Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Plante, mand og hus. Ryue Nishizawa mellem en af sine modeller og en karakteristisk potteplante på Sanaa-udstillingen i DAC.
Foto: Lærke Posselt

Plante, mand og hus. Ryue Nishizawa mellem en af sine modeller og en karakteristisk potteplante på Sanaa-udstillingen i DAC.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prisvinder: »Vores arkitektur er åben«

Japanske Ryue Nishizawa skaber en lys verden med sin arkitektur.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nishizawa er lige ankommet til Dansk Arkitektur Center. Han er klædt i sort jakkesæt, hvid skjorte og sneakers.

Det er første gang, han ser udstillingen, der senere i dag skal åbne med et udvalg af hans og Kazuyo Sejimas værker fra deres fælles tegnestue Sanaa.

LÆS OGSÅ

Sammen med en sortklædt kvindelig assistent går han en runde blandt de få udvalgte bygningsmodeller, der fremvises på spinkle borde.

Det bageste udstillingsrum har blomstervaser og plantekrukker, der er arrangeret på gulvet til æstetisk perfektion.

Vi sætter os i det forreste rum på en af de mange hvide kaninstole, der er med til give udstillingen et hjemligt og uhøjtideligt præg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvidhed er førstehåndsindtryk
Det første indtryk, man får, når man ser jeres arbejder, er hvidhed. Ikke mindst som de bliver repræsenteret i fotografen Walter Niedermeyrs billeder. Hvad betyder den hvide farve for jer?

»Denne udstilling er ikke kun hvid. Her er forskellige materialers farver som akryl, pap, aluminium, metal og papir. Men de hvide vægge giver selvfølgelig et meget stærkt rumligt indtryk ...«.

Ja, men modellerne er hovedsagelig hvide, bordpladerne er hvide, stolene er hvide ...

»Årh, hvide stole«, siger han og kigger på dem, som om det først går op for ham nu. »Jeg ved ikke hvorfor ... Måske er akrylmodellen ikke hvid for farvens skyld, men af tekniske årsager ...«, prøver han.

Sengens forhold til telefonen
»Folk siger godt nok, at de fleste af vores projekter føles hvide. Men vi søger bare at lave lyse rum. Hvis du maler sort, bliver der ikke lyst. En anden grund er, at vi har haft mange museumsprojekter, hvor vi er blevet bedt om at male væggene hvide for kunstværkernes skyld. På et museum er det kunsten og ikke bygningen, der skal stå frem. Den skal være en smuk baggrund for kunsten. En tredje grund er, at vi ønsker at bruge alle pengene på konstruktionen for at skabe en dynamisk komposition, og så er der ikke så mange penge tilbage til finish«, smiler han.

Menneskelig arkitektur
Hvorfor ønsker I, at det skal være lyst?

»Det handler om transparens. Hvis der er mørkt, kan du ikke gennemskue noget. Men så snart dagslyset kommer, kan folk høre, se og lugte forholdene mellem tingene. Deres sanser begynder at virke«.

Mener du ligefrem, at transparens gør arkitekturen menneskelig?

»Ja, folk begynder at tænke over, hvilke forhold der er rare. Det er i forvejen svært at gennemskue forholdene mellem tingene, og hvad et forhold er. Men når folk begynder at erkende genstandes arrangement, begynder de at tænke over, hvordan tingene bør være. Det er vigtigt at skabe denne transparente fornemmelse. For at vise en diversitet i verdens forhold«.

Hvad mener du med forhold?

»Rumligt og mellem mennesker, ja og i samfundet, eller bare mellem solen og en markør. I ens værelse er der ting som mobiltelefon, tv, seng og dvd. De er alle sammen individuelt designede. Men hvilke forhold bør der være mellem dem, der i mit værelse? Forhold mellem tingene er en anvendelig måde at tænke sine omgivelser ind i, og det hjælper bygningers transparens til at vise«.

Fordrejer omgivelserne
I bruger ofte spejle i jeres design. Hvad betyder spejlet for jer?

»Vi holder ikke af det eksakt reflekterede billede, men bruger krumme spejlflader, der fordrejer omgivelserne. Vi vil forstærke eller skabe sammenhænge med de eksisterende omgivelser og en harmoni med naturen på en smuk måde«.

I har et særligt forhold til natur i jeres arkitektur. I bruger ofte beplantninger som primære arkitektoniske elementer på linje med gulv, loft og søjler.

»Vi laver altid mockup af træer, blomster, borde og mennesker sammen med arkitektur. Det er et meget vigtig studie for os. Træer giver helt andre kvaliteter til et rum, som arkitektur aldrig kan skabe. I det private kontor- og boligprojekt ’Garden and House’ i Tokyo bruger jeg planter som afgørende arkitektoniske elementer. Jeg bruger beplantning som håndlister, værn og ruminddeling«.

Elsker metal
Du bruger også ofte metal til at skabe spinkle strukturer. Hvorfor lige metal?

»Ja, jeg elsker metal, men også træ og beton. Jeg er ikke bare en metalarkitekt. Japan ligger i en jordskælvszone. De sidelæns rystelser er langt værre og giver større skade i et tungt hus end i et let. Derfor er lethed værdsat. Det er en helt traditionel tilgang, som vi i Sanaa her baserer os på. Men vi har tænkt over, hvad lethed gør for et rum«.

Det giver i hvert fald en fornemmelse af skrøbelighed, hvis man ser på jeres spinkle opstilling her med modellen af Serpentine Pavillonen, som I lavede i London forrige år. Som bruger får man et særligt forhold til så spinkle ting, man passer bedre på dem, de påvirker en til at udvise større omsorg. Er det en reaktion, I søger med overlæg?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kulturforskel
»Vi har aldrig tænkt det sådan. Men det er måske en europæisk synsvinkel. Måske er der en kulturel forskel her mellem Europa og Japan. Vores trævægge er traditionelt meget tynde, mens traditionelle murstensmure her i Nordeuropa er meget tykke. Måske en japaner tror, der er et rum inde i muren der ...«, siger Ryue Nishizawa og peger med et smil på en døråbning i det gamle pakhus’ tykke mure.

Frygten stiger
»Det japanske samfund har inden for de seneste 50 år mærket en stigende frygt. Der er en tendens til, at man låser sig inde og bliver mere konservative. Tidligere var japanske byer meget sikre, selv om alt var åbent. Nu sikrer man sig alle vegne. Vores arkitektur siger til folk, at de igen må åbne sig for omverdenen. De må tænke over deres forhold til omgivelserne. Det er derfor, vi laver vores arkitektur åben. Vi vil ikke lave fængsler«.

Hvordan er processen, når I får en opgave?

»Vi ser på programmet og miljøet. Programmet er den måde, folk vil bruge stedet på. Det behøver ikke være bygherren. Men det skal være for mennesker. Miljø inkluderer omgivelser, formerne på stedet og trafikken. Vi starter altid først projektet efter at have mødt folk og stedet. Stedet har i forvejen et arrangement af forhold. Vi ser altid på projektet som en renovering eller restaurering af denne eksisterende atmosfære«.

»Hvis programmet er en enkelbolig, hvor der kun er få mennesker på én gang, er det meget forskelligt fra et program for et museum eller en station, hvor der vil være mange mennesker. Derfor betyder programmet meget. Derefter er det frem og tilbage mellem kontor og bygherre i en masse studier, som fører til det endelige projekt«.

Kvinder arbejder anderledes

Din partner i Sanaa, Kazuyo Sejima, er en af verdens få kvindelige stjernearkitekter. Betyder kønnet noget for arkitekturen?»Helt sikkert. Der er så mange mænd! De har en meget mandlig tilgang. Mænd har en tendens til at skille følelser og logik ad. De har en analytisk tilgang, der ofte resulterer i kolde og hårde projekter. Kvinder har en anden tilgang. Den er mere direkte, hvor følelser og logik ikke skilles ad. Følelser som lyst, glæde og sorg kommer direkte til udtryk i projekterne ... Ligesom i disse hvide kaninstole?»Nej, dem har jeg lavet! Jeg ville bare se, hvad der skete, hvis man med en blød bevægelse delte et ryglæn i to i stedet for altid at have én lukket plade til at støtte ryggen. Siden kom der nogen og sagde, de lignede kaniner. Men de er gode at have på en café. De giver mulighed for en stor kundeomsætning. De er ikke til at holde ud at sidde på særlig længe«, griner han.







Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden