Op. Undervisningen på Københavns åbne Gymnasium foregår både på den grønne tagterasse og svævende over foyeren.
Foto: Finn Frandsen

Op. Undervisningen på Københavns åbne Gymnasium foregår både på den grønne tagterasse og svævende over foyeren.

Arkitektur

Eksperimenter, effektivitet og indpakning: Københavns Gymnasier oplever byggeboom

Politiken anmelder tre københavnske gymnasiers til- og ombygninger.

Arkitektur

Københavns åbne Gymnasium er et nyt navn fra 2007 til det mere end 200 år gamle Vestre Borgerdyd Gymnasium.

Gymnasiet har siden 1970 haft til huse på en tilbagetrukket grund på Sjælør Boulevard i bygninger tegnet af Svenn Eske Kristensen. Det er et yderst rationelt byggeri med to parallelle længer og en foyer, der forbinder dem – samme model som Rigshospitalet uden sammenligning i øvrigt.

Den høje længe er klædt i glas og træ og rummer undervisningslokaler, mens den lavere er klædt i riflet beton og rummer festsal og to idrætssale.

44 års brug har sat sine spor på bygningen, og der er i dag stor forskel på de nye og de gamle rammer.

Budgettet har været stramt, og Rørbæk og Møller, der også lavede den spektakulære ’rede’ i stålrør på taget af Zahles Gymnasium ved Nørreport, har her fået etableret en tilsvarende spektakulær facade af stålrør, der fletter karaktertræk fra de to længers facader ind over hinanden.

De er på den måde gået til den oprindelige arkitektur med større andægtighed end de øvrige projekter her på siden, men har alligevel fået gode nye rumligheder ud af det.

Et åbent hængende undervisningslokale, der vil blive begrønnet af slyngplanter, er det mest spektakulære, men også tre lokaler med glasvægge og uden stole og borde, men blot flytbare skillevægge og kasser, der enten kan ligge ned eller stå op, er lokaler, der er baseret på, at alle fagområder kan finde alternativer til den traditionelle tavleundervisning.

Mest appellerende er dog det lokale, skolen har indrettet under åben himmel på den tidligere rektorboligs tagterrasse.

Det er en lovende start for en bygning, der stadig trænger til en kærlig hånd.

En stemning af lyst til læring

Nørre Gymnasiums renoverede bygninger fremstår som de mest overbevisende læringsrum af de tre skoler.

De oprindelige bygninger er praktisk taget en kopi af Københavns åbne Gymnasium. Man genbrugte simpelt hen Svenn Eske Kristensens tegninger, men lavede hovedbygningen en etage lavere og tilføjede en ekstra længe på tværs. Men da gymnasiet ved strukturreformen overtog bygningerne, var de stærkt nedslidte – det regnede ind gennem taget.

Alligevel har bygherren og Sweco arkitekter set en værdi i at bevare strukturen i det klassiske rationelle korridorbyggeri. Økonomien i ombygningen er helt åbenlyst en anden end Københavns åbne Gymnasiums. Nørre Gymnasium fremstår i dag næsten gennemrenoveret med kun få spor tilbage af de 44 års slid og patina.

Alle fag har fået helt nyindrettede lokaler, som andre gymnasier må skele misundeligt til: en teknisk avanceret biograf til mediefag, seks øvelokaler til musik med hver sin akustik, et mørkt lokale til drama, en stor idrætshal med dagslys og fitnesscenter osv.

Det er tydeligt, at det er faglærernes ønsker om optimal funktionalitet, der har drevet ombygningen. Det arkitektoniske greb er sekundært lim og bliver først tydeligt artikuleret i den skønne loungeagtige foyerbygning med flere zoner i ét åbent rum.

Her er proppet med hundredvis af fordybede elever, da jeg er på besøg. Ligesom på KG hænger foyeren med glasvægge tæt sammen med landskabet udenfor.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Måske det mest afgørende ved Nørre Gymnaisum er, at faglokalerne udstråler alvor. Alle er blevet tungt rustet, og det virker tilbage på eleverne. De får lyst til at fordybe sig, til at lære. Overalt er der en summende stemning af lyst til læring.

Den sprødeste indpakning

Gammel Hellerup Gymnasium er klart det, der har fået mest formgivning for pengene.

Nye lokaler til de kunstneriske fag, studievejledningen og en omklædning til den nye underjordiske sportshal er blevet klemt ind i en landskabelig tacoskal.

Det er virkelig en fin bygning med et klart greb om sine funktioner, der tæller en tribune med kunstgræs på det stejle tag.

Det er anden etape af Bjarke Ingels Groups ombygning af Gammel Hellerup Gymnasium. Den første etape er sportshallen, der er gravet ned i gården og buler op som et bakkelandskab. Det er stadig en stærkt original og berigende løsning, hvor man udnytter skolens begrænsede arealer maksimalt.

Men ligesom funktionaliteten i hallen er begrænset af en lav loftshøjde, sætter det markante greb om nybygningen også sine begrænsninger.

Et så stort glasareal kræver solafskærmning med film på vinduerne, og facaden er ikke transparent om dagen. Set ude fra gården fungerer den som et spejl om dagen og tilsvarende indefra om aftenen. Og hvordan bliver solopvarmningen ikke til sommer?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hold op, hvor er stofligheden skøn. Materialerne er enkle: beton, træ og glas. Her er en høj detaljeringsgrad, hvor korridorens rundede kanter går igen som motiv – ikke mindst i omklædningsrummet, hvor alle badenicher, bænke og gulve er afrundede.

Konceptet i det arkitektoniske greb er ualmindelig klart og stærkt understøttet af lyssætningen.

Det er ikke blot en gennemført spektakulær løsning, hvor sammenhænge og sammenføjninger er fine. Men indholdet som læringsrum synes at være kommet i anden række.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce