Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
IUCN
Foto: IUCN

Storformat. Det originale kort fylder en hel væg og indeholder et væld af detaljer.

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oprindelige folk sætter sig selv på landkortet i usædvanlig operation

Over 3.000 indianere har samlet data ind til en ny kortlægning af natur, økosystemer og indfødte folk i hele Centralamerika.

Grøn omstilling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De grønne pletter på landkortet skrumper stadigt mere ind.

Især i de mest befolkede områder ud mod Stillehavet er kortet gult i stedet for grønt. Men store dele af Centralamerikas kyster ud mod det caribiske hav er fortsat dækket af skov. Især de zoner, hvor jorden tilhører et indfødt folkeslag, har bevaret det grønne.

De indianske folk har bogstaveligt talt sat sig selv på landkortet

Det er den mest udførlige kortlægning til dato af en region, hvor syv lande huser 80 forskellige oprindelige folk, som er blevet til med støtte fra Danida og National Geographic, og udsendt af International Union for Conservation of Nature (IUCN).

»Man kan ikke tale om naturbeskyttelse uden at tale om oprindelige folk og deres roller som vogtere over vore mest skrøbelige landområder og farvande«, siger Grethel Aguilar, som er regionalchef for IUCN i Mexico, Centralamerika og Caribien.

»Dette kort viser, at der hvor de oprindelige folk lever, finder du de bedst bevarede naturressourcer. De er afhængige af disse naturressourcer for at overleve, og resten af samfundet er afhængige af, at de passer på dem for vores alles bedste«, siger hun i IUCN’s pressemeddelelse.

Et kort bygget fra neden

Det mest epokegørende nye ved kortlægningen er den måde, den er lavet på. Her er nemlig ikke kun tale om professionelle kartografer eller avanceret satelitteknologi.

Tidligere kort har bygget på satellitbilleder alene, som ikke kan se ned gennem trækronerne eller under vandets overflade. Dette kort er blevet til ved hjælp af de oprindelige folk selv, som har beskrevet de steder de lever – floder og vandløb med deres oprindelige indianske navne, bjerge, veje, stier og landsbyer, de forskellige typer skov og meget mere.

»Kortet er blevet bygget op nede fra landsbyerne og lokalsamfundene, og det har fået legitimitet fordi det er dem, der har sagt: her er vi og det er hvad der foregår i vore samfund«, siger Jesús Amadeo Martínez, formand for Centralamerikas Indianske Råd (CICA).

3.500 personer har deltaget i over 100 workshops for at indsamle alle oplysningerne, som supplement til satellitbilleder indhentet ved hjælp af den nyeste teknologi og data fra de lokale myndigheder og regeringer.

»Dette er et kort, hvor de indianske områder er kortlagt af de indianske folk, som har fyldt dem op med elementer, der er vigtige for dem. De har bogstaveligt talt sat sig selv på landkortet«, siger Mac Chapin, adjungeret professor i antropologi ved Colorado Universitetet i Boulder.

Indfødte folk bevarer skov

Kortlægningen gør det mere end tydeligt, at der er et sammenfald mellem naturbeskyttede områder og levesteder for de oprindelige folk.

Helt nøjagtigt er 39 procent af alle Centralamerikas beskyttede områder beboet af indianere. Og i de indianske områder er der 51 procent skov, mens skovdækket i nogle af landene er helt nede på 14 procent (El Salvador) eller 25 procent (Nicaragua).

Generelt er 60 procent af de oprindelige skove i regionen blevet fældet siden 1950’erne. Undtagelse fra denne regel er Costa Rica, hvor det gennem de sidste tre årtier er lykkedes at øge skovdækket fra 21 procent til 54 procent ved hjælp af målrettede politikker for at bevare og genplante.

Alejandro Parellada er Latinamerika-koordinator for organisationen IWGIA, som med base i København arbejder for oprindelige folk i hele verden.

Han siger, at kortlægning er vigtig af flere grunde.

»Som det første skridt for overhovedet at sikre indfødte folks ret til deres områder, skal deres territorier kortlægges. Det starter man med, så man kan vise det til de lokale myndigheder, som ofte ikke aner hvor indianerne lever«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kort til at planlægge fremtiden

Et andet formål er at skabe forståelse i det omgivende samfund for, hvorfor små grupper af oprindelige folk har brug for store områder at leve i.

»Til det kan man bruge en kortlægning, der viser deres naturressourcer – hvorfor de har brug for at flytte sig mellem forskellige jagtområder, hvornår er regnsæsonen, og hvor er fiskeområderne i forhold til årstiderne«, siger han.

Endelig er kortlægning vigtig for at styrke de indfødte folkeslags egen selvforståelse.

»Ved hjælp af kort kan de diskutere indbyrdes og planlægge deres fremtid. Man kan samle og skabe dialog mellem forskellige grupper, der måske ikke har så meget kontakt med hinanden, selv om deres områder grænser op til eller overlapper hinanden«, siger Antonio Parellada, som roser Danida for at have støttet arbejdet med kortlægningen økonomisk.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden