Samlende. Biblioteksrummet samler studerened og giver dem en boglig identitet, selv om der er mange andre medier i huset.
Foto: Wilhelm Rejnus

Samlende. Biblioteksrummet samler studerened og giver dem en boglig identitet, selv om der er mange andre medier i huset.

Arkitektur

Danske arkitekter har tegnet et meget humant bibliotek i Sverige

Danske Adept står bag universitetsbiblioteket i Falun.

Arkitektur

Universitetsbiblioteket i Falun skinner over parkeringspladsen som kølergrillen på en gammel bil. Ikke ulig Operaen i København er biblioteket omgivet af bånd i rustfrit stål, men her godt 200 kilometer nordvest for Stockholm er det gjort med et andet sigte og en anden konsekvens.

Skærmen omkranser bygningen fra top til tå, eller næsten da, kun enkelte steder slipper den af pragmatiske grunde, f.eks. omkring døråbninger. Den dæmper sollyset indenfor, men dens væsentligste funktion er at forvirre blikket: Den spejler himlen, forpladsen og den indre facadebeklædning af lærketræ, så bygningen forekommer halvt opløst og sammensat af fragmenterede spejlbilleder.

Det gør biblioteket til en karakteristisk, men noget fremmed tilsynekomst blandt de nærliggende solide murstensklædte huse. Facaden er et resultat af et samarbejde mellem bygningsarkitekterne Adept og billedkunstneren Jeppe Hein.

Kunst og arkitektur i forbindelse

Ligesom Islands store koncerthus Harpa, hvor Studio Olafur Eliasson og Henning Larsen Architects arbejdede sammen, er det et eksempel på, at kunst og arkitektur kan indgå mere interessante forbindelser, hvis de arbejder sammen fra begyndelsen, end hvis en kunstner, efter at arkitekten har gjort sit arbejde, sættes til at pynte på huset. Den tilgang bør inspirere offentligt byggeri i Danmark. Bygningsintegreret kunstnerisk udsmykning hjælper både kunstnerne til at forstå arkitekturens virkemidler og kan skubbe arkitekterne til større dristighed.

Skærmens ret sjove desorienterende effekt på biblioteket i Falun forstærker opfattelsen af bygningens fremtoning som vag eller uartikuleret. Den diffuse visuelle støj virker både opmærksomhedsskabende og understreger det faktum, at den hverken stofligt eller stilistisk er rodfæstet i sine omgivelser. Universitetshøjskolen har set sig nødsaget til at sætte et stort plastiklogo udenpå, så man forstår, at dette er den ny hovedindgang til campus.

Inden for hoveddøren forstår man da også straks, at huset er tegnet indefra og ud. Man går gennem en lille sluse med café for at nå ind til det centrale greb: en lang hvid bogreol, der løber som en åbnende spiral fra kælderniveau til 2. sal rundt om et femkantet atrium.

Livlig summen af snak og aktiviteter

Da jeg besøger huset midt på en hverdag, er det fyldt med studerende og har en behagelig, livlig summen af snak og aktiviteter. Gulvet er belagt med bambus, og det lyse naturmateriale følger op ad trapperne til øverste niveau. Sammen med grønne nuancer på enkelte stole er det den eneste farve i rummet foruden dem, de mange hyldemeter bogrygge leverer. Det bliver på den måde bøgerne, der står frem som de kulørte rumdefinerende rammer omkring brugerne, som er det egentlige indhold i dette meget humane rum.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I hjørnerne åbner bogreolerne sig ind til smalle gange, der også er omgivet af bogreolvægge fra gulv til loft, og glasdøre fører ind til små studiehuler, medierum og stillerum. Det er dynamikken mellem det store sociale rum, hvis geometri er temmelig kompliceret med trapper, reposer og ramper, og så de omgivende roligere zoners enklere, men dog stadig labyrintiske karakter, der gør dette bibliotek til et både myldrende og rumligt rart sted.

I et enkelt klart forståeligt greb favner det både de stille studiesysler og det vigtige sociale møde. Funktionelt er det et godt og afklaret hus, der både fungerer som mødested for studerende og hovedankomst til universitetshøjskolen, som også lokale benytter sig af.

Et væld af forskudte niveauer og afsatser

Designkonceptet er blevet til i et samarbejde mellem den unge danske tegnestue Adept og den unge japanske stjerne Sou Fujimoto, som har en meget egensindig tilgang til arkitektur. Den har sat sit tydeligste aftryk i den centrale trappespiral. Han arbejder nemlig ofte med at opløse den klare opdeling mellem etagedæk i sine bygninger, der bliver til store trappestrukturer eller et væld af forskudte niveauer og afsatser.

Her har det fået en pragmatisk og praktisk udformning i et stort rum, der virker relativt roligt på grund af den konsekvente brug af lukkede bogreoler som skillevægge fra gulv til loft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men selv i et sådant offentligt prestigebyggeri er der ikke hånd om detaljerne. Der er sorte felter i gulvet til ledningsudtag, som lige så godt kunne være skjult i bambus, som de er på trappen, der er uskønne betonfødder på facadens stålskelet, og det meste af landskabsprojektet er skåret væk og overladt til uskøn parkering. Det kan skyldes den svenske model, hvor arkitekten blot leverer ideerne, men ikke står for detaljeringen og styring af byggeriets udførelse. Her er der stor forskel på dansk og svensk byggeskik, og det giver ofte svensk byggeri et noget mere mudret udtryk.

Det er kun det rumlige hovedgreb, der står tilbage som en overbevisende stærk arkitektonisk kvalitet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce