Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skærmet. Ligesom forlystelserne i Tivoli kræver udstillingen en vis højde af sit publikum.
Foto: Thomas Lillevang (PR)

Skærmet. Ligesom forlystelserne i Tivoli kræver udstillingen en vis højde af sit publikum.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nedskæringstruet arkitektskole fejrer jubilæum med langstrakt udstilling

Udstillingen fortæller ikke, hvad der gør den succesfulde Aarhusskole særlig.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkitektskolen Aarhus er på mange måder en stor succes. Den har udviklet sig i et nært samarbejde med byens tegnestuer og i særdeleshed med C.F. Møller, der som den første indtog rektorembedet for nu 50 år siden. Den var dengang et alternativ til det københavnske kunstakademi, som man mente var tynget af historien og lullet i søvn af traditionen.

Politikens tidligere arkitekturkritiker Henrik Sten Møller kaldte den altid ’den gode skole’, og Aarhusskolen så i mange år sig selv som det frække sociale alternativ, men i tilbageblik skyldes dens succes først og fremmest synergien mellem skolen og byens tegnestuer – noget, der har ledt til, at Aarhus har fået en stærk identitet som arkitekturby.

Med firmaer som C.F. Møller, Schmidt Hammer Lassen, 3XN, Arkitema, Cubo, Aart, Cebra og flere andre har man ikke blot fået skabt en stærk lokal erhvervsklynge, det er en, hvis anerkendelse og projekter når langt ud over byens og landets grænser.

Mørke skyer ruller ind

Skolen satser i dag på at profilere sig ved at styrke praktiske sider af faget. De studerende har adgang til rigt udstyrede værksteder med professionelle maskiner, hvor de får hånd på klassiske og helt nye byggematerialer og avanceret digital fremstillingsteknik.

Det giver arkitekterne en vigtig viden om produktionen, som giver dem magt ude på byggepladserne, når de kan tale med entreprenørerne om, hvad der kan lade sig gøre. Det kan minde om dengang, alle arkitekter først var håndværkeruddannet i byggeriet og derfor havde en naturlig autoritet hos dem, der skulle virkeliggøre deres forestillinger.

Den får de også god brug for på et marked, hvor arkitekter i stadig flere byggerier ikke sidder for bordenden, men bliver underrådgivere for entreprenører i såkaldte totalentrepriser. Det er f.eks. tilfældet i Aarhus Arkitektskoles kommende byggeri på Godsbanearealet.

Hvorfor netop et arkitektskolebyggeri er endt i denne omvendte udbudsform, er en gåde. Ligesom regeringens bebudede nedskæring af skolens midler med 20 procent ruller mørke skyer ind over fejringen af skolens runde fødselsdag.

Konsekvent iscenesættelse

Man kunne så håbe, at skolens jubilæumsudstilling reddede dagen. Man har bedt tidligere og nuværende samarbejdspartnerne og folk, der har været på skolen, om at sende en film ind. Og så har man interviewet tidligere og nuværende rektorer.

Hele 68 kortfilm bliver vist på væggene i 51 irregulære kukkasser i skolens frit tilgængelige udstillingsrum. Den midterste del af dette hesteskoformede rum er samlet af et stort rødt tæppe med Arkitektskolens logo.

Det bedste, man kan sige om udstillingen, er, at den har et klart greb, der er konsekvent gennemført. Det går nemlig hurtigt op for mig, at der er gjort en del mere ud af iscenesættelsen end af at have en klar idé med indholdet.

Der er en kasse for hvert år, skolen har eksisteret, plus en ekstra, der er monteret i kørestolshøjde, hvor man kan vælge alle film. Iscenesættelsen ser minimal og skarp ud, men grebet giver en meget omfattende udstilling.

Spilletiden per film er mellem 1 og 20 minutter, så sammenlagt er der 6 timer, mere end det er muligt at se på et besøg, medmindre man har usædvanlig god tid og gode knæ.

Hvad gør skolen særlig?

Det er fysisk krævende at få bare et rimeligt indblik i udstillingen, og kvaliteten af filmene er stærkt svingende. De fleste – internationale samarbejdspartnere, prominente Pritzker-vindende arkitekter som Peter Zumthor, Zaha Hadid og Glenn Murcutt og et pluk af byens største tegnestuer – taler om sig selv, fremviser nogle projekter eller deres arbejdsprocesser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er en bred introduktion til arkitekturfagets forskellige positioner og handler ikke specifikt om Aarhusskolen, men viser diversiteten af folk, der har gæstet skolen. Enkelte tidligere lærere og danske tegnestuer taler direkte om skolens historie eller mindes deres samarbejde med den, uden at det bliver interessant for andre end dem, der var der.

Højdepunkterne på udstillingen tegner to landskabsarkitekter. Den ene er Kristine Jensen, der med den eneste originale film skabt til udstillingen foreslår, at man gør det til en værdi at lade vandet æde de danske kyster, når havene stiger. Det er en radikal vision, der indebærer, at kulturlandskaber og -værdier vil forgå, mens man skaber ny herlighedsværdi af de uomgængelige klimaforandringer.

LÆS DEBATINDLÆG

Det andet højdepunkt giver Torben Schønherr siddende på taget af Thorvaldsens Museum, hvor han mindes sin første rumlige oplevelse i en barnevogn. Det er mærkeligt, men også rørende, og giver faktisk en flig til forståelsen af hans indretning af Thorvaldsens Plads foran museet.

Film kan være et godt medie til at formidle arkitektur, men det undslap mig helt, hvordan denne langstrakte udstilling fortalte noget om, hvad der gør Aarhusskolen særlig.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden