Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 FINN FRANDSEN (arkiv)
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Elektrisk. Mange Teslaejere bliver vrede, hvis man skriver kritisk om den populære elbil.

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

2050-redaktør: Jeg blev bestormet af vrede Teslafans

Politiken kom i modvind, da redaktør åbnede debat om elbilen Tesla

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tesla er det nye Apple.

Lige som Apples telefoner – i hvert fald for en tid – bare var lækrere end konkurrenternes, så er den amerikanske elbil i en klasse for sig, hvis man vil køre bil uden benzin eller diesel.

Tesla ligner også Apple på en anden måde: Hvis man skriver noget kritisk om firmaet, bliver man bestormet af firmaets loyale fans, der beskylder en for at være socialist, liberalist, jantelovsdansker, en nar og en uduelig klaphat.

Jeg ved det, for jeg er blevet kaldt alle de ting og en del mere, lige siden jeg skrev analysen .

Fru Jensen æder det råt

På et onlineforum for Teslaejere fik jeg generelt temmelig sløje bedømmelser i denne uge. Som en skrev:

»Manden har ikke en ide om hvordan samfundet fungerer, det er ærgerligt at sådan personer får taletid. Problemet er at Fru Jensen æder sådan en artikel råt, men sådan er der så meget!«.

Lad mig straks tilføje: blandt reaktionerne på mail, facebook og twitter er også mange velargumenterede indlæg, som anfægter min præmis med stærke argumenter. Og så er der læsere, der har peget på et par småfejl, som nu er rettet. Tak for det!

Men lad os tage den forfra: Min analyse handlede om det dilemma, som ligger indbygget i den grønne omstilling: at en skattelettelse til en gruppe nødvendigvis skal betales af nogle andre grupper.

Så når der ikke er afgifter på elbiler, er der andre, der må betale mere i skatter eller afgifter. Og når så hver tredje solgte elbil er en luksusbil som Tesla, så begynder opbakningen til den grønne omstilling at vakle.

Ifølge vores kilder er det netop frygten for at hjælpe en i forvejen privilegeret gruppe på bekostning af den brede middelklasse, der får mange socialdemokrater til at betragte den grønne omstilling som et projekt for eliten. Det er ikke tilfældigt, at den eneste minister, der har en Tesla som ministerbil, er en radikal.

Og lad os så give læserne ordet – her er de otte mest udbredte kommentarer til analysen:

1. Staten taber ikke på en afgift, der ikke findes

Den mest udbredte indvending går på, at statskassen faktisk ikke mister penge på de afgiftsfri Teslaer. Og at hele præmissen for analysen derfor er forkert.

Man kan jo ikke tale om, at staten lider et tab og at andre skatteydere dermed betaler, bare fordi nogen ikke betaler en afgift, indvender flere.

»At sige, at ’andre betaler’, fordi man køber noget, der ikke er beskattet? Jamen... jeg kan slet ikke overskue implikationerne af den slutning«, skriver således en bekendt på Facebook.

Og en anden facebookbruger, Nikolaj Balle, skriver:

»Hvis det her er tankegangen, så er der godt nok mange ting man skal til at brokke sig over. Man betaler også for naboens børnechek, hospitalsbesøg, børnehave, skole osv. osv. osv. Det her er ikke andet end en gang neoliberalistisk pladder, der gang på gang er blevet modbevist, men som religiøse tåber holder nogle mennesker stadig fast i de gamle dogmer«.

Jeg forstår godt indvendingen. Men da regeringen for nylig besluttede at forlænge afgiftsfritagelsen for alle elbiler med et år, vurderede den selv i en pressemeddelelse, at prisen ville være ca. 500 mio. kroner i tabte indtægter til statskassen.

»Skatteministeriets beregninger viser, at den forlængede afgiftsfritagelse vil indebære et umiddelbart mindreprovenu på 550 mio. kr. (450 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd). Tallet er dog forbundet med usikkerhed og vil være afhængigt af udviklingen i salget af elbiler«, hedder det.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så skal de 450 mio. kroner findes et andet sted i statens budget. Dermed ender regningen hos skatteyderne.

2. Det er dieselbilerne, der betaler gildet

Flere læsere skriver, at de penge allerede er fundet og betalt, nemlig af alle ejerne af dieselbiler.

»Staten tjener styrtende på elbilens fritagelse for registringsafgift. Afgiftsfritagelsen blev finansieret ved at pålægge en yderligere udligningsafgift på dieselbiler«, skriver Vagn Thomsen og tilføjer:

»Ved fritagelsen af elbiler fik man øget CO2-udslippet, da man har konverteret en del dieselbiler til benzinbiler«.

Jeg har spurgt i Skatteministeriet, hvordan afgiftsfritagelsen er finansieret, og i et skriftligt svar oplyser ministeriet:

»Den seneste fritagelse løber fra 2013-2015, hvor den blev finansieret som en del af den samlede 2012-skattereform. Tidligere fritagelser er ikke eksplicit finansieret, da der ikke har været skønnet nævneværdige provenumæssige konsekvenser«.

Det er altså først fra 2013, at staten har tabt så mange penge på de afgiftsfri elbiler, at pengene har skullet findes et andet sted. Og ifølge ministeriet var det ikke specifikt dieselbilerne, der finansierede fritagelsen, men derimod den samlede skattereform.

Men læser man regeringens egen fremlæggelse af skattereformen, ser det nu alligevel ud til, at Vagn Thomsen har en pointe. I pjecen ' Danmark i Arbejde' fra 2012 beskriver regeringen en ny afgift – en såkaldt udligningsafgift – for dieselbiler og skriver så:

»Forhøjelsen af udligningsafgiften på person- og varebiler skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på 730 mio. kr. i 2013. Udligningsafgiften forudsættes at finansiere afgiftsfritagelsen for elbiler i perioden 2013-2015, hvilket skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 650 mio. kr. i perioden«.

Skatteministeriet fastholder i dag, at der ikke var nogen direkte forbindelse mellem elbiler og dieselbilerne, men det kunne godt ligne en efterrationalisering.

Det står i hvert fald klart, at staten regnede med at tjene mere på dieselbilerne, end den ville tabe på elbiler.

3. Teslaejere lægger faktisk penge i statskassen

Mange læsere gør opmærksom på, at man faktisk lægger masser af penge i statskassen, når man køber en Tesla. Især fordi den jo ikke er fritaget for moms.

»Jeg har såmænd i moms betalt, hvad der svarer til registreringsafgiften på en almindelig personbil. Så samfundet har ikke mistet penge fra min investering«, skriver Jan Green Toft, der er læge, bor i Ballerup og arbejder i Nykøbing Falster.

»Tesla er på nuværende tidspunkt den eneste elbil med rækkevidde, som gør det muligt i al slags vejr at køre retur i elbil«, skriver han.

Flere andre læsere har samme pointe: de betaler moms af Teslaen med deres i forvejen hårdt beskattede kroner.

Her stiller vi om til en, der faktisk har undersøgt sagen. Silas Uttenthal Nørbjerg er stud.polit. og skrev sidste år sammen med en medstuderende en opgave om, hvad staten taber på afgiftsfritagelsen af elbiler.

Den korte version er, at staten mister ca. 166.000 kroner for en gennemsnitlig elbil. Da Tesla er langt dyrere end andre elbiler, er tallet højere for en Tesla.

Men hvad så med de penge staten sparer, fordi mindre forurening betyder færre tilfælde af astma og mindre klimabeslastning i det hele taget?

Det er indregnet i den model, som stud.polit. Silas Uttenthal Nørbjerg har frembragt, men opvejer slet ikke tabet. Forudsætningen for den beregning er, at køberen af en elbil ellers ville købe en benzin- eller dieselbil til omtrent samme pris.

5. Tesla er en investering i grøn fremtid

En udbredt kritik af min analyse går på, at man er nødt til at acceptere en omkostning i en periode for at fremme en nødvendig omstilling.

Kristian Næsted er elbilejer – ikke Tesla, men en mindre Nissan Leaf. Alligevel er han utilfreds med artiklen:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tesla er måske den vigtigste årsag til, at der rent faktisk i disse år er ved at ske nogle teknologiske kvantespring inden for elbiler. Tesla har vist, at det er teknisk muligt at lave en bil, der på langt de fleste områder er benzinbilen overlegen – og at den kan sælges i hele verden«, skriver han.

Andre bilproducenter ville ikke have noget incitament til at investere i ny teknologi, hvis det ikke var for Teslas gennembrud, mener Kristian Næsted.

»Grøn omstilling koster penge i opstarten, og i stedet for at blive småfornærmet over, at der er folk, der har råd til en Tesla, er det i mine øjne fantastisk at se disse teknologiske vidundere i gadebilledet«.

Hilbert Larsen er Teslaejer og »har det rigtig fint med at kunne køre rundt i byen uden at svine og larme og holde i kø uden at forpeste mine medtrafikanter. Desværre må jeg leve med, at deres dieselhakkere oser mig lige op i hovedet«, skriver han.

Det er en helt relevant betragtning. Og det gælder på en række områder, at staten med åbne øjne bruger penge på at fremme den grønne omstilling. Tag for eksempel vindmøller, hvor statsstøtten har været massiv, men nu er hastigt på vej ned.

En af pointerne i min analyse var, at den politiske vilje til at foretage den slags investeringer, risikerer at forsvinde, hvis den folkelige opfattelse bliver, at pengene reelt kommer til at fungere som en skatterabat til de højest lønnede danskere. Men den pointe kan man selvsagt være rygende uenig i.

6. Tesla er slet ikke så grøn, som man tror

Enkelte læsere angriber analysen fra den modsatte kant: Tesla er slet ikke så klimavenlig, som man går og siger.

Som Henrik Kirk bramfrit skriver på facebook:

»En Tesla er ikke en skid miljøvenlig. Det sviner ganske enormt at producere både bilen og den batterier (og senere bortskaffelse af batterier)«.

Jan Tækkemand udtrykker det mere forsigtigt:

»Et spørgsmål man også kan stille ikke mindst omkring Teslaen er hvor ren den egentlig er, hvor meget energi bruges der til at lave batterierne især. Synes der er for mange skåltaler og for lidt substans set med mine øjne, også i denne regerings energi- og miljø politik«

Henrik Kirk tilføjer, at der også bliver brændt kul af til at producere den el, der driver bilen til hverdag.

Det sidste er sandt – selv om vi i Danmark efterhånden får halvdelen af vores elektricitet fra vedvarende energi. Omvendt kan det jo hurtigt blive en debat om hønen og ægget: skal vi først bygge vindmøllerne eller de biler, som skal bruge den rene strøm?

Bilens samlede klimapåvirkning – hvad koster det f.eks. i co2-udslip at bygge den? – er et stort og meget interessant spørgsmål, som vi vil dykke længere ned i ved lejlighed. Læs her, hvad det amerikanske magasin Slate for et par år siden skrev om netop den sag.

7. Tesla er ingen sportsvogn

Så er vi ved at være i småtingsafdelingen. Men alligevel:

Claus Garde Askmose anfægter, at Teslaer i artiklen omtales som sportsvogne.

»Eftersom bilen har fire døre, fire sæder og vejer to tons, kan man næppe kalde det en sportsvogn«, påpeger han.

Den højeste ekspertise på området, Politikens bilredaktør Allan Graubæk, forklarer, at Tesla er en limousine, ikke en sportsvogn.

Men dog en limousine, der accelererer fra 0-100 km/t på lidt over tre sekunder.

Der er altså tale om en temmelig sportslig limousine, skulle jeg mene.

8. Det er bare Jantelov det hele

Masser af læsere beskylder os for at ligge under for Janteloven og for at være drevet af ren misundelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den debat orker vi ikke, men lad mig stilfærdigt notere, at den delebilsordning, jeg selv anvender, snart får en Tesla i vognparken, og at jeg glæder mig til på den måde at blive en slags Teslaejer selv.

Men lad mig alligevel slutte med en mere begavet udgave af jantelovsvinklen.

Det kommer fra en lidt overraskende kant, nemlig det tidligere folketingsmedlem for SF, Morten Homann, der i dag er direktør for et boligselskab i Århus.

Han har selv skiftet benzinbilen ud med en Tesla og mener, det er helt logisk, at den grønne udvikling bliver sparket i gang af højtlønnede danskere som ham selv.

»Jeg tror heller ikke, der var mange i socialgruppe 5, der startede udviklingen med at efterspørge økologiske varer – således at Danmark i dag er det land i verden med størst forbrug af økologiske fødevarer. Det ville aldrig være opnået, hvis den tankegang, du her giver udtryk for, havde vundet indpas dengang – for det var vel lige så galt, at man brugte ressourcer på at omlægge til økologisk drift, når det kun kom de velstillede til gode. Eller hvad?«, skriver Morten Homann.

Når selv folkesocialisterne går på barrikaderne for den californiske elbil, så ved man, at Tesla virkelig er det nye Apple.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden