?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi vil flere ting. Vi vil være en del af koret af erhvervsledere, der presser på for at få en løsning. Mange virksomheder kan jo se, at klimaforandringer kommer til at koste både os og nationerne rigtig meget. Råvarerne, herunder fødevarer, bliver bare dyrere og dyrere. Så hver gang, vi får en chance, stiller vi os op på en sæbekasse og prøver at forklare politikerne, at det ikke er gratis bare at lade stå til. Det kan godt være, at det føles, som om det er billigere her og nu at lade være med at handle, men det er dyrt på den lange bane«, siger Peder Holk Nielsen.

Det kan godt være, at det føles, som om det er billigere her og nu at lade være med at handle, men det er dyrt på den lange bane

»Det her er jo ved at være kritisk. Til G20-mødet hørte jeg, at vi nu har et sigtepunkt, der hedder 3,7 graders opvarmning. Og logikken er jo, at hvis vi kommer over 2 grader, risikerer vi at være med i et eksperiment, der spinner helt ud af kontrol – og som ingen af os har lyst til at lave. Så skal vi ikke se at bruge de teknologier, der allerede findes, og som kan løse to tredjedele af problemet, i en rasende fart?«.

Det andet formål med at være til klimatopmøde i Paris er at pege på konkrete løsninger.

»Vi vil være sikre på, at politikerne kender til løsningerne. I de politiske beslutningsprocesser er der jo en vis frygt for, at man for eksempel stiller et krav om at bruge bioethanol, hvis man ikke helt ved, om det faktisk kan lade sig gøre at producere det. Og der vil vi gerne være med til at forklare, at det kan godt lade sig gøre, og at der står 7 fabrikker rundtomkring i verden, der producerer bioethanol på livet løs, og at problemet snarere er, at olieselskaberne sidder med nogle helt andre interesser og slet ikke har tænkt sig at give sig på det her – i øvrigt de samme selskaber, der bruger rigtig mange penge på at fortælle de selvsamme politikere, at løsningerne ikke eksisterer. Så det er en politisk proces, vi deltager i«, Peder Holk Nielsen.

Hjælper det verden, at du er i Paris?

»Jeg tror på, at masserne påvirker, og når jeg er der sammen med mine virksomhedskolleger, bliver det sværere for politikerne at påstå, at industrien er imod«.

Enig med WWF

Siger du egentlig ikke det samme som WWF og en masse borgere i verden?

»Jo, men du sad jo ikke her, hvis jeg blot var en borger i verden, vel? Det betyder noget, at det er Novozymes, der tager af sted – men det er rigtigt, at mit budskab ikke er væsentlig anderledes end så mange andres. Men det, at vi er meget stærke i vores bæredygtighedskommunikation, gør indtryk på politikere. Jeg var for eksempel den eneste erhvervsleder fra hele verden, der var inviteret med til FN’s generalforsamling i slutningen af september og fik lov til at tale der. Der sad jeg som virksomhed blandt 179 lande og en 4-5 ngo’er«.

Jeg tror fuldt og fast på, at hvis man går forrest, vil det på den lange bane øge vores konkurrenceevne. Hvis ikke vi som virksomhed var gået foran, havde vores produkter været dyrere, end de er i dag

»Jeg sagde ikke noget afgørende anderledes, end WWF sagde, men det gør indtryk, at en erhvervsleder siger det, for både i FN-systemet og i COP21 er der skepsis over for erhvervsledere, for vi ses jo som fjenden et eller andet sted. Derfor vækker det opsigt, når jeg siger, at vi ikke er fjenden; vi vil gerne være med, og vi har nogle løsninger«.

Er det ikke en nem omgang, når man producerer det, I producerer?

»Vi har investeret i størrelsesordenen 1,5 milliarder kroner i 2.-generations-bioethanol, og det har vi gjort, for der kan vi virkelig give et bidrag til verden, og så er tankeprocessen i denne virksomhed, at kan vi give et stort bidrag og gøre nogle ting mere bæredygtigt, er der også penge i det«.

Hvad nu, hvis du havde været ceo for Volvo?

»Det ville jeg nok ikke have været, men det er jo så en anden snak. Men havde jeg været det, ville jeg jo elske at tro, at jeg også der ville have tænkt rigtig langsigtet på, hvordan den virksomhed kan udvikle sig. Jeg tror ikke på, at man kan vinde på den lange bane, hvis man har et tilbud til verden, som i bund og grund ikke er bæredygtigt«.

Hvad håber du på i Paris?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En bindende aftale om CO2-reduktion. Det vil drive en udvikling, hvor nationerne vil stille de rigtige krav«.

Hvad er dit vigtigste råd til den danske regering?

»Gå forrest i stedet for hele tiden at forsøge ikke at gøre mere end andre lande, fordi man tror, at det forringer vores konkurrenceevne. Jeg tror fuldt og fast på, at hvis man går forrest, vil det på den lange bane øge vores konkurrenceevne. Hvis ikke vi som virksomhed var gået foran, havde vores produkter været dyrere, end de er i dag«.

»Vi skal tilskynde danske virksomheder til at gentænke deres energiforbrug og deres CO2-udledning. Det at få disse tankeprocesser sat i gang vil ret hurtigt vise sig at være konkurrencestyrkende, selvom det umiddelbart lyder som det modsatte. For det vil skabe platformen for nye danske virksomheder, som vil vokse og udvikle sig på at finde bæredygtige løsninger og dermed vil skabe en clean tech-industri, som vi kan nyde godt af på den lange bane. Så intensivér energieffektiviteten med enten stok eller gulerod«, siger Peder Holk Nielsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce