Forankret. Det har været en kamp at sikre bygningen fra at blive skudt op af vandtrykket nedefra. 461 styk 40 meter dybe ankre holder den på plads. Broerne på billedet rummer museets midlertidige udstilling, hvor man kan studere museets tilblivelse.
Foto: Jacob Ehrbahn

Forankret. Det har været en kamp at sikre bygningen fra at blive skudt op af vandtrykket nedefra. 461 styk 40 meter dybe ankre holder den på plads. Broerne på billedet rummer museets midlertidige udstilling, hvor man kan studere museets tilblivelse.

Arkitektur

Bjarke Ingels' hul i jorden er en arkitektonisk genistreg

Museet for Søfart understreger Helsingørs Havns omdannelse til kulturhavn.

Arkitektur

På afstand ligner M/S Museet for Søfart ingenting.

Det er bogstavelig talt et hul i jorden. Men sikke et hul – noget af en genistreg fra Bjarke Ingels' tegnestue BIG.

Det knap hundrede år gamle museum har fået nye lokaler under jorden i Helsingør Værfts 150 meter lange tørdok. Over jorden er museet blot markeret af et glasværn og en tæt række af betonpullerter, der ikke er til fortøjning af skibe, men skal forhindre biler i at køre ned i hullet. Pullerternes varierende længde staver angiveligt museets navn i morsekode.

LÆS OGSÅ

Indgangen finder man cirka midt i dokkens aflange hul, og herfra ledes man ned ad et skrånende brodæk, der er helt klædt i aluminium. På en solskinsdag fungerer det som et blændende solarium og er en noget kras forsmag på den mere subtile indbyggede dynamiske lysvirkning, der er indbygget i museets øvrige arkitektur.

Broen rammer dokkens modsatte væg og bevæger sig i et zigzag tilbage igen, hvor den går gennem dokvæggen. Broens værn bliver her til receptionens skranke, og det skrånende dæk fortsætter i museets skrånende gulv.

Klart forløb uden skillevægge
Arkitektonisk er museet tænkt som et stort rum, der løber uden om dokken. I plan er det skævt vinklet i forhold til dokken, så man ikke kun får varierende loftshøjder fra rampen, men også varierende rumbredde. Fire broer løber på tværs af gårdrummet, og de har alle glasafskærmede rum under sig.

De sørger for den interne forbindelse mellem dokkens sider, kig ud til dens imponerende gårdrum og tillader dagslyset at komme på besøg i det ellers mørke udstillingsrum. Under den ene bro er et cafeteria, under den anden er to auditorier, og under de to sidste, ankomstbroerne, findes skiftende udstillinger.

Den permanente udstilling er skabt af hollandske Kossmann Dejong og giver en herligt rig maritim oplevelse lige fra ’Styrmand Karlsens flammer’ til en gigantisk model af skibsfartens seneste stolthed, containerskibet ’Mærsk Mc-Kinney Møller’. Udstillingen formår at skabe et klart forløb gennem sine temaer uden skillevægge.

Koøjer, last, isbjerge, kompasser og sekstanter, miner, torpedoer, skibsmodeller, containere og meget mere fortæller aspekter af skibsfartens historie i en fremragende populær formidlingsform med levende billeder, musik og lyseffekter i et velafstemt leje.

Så let og ubesværet som muligt

Det vil kræve et nærmere eftersyn af en maritim historiker for at vurdere om det faglige niveau også er i top. I hvert fald udnytter det arkitekturens rum til fulde.

Men museets væsentligste artefakt kredser man om og krydser igennem flere gange undervejs, og først nede i kantinen kommer man helt tæt på den. Det er dokkens rustikke betonvæg – det er den, der er museets helt centrale udstillingsgenstand.

De arkitektoniske indgreb forsøger ikke at mime det maritime sprog, tværtimod gør det nærmest en dyd ud af at se så let og ubesværet ud som muligt med skarpe, smalle profiler, der skjuler broernes underliggende svære konstruktioner.

Det giver en fin dynamik til dokkens materielle tyngde, og der er heller ikke forsøgt at lave nogen udglattende formidling i mødet mellem bro og dok. Historiens skår er synligt og selvforklarende.

Teknisk har det været et kolossalt kompliceret byggeri. Selve sikringen af bygningen er en historie for sig, der ikke er plads til her, men den handler blandt andet om 461 styk 40 meter dybe jordankre, der sørger for at grundvandet ikke skubber bygningen op af sit hul. Ankrene stikker op som svære akupunkturnåle i hele dokkens gårdrum.

Med åbningen af Søfartsmuseet i morgen er den store omdannelse af Helsingør Havn fra skibsværft til kulturhavn afsluttet. Hovedmotivet i planen er Kronborg, der er kommet på Unesco’s Verdensarvliste.

Men i den nærmeste fremtid vil havnens hovedattraktion helt fortjent være BIG’s arkitektur og museets dramatisk fornøjelige udstilling.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce