Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pia Busk, en selverklæret 'Cougar'  (en ældre kvinde, der kan lide unge mænd), har Ovids 'Elskovskunsten' som forbillede.

Pia Busk, en selverklæret 'Cougar' (en ældre kvinde, der kan lide unge mænd), har Ovids 'Elskovskunsten' som forbillede.

Erotik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pia Busk skriver sexet lyrik for at vække slumrende lyst til såvel knalderi som poesi

Dansk lyriks erotiske ypperstepræstinde gør, hvad hun kan for at fyre op under slumretæppernes land med sex og lyrik.

Erotik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I boghandlerens reol med ny lyrik er der mest om miljødigte og identitetspolitik. Er der blå mærker, er det som regel på sjælen og ikke, fordi der har været lovlig hård tagfat under S/M-legen. Helt tilbage fra Ovid og Sappho er der en lang og ædel erotisk tradition inden for digtekunsten, men man er lovligt undskyldt, hvis man indimellem glemmer, at det forholder sig sådan.

Det er der imidlertid ingen risiko for hos digteren Pia Busk. En selverklæret cougar, der sammen med sine modne søskende udi kattedyrenes orden erklærer sig parat til at »sætte kløerne i den saftige ungdom«. Hvilket bliver taget temmelig bogstaveligt, når de kønne fodbolddrenge lignes ved »selvkørende dildoer på batteridrevne ben«.

I sin flaptekst påkalder Pia Busk den store romerske digter Ovid, der heller ikke just var novice udi det erotiske. Når den romerske digter så løvinden springe frem fra en kvindes hjerte, er springet til en cougar vel ikke særlig stort, argumenterer Busk. Hun har Ovids ’Elskovskunsten’ som sit mere eller mindre ironiske forbillede og slutter sin salut af med en hunkønnet omskrivning af Baudelaires berømte hilsen til læseren som sin medskyldige, »mes semblables, mes soeurs«. (I som er som jeg, mine søstre, red.)

»Vi har brug for en ny bog, så her er min«, skriver hun, og det er en bog, hvori modne kvinder kan se sig i spejlet som kønsvæsner uden »et klynk om slappe jader«. Erfaring i elskovskunst kan snildt opveje lidt rynker, grå kussehår og hængende haver, og i ’Cougar’s elskovskunst er kunsten netop en del af elskoven:

»Der hænger et maleri på min væg/ (en gave på min halvtredsårsdag): En pige/ i læderkorset poserer med røven i vejret./ Hun smiler til os. En stor rød pik eksploderer/ i venstre hjørne. »Kan du lide det?« spurgte jeg/ for nylig en elsker. »Meget«, sagde han/ og spurgte med et sødt og belæst smil:/ Er det kunsten, som imiterer livet eller livet,/ som imiterer kunsten?«.

Det kan nok opmuntre en bogorm af hankøn, at et belæst smil tæller på den erotiske pluskonto. Men i det hele taget er det en pointe i disse erotiske digte, at litteraturen og erotikken spiller op til hinanden.

Den får ikke for lidt, når det brænder og flammer i det brændende hundyr med tungens kåde gnist, men Pia Busk er selv klar over udfordringen. Når der skal skrives bramfri erotiklyrik, bliver sproget let belastet. »Vi brænder og brænder, og det værste er,/ at der ikke er andre ord for det end ’brænde’./ Klichéer er som hemmeligheder: De lever/ i os som de ulmende bål, de beskriver«.

Cougarens opgave er at vise en mand, hvordan han kan tjene klitoris som en gud, skriver Pia Busk og ved godt, at hendes digte kan blive læst som »en bortløben nonnes notater«. Men det må man tage med, når man drømmer om at lære forsømte kandidater kunsten at elske. Hun har ganske givet ret i, at de næppe lærer det ved at stikke næsen dybt ned i en afhandling betitlet ’Kærlighedens trange kår i det antropocæne, cis-kønnede paradigme’.

Så er der både mere smæk for skillingen i at gribe tilbage til Ovid og hans metamorfoser og elskovskunster. Finder man som kvinde en stram sort dragt med lynlås fra nakke til Venus via anus en del mere spændende end noget, man kan finde hos Vero Moda, vil man også kunne finde ny inspiration hos troldkvinden Kirke. Sortklædt hengav hun sig til Odysseus efter at have forvandlet hans sømænd til svin.

I det hele taget har Pia Busk lyst til at sætte fut i mytologiens ædlere dele. Helenas g-punkt flammer op i mørket, når en finger slår klittens harpestreng an, men hun konstaterer, at prins Paris kun kunne komme i lag med hende, fordi kong Menelaos var ånds- og kropsfraværende som en mellemleder fra Novo på forretningsrejse. Myterne er ikke kun gamle skrøner, men tidløst gestaltede sandheder om mennesket med og uden modetøj og metamorfoser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pia Busk har gode råd til søstre, der vil score ungt. Lær at snakke fodbold, og fortæl, hvad du har på i lingeriafdelingen. Triste mænd er det nemmeste bytte. Selv om de sidder i mørket og læser Proust, skal der bare hældes lidt olie eller benzin på lampen.

Dansk lyriks erotiske ypperstepræstinde gør, hvad hun kan for at fyre op under slumretæppernes land med sex og lyrik. Ingen læser længere Rilke og Ovid, konstaterer hun. Og det er skidt, for mindre læsning af poesi er lig med et slappere sexliv.

»Engang var Danmark fuld af sonetter og forspil«, men sådan er det ikke længere. Men måske kan Holger Danskes digtersvende vækkes til dåd, for »digterinder er lækre«, og »selv pikke og kugler har litterære talenter«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden