Det er skægt med Herning. Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Angligården, De Geometriske Haver, Ingvar Cronhammers skulptur Elia og mange flere – det er cirkelslagenes by. Det er, som om man for at skabe arkitektonisk klarhed i denne driftige og pragmatisk spredte by må slå ring om sig selv.
Sådan er det også med byens nye hus. Her er der dog trukket lidt i cirklen, så den er blevet til en ellipse. Men også den er selvberoende: Her er mit centrum, og alt det udenom er noget andet. Den tager ikke højde for andre bygningers orientering eller geometri.


























